NYT LIV cover

NYT LIV – Den Døde Sol

Posted by
Du kan læse dette indlæg på 3 minutter.

NYT LIV – Den Døde Sol

Kære læsere. Året 2021 er gået på hæld. Et år, der har budt på op- og nedture. Et forhåbningsfuldt farvel til corona, der endte med et hidsigt comeback fra selvsamme. Danmark nåede ikke finalen i EM, og det ser ud til vi alle skal vaccineres en gang hvert halvår. Kort sagt, så er der rigeligt at være pissesur over. Det store spørgsmål jeg sidder med, lige nu, er, om Nyt Liv kan være med til at vende humøret bare en lille smule for mig.

De har været meget hypede, og det er måske min egen fejl at jeg ikke har fået tjekket dem så meget ud som jeg måske burde. 

Vi starter godt ud

Vi får lagt hårdt ud med nummeret “Givet op”, hvor et guitarriff med masser af nerve, og nogle trommer der så absolut gør alt menneskeligt muligt for at drive nummeret frem, sparker lytteren i trommehinderne. Hvis du havde forventet et album med sjælfyldte ballader, er det nok ikke her du skal lede.

Seriøst, hvis ikke Givet Op, bliver fast inventar i Nyt Livs live-set, så bliver jeg fandme skuffet. Et nummer inde i pladen, og jeg har besluttet mig for, at jeg kommer ud af min mosh-pit pension til det nummer her. Det er fandme fed. Ikke nogle store mellemregninger, men masser af nerve lige i dit corona-skæggede fjæs.

NYT LIV band

Hudløs ærlig produktion

Det er ingen ringere end Jacob Bredahl der har stået for produktionen af skiven (jeg gider ikke skrive alt det han har været med i, og arbejdet på. Hvis du hører dansk metal så kender du ham), og han har formået at give Nyt Liv den lyd på plade de fortjener. Det lyder ikke af en million, men det lyder derimod hudløst ærligt. Du har fornemmelsen af, at være i øvelokalet sammen med dem, hvor der bliver drukket bajere og røget smøger som skulle Danmark lukke ned i morgen. Og det er sgu nok egentlig en million værd. Stor cadeau for produktionen, det er fandme fed lyd. Bassen har så meget grus i maskineriet, at jeg sidder og griner for mig selv gennem hele breaket i Grå Dage. Hold nu kæft det er sejt.

Nyt Livs pressemeddelelse beskriver dem som “indigneret, alternativ hardcore”, og selvom jeg må indrømme jeg ikke fatter hvad det helt skal betyde, må jeg indrømme at jeg ikke hører meget hardcore i deres musik. Ikke at det er en dårlig ting, men det er ikke fordi jeg sidder og bliver bragt ind i hardcorens verden når jeg hører Nyt Liv. Jeg hører langt mere beskidt hard rock, meget inspireret af Kvelertak, der tæver lytteren med sine sange. Men jeg vil ikke være sådan en mavesur anmelder, der flueknepper genrer og gatekeeper ting, så indigneret, alternativ hardcore it is! Det vigtigste er, at det er fedt – og det er det!

 

Lidt for fast formel

Okay, jeg falder lidt ned omkring nummeret Flygt. Det er som sådan ganske velskrevet, men jeg taber sgu lidt pusten i nummeret og står tilbage med en lidt flad fornemmelse. Det er nummeret der lige viser, at vi ikke kun er sure hele tiden, men det bliver lidt kedeligt for mig at lytte til. Det er ærgerligt, men omkring før omtalte nummer, kommer det til at virke lidt for formularisk. Nyt Liv er pissegode til at skrive de her fandenivoldske rocknumre, men det bliver måske også deres hæmsko. Mange af pladens numre giver lytteren den samme følelse, og det giver genspilbarheden (det er et ord, jeg har lige opfundet det) dårligere odds. 

Forventningerne er høje

Så, hvor efterlader Nyt Liv os? Jeg glæder mig sygt meget til at se dem live en dag, for jeg tror det virkelig er der, at de kommer til deres ret. Det lyder, for mig, som numre der er skrevet til scenen. Jeg er ikke i tvivl om, at publikum kommer til at elske dem, både live og på plade. Også selvom jeg kommer til at lide lidt af Livstræthed (get it? tøhø) henimod den sidste tredjedel af skiven.

 

6.8/10

 

Følg NYT LIV på Spotify her

Om anmelderen