Posted by Radon top 5 2021 – Kasper Fladmose
Vidste du, at på engelsk udtales 2022 på samme måde som 2020? Den lader vi lige stå lidt.
Det er på tide med årets top 5 herfra. Og selvom jeg gerne havde set flere hardcoreudgivelser i 2021, så har året bestemt ikke skuffet.
I modsætning til sidste års top 5, som jeg skrev mens jeg lå med den sygdom der er inspireret af verdens mest fesne øl, så er det eneste der er galt med mig denne gang, at jeg er ved at være godt træt af Michael Bublé og Mariah Careys julemusik. Kære juleproducere: Skriv nu noget ordentligt, for ind i fucking helvede. Fuck jer. Og fuck corona.
Nå. Så er vi igang.
#5 Aborted – Maniacult
[youtube v=”78NDF7AozF8″]
Ingen top 5 uden mindst ét dødsmetalband. Og siden Benighted ikke har udgivet nyt i år, så må Aborted rende med den.
På Maniacult formår de belgiske veterandødsmetallere at hæve deres niveau endnu engang. Hvor Aborted tidligere har været lidt en blandet landhandel, så er Maniacult i en klasse for sig. Og selv hvis Benighted rent faktisk have udgivet noget i år, så skulle de løbe stærkt for at følge med her.
Brutaliteten er som før Chris Barnes fandt stofferne og forlod Cannibal Corpse. Tempoet er varierende og den vokale performance fra Sven de Caluwé er som altid i særklasse.
Det eneste på Maniacult der er at sætte en finger på, er de lidt for lange introer på eksempelvis Drag Me To Hell,som først starter rigtigt godt et minut inde i sangen. Hvis jeg havde brug for så lange introer, lyttede jeg til kartoffel-black eller klassisk.
Pladen bevarer den typiske moderne dødsmetallyd, som efterhånden er blevet hvermandseje. Men Aborted formår alligevel at gøre lyden til deres egen og med en produktion på absurd mange lag, så er det bestemt endt ud i en lytteværdig plade.
#4 Ghost Iris – Comatose
[youtube v=”-MtbnVU8T6E”]
Hvad helvede, Kasper. Metalcore? Hold din kæft.
Fandme fuck ind i helvede satans fars ludersøn.
Københavnske Ghost Iris har formået at sparke døren ind til mit ellers ret aflukkede musikkatalog. Groovet og de løbende breakdowns med stortrommernes omniprominente tilstedeværelse i lydbilledet, blandet sammen med den utroligt varierede vokal og harmoniske guitarer, gør at Comatose er en af mine absolut yndlingsplader i et 2021, som ellers har budt på meget lort.
Jeg kunne skrive meget mere om Comatose, men det har Jesper allerede gjort.
Før nytår rammer, så gør dig selv en tjeneste og lyt til Comatose mindst 60 gange. Jeg lover at du bliver glad.
#3 Billy Boy in Poison – Umbra
[youtube v=”2rjmXlasEIc”]
En af de få plader jeg har anmeldt på Radon. At være anmelder er ikke min normalt kæphest, og jeg er faktisk blevet fyret fra et frivilligt metalmagasin for mange år siden, fordi jeg var en for dårlig anmelder. Men for at citere en af mine yndlingsfilm, som jeg ikke har set; I am the captain now.
På Umbra leverer BIlly Boy in Poison et gedigent stykke håndværk i den mere moderne deathcorelyd, som kun Cabals Chris Kreutzfeldt kan producere.
Breakdowns skal ikke bare være breakdowns. Der skal være mening bag, og det er der i høj grad på Umbra. Et stykke skal ikke bare være tungt for at være tungt, som en klog mand engang sagde til mig. Og det kunne ikke være mere rigtigt. Hvis præmisset for et nummer eller en plade er at det skal være tungt og uden musikalsk intellekt, så kunne man lige så godt lytte til Signs of the Swarm.
#2 MITE – Take This Sickness Away (EP)
[youtube v=”N3b5gpzM0Kw”]
Jamen Kasper. Er top 5 ikke kun for albums? Hold din kæft.
