Posted by Owl King – Shaman
Odenseanske Owl King (Peter Sandvig – guitar + vokal, Jens Moseholm – bas og Mathias Lørup Wahl – trommer) følger op på debut-EP’en efter knapt et halv år med EP nr. 2 kaldet ”Shaman”.
Owl King lyder stadig som noget meget tungt, der kommer væltende imod dig. Hvor den første EP var lyden af et jordskred bestående af mellemstore kampesten på vej ned ag bakken mod dig, lyder ”Shaman” som en lastbil med anhængeren fuld af bowlingkugler, der havarerer på en landevej og kaster hele sin last imod dig, mens du kommer kørende i den modsatte vejbane på ethjulet cykel.
Himmelflækkende strubesang
EP’en åbner med strubesang i introen til ”Shamans dream”. ’Move the mountains – crack the skies’ messes der stemningsfuldt inden riffet rammer. Der synges om at svæve væk, hidkalde slangen, bryde murene ned, shamanen der taler i tunger, følge solens cyklus af lys og mørke – liv og død, og om at dø hjælpeløs og forgæves. Flyt bjergene, flæk himlen. Det er tung og ildevarslende, og musikken bakker det op. Vi får et fedt C-stykke til sidst, inden nummeret ender med 110 % riff og bulder fra dobbeltpedalerne.
”Terrestrial” følger efter med et, for Owl King, velkendt tema. Sand som metafor for tidens ubønhørlige momentum, der indhenter os alle. Her synges om at vælge vanviddet og Helvede på jorden over selvet, for til sidst at blive ét med den jord vi alle er skabt af. Peter Sandvig ser det uundgåelige i tidens fremmarch og omfavner den visdom, at vi må kvæles i sandheden, som tiden afslører; at vi ikke slipper levende fra den tilværelse vi lever i, nemlig det Helvede vi allerede befinder os i. Han vælger vanviddet. ”Terrestrial” følger tempoet fra ”Shamans dream”, men med en knusende intensitet, der gør at nummeret er færdigt før man egentlig er klar til det. Et solidt nummer, der ikke overdriver sin velkomst.
”Dreamer in the deep” sætter tempoet ned, men drives frem af et insisterende riff. Endnu engang præsenteres vi for tidens sand. En knækket sjæl, måske drømmeren selv, stirrer ind i gløderne, prøver at redde sin sjæl, men bliver drevet til vanvid af en dødelig melodi, der ikke vil forlade hans hoved. Til slut driver den ham til at give op og forlade sig til tidens sand, der evigt eroderer os bort.
Hæsblæsende aggressivitet mod døden på dansk
”Evig nat” slutter EP’en af med hæsblæsende aggression. Da jeg så Owl King live i forbindelse med udgivelsen af den første EP, spillede de ”Evig Nat” som ekstranummer, og Peter Sandvig introducere sangen med at fortælle, at sangen omhandler hans far, der er gået bort. Der synges på dansk om den evige nat, der kalder, den sidste vejrtrækning inden alt forsvinder. Tvivlen før den nært forestående død om sjælen vil leve videre, om man har sat sig spor i denne verden, der gør at man vil blive husket? Nummeret slutter med teksten: ’ras, ras, ras mod døden – vis den ingen nåde – ras, ras, ras mod døden – se det sidste håb forsvinde”, hvilket vidner om en indædt kamp mod sygdommen inden hovedpersonen endegyldigt må erkende nederlaget. Man fornemmer her Peters egen rasen mod døden, såvel som hans fars. Et dybt rørende nummer.
Knivskarpt mix og dynamisk lyd
Selvom jeg roste mixet af Owl Kings første EP gevaldigt, så fremstår mixet på ”Shaman” om end endnu mere knivskarpt. Dette primært, tror jeg, fordi Peter Sandvig har ladet fuzz-pedalen blive hjemme. I stedet har han smidt en overdrive-pedal foran Marshall-forstærkeren, hvilket resulterer i en mere tight guitarlyd. Fraværet af fuzz-pedalens enorme bas-boost efterlader mere rum til bassen og trommerne, og instrumenterne står hver især skarpt i mixet. Det resulterer i en mere dynamisk lyd. Der er mere ”sizzle” i bækkenerne, mere krop og tone i trommerne, mens bassen får plads til at være rund og svulstig. Guitaren ligger i mellemtone-området, lige hvor den skal være, og giver plads til vokalen. Der er kælet for lyden, kan man høre. Det er endnu engang optaget i et hjemmestudie i Skamby(By Moon production, red.). Man kan virkelig opnå meget i dag med relativt få midler.
”Shaman” har et mere ensartet tempo end debuten. Der er ikke meget sludge at finde sammenlignet med den første EP. Tempoet er overordnet højere i denne omgang, hvilket klæder Owl King. Et stramt mix hjælper intensiteten på vej. Alt i alt er ”Shaman” en meget helstøbt EP, en rigtig god efterfølger. Jeg har det fra Peter Sandvig selv, at han allerede skriver på EP nr. 3, som bliver mere kunstnerisk/underligt og udtryksfuldt. Det glæder jeg mig til! Min eneste anke til næste EP vil være, at Peter finder en ny metafor for tiden, da sandet for længst er løbet igennem timeglasset…
Owl King – Shaman får 8/10.
Lyt til Owl King – Shaman på Spotify her
– Jesper Bøggild-Christensen
Om anmelderen
