Posted by Label: Vinyltroll Records
Release: 27.02.26
Fødselsdepressioner og mindreværd
Ja, med den overskrift er vi ligesom i gang! Lysbaerer er en black metal-duo fra København bestående af Thomas Mascagni (tidl. trommeslager i Lamentari) og Jamie de la Sencerie (tidl. bassist i Lamentari, bassist i Vidnet). De albumdebuterede i 2024 med første del af en trilogi, “I: Som et lys i natten, må vi alle finde frelse”, som vi desværre ikke fik til anmeldelse på Radon, men som blev taget godt imod blandt danske metalmedier, måske netop pga. et modigt blend af black metal og post-metal samt tekster fulde af tunge emner som sorg, mindreværdskomplekser og fødselsdepression.
“I: Som et lys i natten, må vi alle finde frelse” var som sagt første del af en trilogi, og “II” er allerede i færd med at blive skabt – titlen er sågar besluttet, men den får bandet selv lov at annoncere, når tiden er.
I mellemtiden får vi “Trolddom”, hvor Lysbaerer har besluttet sig for at sprænge de kunstneriske rammer, de havde sat sig selv på debuten, og i stedet eksperimentere med deres lyd. Resultatet er, med bandets egne ord, en mere rå lyd. Mere om det senere…
Hekseprocesser
På Lysbaerers andet album tager duoen livtag med hekseprocesserne og afbrændingerne, der prægede Danmark helt op til 1700-tallet. Albummets tekster udforsker den ensomhed, de udstødte oplever, mens processerne står på, og den forløsning de rammes af, når de brændes på bålet og livet forlader dem.
Musikalsk præsenterer de herrer Thomas og Jamie et dynamisk og varieret lydbillede, der spænder fra forsigtig akustisk guitar og atmosfæriske synths over langstrakte, brusende progressioner med atmosfæriske teksturer af vokal, insisterende trommer, tremolo-guitar til absolut dommedags-hidkaldende eksplosioner af distortion, skrig og blastbeats.
I studiet er Lysbaerer den perfekte duo. Thomas Mascagni er trommeslager og guitarist og lærte sig selv at skrige, da de skrev “I”. Jamie er bassist og guitarist, spiller også synth samt står for den rene, råbte vokal, der punkterer Thomas’ hæse skrig. Derudover tilskriver duoen en del af instrumenteringen til Frederik Brandt Jakobsen, der har indspillet disse ubeskrevne instrumenter på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Live er Lysbaerers lydbillede dog for stort til at to mand kan frembringe det uden heftig brug af backing tracks, hvorfor Thomas og Jamie begge spiller guitar live og suppleres af Michael Møller (Lamentari, Mother of All) på guitar, Asger Felby Sørensen (Meejah, Embla (tidl. We Are Among Storms)) på bas og Ole Lorenzen (He Who Saw The Abyss, ex-Telos) på trommer.
Forråelse eller forfinelse?
Bandet udtrykker selv, at de har søgt et mere råt og eksperimenterende udtryk på dette afbræk fra deres arbejde med trilogien. Om jeg lige helt er enig i, om de er lykkedes med den proces, har jeg lidt svært ved at afgøre. Helt overordnet synes jeg jo, at “Trolddom” er en markant bedre lytteoplevelse end “I”, der i sig selv var et vellydende black metal-album, hvis man må sige det? Hvis black metal lyder godt, betyder det vel, at kunstneren har solgt ud?! Haha! Forstå mig ret. Lysbaerer har ikke solgt ud! “I” lød som et black metal-album forventes at lyde. Knastørt som en norsk stavkirke under en hedebølge.
“Trolddom” lyder langt mere varmt og organisk. Der er på samme tid både mere fylde og separation i produktionen. Thomas’ vokal lyder mere trænet på dette album – han har helt tydeligt haft mere tid til at øve sig. Det klæder det vokale udtryk. Ligeledes får Jamies råbte vokal mere plads, især på “fra aske til intet”, der afslutter pladen på storslået vis.
Pladen består af i alt fem numre med en samlet varighed på 42 minutter. Første og tredje nummer er instrumentale og varer begge omkring 3½ minutter. De resterende tre numre varer fra 10 til 14 minutter, og selvom det er et kunstnerisk valg at lade de to instrumentale numre stå for sig, kunne jeg godt have drømt om, at Lysbaerer havde lavet en “ORM”, og samlet “en afsked”, “i månens blanke skær” og “med formløs væren” i ét langt nummer, eller flettet “med formløs væren” ind i “forsonet gennem røgens slør”. Dog laver jeg min anmeldelse ud fra LP’en, som Vinyltroll Records var så venlige at fremsende en hel uge før release, og her er der tre numre på side A og to numre på side B, hvilket giver fint mening, da der typisk maksimalt kan presses ca. 25 minutters lyd ned på én side af en 12” LP.
Konklusion
Med “Trolddom” demonstrerer Lysbaerer, at der ikke blot var ét skud i bøssen. Albummet er en fremragende opfølger på debuten, og det lover godt for næste kapitel i trilogien, når bandet både sangskrivnings- og produktionsmæssigt har gjort markante landvindinger på blot to år. Jeg håber personligt, at bandet holder fast i denne lyd, når tiden kommer til at indspille “II”, omend jeg forstår, hvis de går tilbage til lyden af “knastør stavkirke, hedebølge” for at holde kontinuiteten i trilogiens lydbillede.
“Trolddom” er et glimrende album, der blander black metallens intensitet med post-metallens dynamik, og jeg ser frem til at se og høre mere til Lysbaerer. Du kan allerede nu sikre dig billet til bandets næste show, enten til bandets release party på Basement i København d. 28. februar, deres show med Morild på Voxhall i Aarhus d. 25. april eller A Colossal Weekend d. 7.-9. maj, hvor bandet spiller på festivalens første dag.
Om anmelderen
