Posted by Spillested: Musikhuset Posten
Dato: 1. november 2025
Velkommen til et slags antropologisk feltstudie i menneskelig adfærd. Eller sådan noget.
Har du nogensinde undret dig over, hvad det fede ved at være en lillebitte nichéblog-ting, overhovedet er? Svaret er faktisk ret simpelt, og det er at vi kan lave lige præcis det vi har lyst til, uden nogle eksterne interessenter kommer ind over med en risikoanalyser, SWOT og TOWS’er nok til at brække sig hele næste uge. Med andre ord, vi har komplet frie tøjler og det er skide fedt.
En journalistisk analyse
Ingen af os er uddannede jounalister, men til gengæld har to af os engang gået på universitetet. Så naturligvis er vi fuldt ud kompetente til at lave en journalistisk analyse, om ting vi måske ved noget om.
I dette tilfælde havde vi sat os for at undersøge forskellene på en typisk hardcorekoncert og en typisk hiphopkoncert, og nu hvor vi har rigeligt med erfaring fra hardcoreshows, men ikke rigtig nogen nævnteværdige erfaringer fra hiphopshows, så passede det helt perfekt at Pede B lagde sin efterårstour forbi Posten. Med sig havde han et hold bestående af trommeslager Elias, DJ Noize, Adam Sampler og Lukas Lunderskov aka Luxx som en slags musikalsk schweizerkniv.
Bedøvede sanser
Som med så mange koncerter, er vi forbi Sir Club før vi drager mod Posten. For os, er det forbi det er skide hyggeligt, mens andre uden tvivl har et behov for at bedøve sanserne, hvilket bestemt også kunne tolkes ud fra lugten af weed og mængden af røde øjne. Skud ud, i øvrigt, til gutten der var overbevist om at jeg havde røget en pind fem minutter forinden. Her måtte jeg dog skuffe ham, jeg har nemlig bare børn og kronisk sæsonbaseret søvnmangel.
Så indtil videre er optakten ens, og nøjagtig som med HC-shows, så sad vi og drak en fadøl mens supporten spillede. Ikke fordi vi ikke gerne ville se supporten, men fordi vi simpelthen bare hyggede os så meget at vi glemte det.
Så selvom det indtil videre har været den samme optakt, i hvert fald for os, så kom der dog siden hen nogle forskelle op til overfladen, både for os som publikummer, men i høj grad også for mig som fotograf.
Men først lige en lille hilsen til fotografen for Pede B Support, som åbenbart har haft mig som en form for forbillede, dengang jeg næsten lige var startet med at fotografere. Det ramte mig fandme, så kæmpe skud ud til dig.
Rowdy smadder og uforudsigeligt energiniveau
Som en hver anden kunstner, så har Pede B også lavet numre der er federe end andre, og jeg og min med-anmelder Peter er begge klart mest til de gamle, mere rowdy numre. Lidt ligesom vi er mere til det gamle Agnostic Front, end vi er til den nyeste plade. Men det er lidt en anden snak.
Jeg plejer oftest hurtigt at kunne fornemme energiniveauet kunstner og publikum imellem, men her var jeg alligevel udfordret. Hiphop er nemlig utrolig solistbaseret. Der er ingen der laver sildebenet når de hopper med guitaren som Kim i Hard Lessons og ingen der er flot som den forrige forsanger i Mite. Men selvom energien energien aldrig rigtig kom op på et niveau der rammer en vilkårlig hardcorekoncert, så var det tydeligt at publikum alligevel synes det var pisse sejt. Måske de bare aldrig rigtig har prøvet bedre.
Fotografmæssigt var det også tydeligt at mærke den, af mangel på bedre ord, manglende energi scene og publikum imellem. Men mangel på energi er alligevel også det forkerte at skrive, fordi det var tydeligt at alle på scenen, også de fantastiske indhop af 4Pro og Fresco, blev leveret med al den energi som numrene tillader og fortjener. Det når bare ikke hen på niveau med 2-step til Speed eller karatespark og cirkelskaller til Terror, men det er da egentlig også helt okay, når det så endelig skal være.
Helt ligemeget
Hvis jeg skal forsøge at konkludere på sammenligningen mellem HC og hiphop, så er det faktisk bare helt og aldeles ligemeget hvad forskellen er. Os hardcorefans elsker vores musik, lige så meget som hiphopfans elsker deres musik. Og når man så kan sammenkoble sin kærlighed til hiphop og hardcore, så er Peter og Kasper to glade drenge.
Men hvis vi nu alligevel skal have det her til at mindre bare lidt om en normal anmeldelse, så savnede jeg personligt nogle numre fra Pede Bs Koldfrontprojekt. Til gengæld så er jeg glad for at det ikke kun er til metalkoncerter, at publikum skuffer. Dem der var til koncerten gav den fuld osteklokke, men der var bare plads til så mange flere og det er satme træls.
Galleri
Billeder herfra må udelukkende viderebringes efter skriftlig tilladelse fra Fotograf Kasper Fladmose/Radon Metal.
Om anmelderen
