Mite - Defeat cover

Mite – Defeat (EP)

Du kan læse dette indlæg på 2 minutter.

Mite – Defeat (EP)

Release 01.03.22

Imponerende output

Syv måneder skulle der gå, fra Mite udgav EP’en “Take This Sickness Away” i juli sidste år, til de nu følger op med en EP mere. I mellemtiden har de også udgivet den hårdtslående single “Concrete”. Tiden står ikke stille i Mite-lejren.

Men ikke nok med det, så har Mites HR-afdeling også haft travlt. Bandet har fået Sebastian Beronius med på vokal igen. Samtidig har Peter Sandvig smidt guitaren og samlet bassen op. Jason og Jens er således ude, Sebastian er med igen, og Mite er nu en kvartet bestående af Ebbe, Sebastian, Peter og Lasse.

Pressefoto Kasper Fladmose

Nederlag

Den nye EP hedder “Defeat” og indeholder fire numre kaldet I, II, III og IV, hver med deres egen undertitel. Den samlede spilletid rammer knapt 10 minutter, så det er en hurtig omgang. I Mites lydunivers er der ikke plads til klassiske sangstrukturer som “intro, vers, omkvæd, vers, omkvæd, bridge, omkvæd, outro”. Sjældent hører du det samme riff gentaget af flere omgange. 

“Defeat” omhandler en mand, der erkender nederlag overfor omverdenen og slutteligt begår selvmord. Sebastians rå vokal klæder numrene og det rå lydbillede rigtig godt, og man fornemmer desperationen i fortællingen. Riffene er rå og kantede, trommerne opbygger en frenetisk sindsstemning, og det samlede lydbillede er kakofonisk som tusinde stemmer, der byder hovedpersonen at gøre en ende på det. 

Konklusion

“Defeat” er endnu en magtdemonstration fra Odenses mest produktive metalband. Mite er et godt eksempel på hvordan DIY-mentalitet, hjemmestudie-setups, plug-ins og midi-programmerede trommer kan understøtte kreativiteten, hvis bare man er åben for at opgive idéen om, at man skal i et studie for at kunne udgive musik. Bandet har støbt deres lyd i cement, så de udelukkende skal koncentrere sig om at skrive mere musik.

Produktionen er på samme høje niveau som sidste EP. Guitar og bas lyder mean as f*ck, trommerne er punchy, og den rå vokal er velplaceret i mixet uden at stikke for meget ud eller drukne. Min eneste anke er, at jeg synes, at man enkelte steder i part I og II er gået lidt for meget amok med tromme-programmeringen. Især synes jeg, at trommerne i introen til part II lyder lidt kluntede, hvilket er synd, eftersom anden halvdel af nummeret virkelig trækker stikket hjem på Sebastian lækre vokal og den virkeligt gode melodi. Ja, melodi, ikke riffs!

Da jeg anmeldte bandets forrige EP, tiggede jeg mellem linjerne om et fuldlængdealbum med en længere spilletid. Det valgte bandet at skide højt og flot på, og sådan er det. “Defeat” er stadig en solid udgivelse på samme høje niveau, og for det får den karakteren:

7,5/10