Lifesick - Misanthropy cover

Lifesick – Misanthropy

Posted by
Du kan læse dette indlæg på 3 minutter.

Lifesick – Misanthropy

Den 11. februar 2022 udgiver Lifesick deres andet album, Misathropy, på Isolation Records, hvorfor du læser lige netop denne anmeldelse på dit yndlingsmedie, der omhandler alt hårdt musik.

Jeg har haft fornøjelsen af at spille med Mite til samme arrangement som Lifesick til Support Our Scene Fest i Fredericia, så jeg er allerede rimelig inde i deres lyd, og jeg skal være den første til at sige, at jeg er fan.

Lifesick. For dig der hader hele verden.

Lifesick rammer dig fucking hårdt i fjæset, og det gør ondt på den der måde der får dig til at smile. Et godt eksempel er breakdownet i Misanthropy, pladens andet nummer, temposkift, uppercut og chugs. En opskrift der bare kun kan blive en succes. 

Peter Sandvig, Radonmetal.dk

Kender du ikke Lifesick? Så se, at kom i gang. Har du nogensinde været pissevred, og sur på verden – så er Lifesick bandet for dig.

Wolf Among Rats åbner pladen, og den kender vi som single med dertilhørende video, og det er bare fedt. Man kunne fristes til at tro, at drengene har hørt noget Nails på et tidspunkt i deres liv, og det er jo ikke en dårlig ting (Nails er en af mine favoritbands, hvis man skulle være i tvivl).

Lifesick band

Lifesick rammer dig fucking hårdt i fjæset, og det gør ondt på den der måde der får dig til at smile. Et godt eksempel er breakdownet i Misanthropy, pladens andet nummer, temposkift, uppercut og chugs. En opskrift der bare kun kan blive en succes. 

Bredahl er jysk for fucking sejt

Pladen er produceret af Jacob Bredahl. Hvis du læser med på Radon bare nogenlunde jævnligt, vil du bemærke at vi anmelder et par plader hvert år som han har haft fingrene i, og jeg må indrømme at jeg hver gang bliver lige imponeret. Han formår at fange det enkelte bands unikke lyd, og giver dem det udtryk de er bedst tjent med.

Et godt eksempel er guitarlyden. For spark mig nu hårdt i løgene, hvor sparker den mig hårdt i løgene. Det er bare pissefedt. Den er støjende som ind i helvede, men man formår stadigvæk at høre de små nuancer der er, i de forskellige riffs. Hatten af, for Bredahl!

Lifesick har, for ikke så længe siden, været på den prestigefyldte Never Say Die Tour, og de har fandme fortjent det. Jeg håber at 2022 giver dem endnu mere luft under vingerne, for hvor kunne det bare være fedt, med et band som Lifesick der repræsenterede Danmark på den internationale scene.

Misanthropy byder på et sandt overflødighedshorn af fede riffs, og det er svært at vælge, men versriffet i et nummer som Good For Nothing er bare så pissefedt at det næsten gør ondt at lytte til. Måske fordi man kan mærke de slag man kommer til at få i pitten til det, når vi engang må spille live igen.

Derudover formår de at gøre feedback og dissonans til deres bitch, den gør som de siger, og hyler som de befaler. Det er pissefedt, er hvad det er! Nå, så! Lyt til et nummer som Ill Will, og du vil forstå hvad jeg mener. Det larmer af helvede til, men det lamer fordi Lifesick siger det skal!

Køb pladen når den kommer, hvis du kan, ellers så støt bandet ved at købe noget merch. De har fortjent hver en krone, og tag så for helvede ind og se dem spille næste gang du har mulighed for det! Swept in Black var fed, men Misanthropy slår den med flere længder. Jeg er solgt, og det bør du fandme også være! 

9/10.

Om anmelderen