Jeg er efterhånden kendt som være ham den fulde idiot foran scenen der laver alt muligt lort. Men hvis der er ét band jeg skulle lave armbøjninger til foran scenen, så er det MITE. Og hvis du ikke tror mig, så gå på the great interwebz. Der findes videoer af netop dette fænomen.
Jamen Kasper. Er det ikke nepotisme at placere din kammerats band i en top 5? Hold din kæft.
MITE, både med den originale forsanger Sebastian, og tidligere forsanger Jason, har ramt mig lige i mellemgulvet med deres beskidte og hårdslående hardcore. Med taktstokken anført af Lasse (Arsenic Addict) på trommer og Ebbe på guitar, formår MITE at sende et lydmæssigt spark i tændingen på enhver der er i nærheden. EPen her landede dem iøvrigt også et ret fedt supportgig for Billy Boy in Poison, som er de næste på min top 5.
Og for at bidrage til den yderligere nepotisme, så er svaret ja. Det er mig der har lavet deres pressebilleder.
Iøvrigt, så var Radonanmelder Jesper også ret tilfreds med EPen.
#1 Nyt Liv – Den Døde Sol
[youtube v=”8wigFFGURFE”]
Kvelertak, også kendt som verdensmesterne af stagedives på Train, har ikke levet forgæves. Det har hedningene i Bersærk bestemt heller ikke. Og hvorfor skriver jeg så dette, spørger du nok:
Svaret er simpelt. Nyt Livs anden plade, Den Døde Sol, er som hvis Kvelertak havde taget kvælertag (tøhø) og gået bersærk med Bersærk (hold nu kæft, jeg er sjov) i en vild hedensk sexleg, hvor det eneste acceptable safe word er Hil Odin og heraf født et elskovsbarn.
Dette barn har fået navnet Nyt Liv og fuck mig langt op i rektum, hvor er det fedt.
Er det dødsmetal som da mor var dreng, eller er det hardcore som da Frankie var young blood og not-so-Madball? Nej. Mest af alt er det hård rock&roll med hår på mandepatterne og en lunken slots i den anden hånd. Med andre ord, Nyt Liv er soundtracket til alt der er godt ved livet.
Med på trommer er iøvrigt Simon fra de lokale helte i Numbnuts. Så jeg ville ikke gøre mit job som chefredaktør, hvis ikke jeg spurgte; hvornår kommer pladen, Esse?
Boblere:
Livløs – And Then There Were None
En albumtitel jeg ikke kan udtale efter fire øl. Men en af de bedste danske udgivelser i 2021.
Hvor Livløs før lå i skyggen af Baest, så har Livløs for alvor formået at bytte rundt på skyggedelen her, så det nu er Livløs der kaster skygger ned på de andre.
And Then There Were None er bestemt anbefalelsesværdig.
Læs Jespers anmeldelse af pladen her
Baest – Necro Sapiens
Appropos Baest. Et band hvis lyd aldrig rigtig har ændret sig, men altid været et utrolig høj kvalitet. Desværre virker det som om at denne lyd er ved at blive en hæmsko, som de skal arbejde hårdt for at komme ud af.
Er Baest fedt? Ja, selvfølelig er Baest fedt. Det er fucking fedt. Men jeg kunne bedre lide demoen.
Anmelderen var dog mere begejstret for pladen end mig.
Osiah – Loss
Techdeathcore som Loana Shore, bare bedre.
Med Loss hæver Osiah for alvor grænsen for hvor mange breakdowns man kan have på et album.
Jeg faldt først over Osiah da de havde et gated pigsqueel i en breakdown. Det var en sjov og brutal gimmick, men det var så også det. På Loss-pladen er de gået lidt længere og rent faktisk lavet sange der giver mening at lytte til. De er dog stadig begrænset af en lyd der er 99% ens med alle andre bands derude.
Til sidst; fuck 2020, fuck 80% af 2021 og jeg glæder mig til 2022. Hil satan.
//Kasper
Om anmelderen
