Posted by Billy Boy in Poison – Umbra
Release: 10. september 2021 på Prime
Slår man ordet ‘Umbra’ op i en ordbog, defineres ‘umbra’ som værende en mørkebrun farve. Ligeledes fremgår det at hvis en umbra blandes i en gul farve, så vil man ende med et okkerlignende resultat. Til dem der ikke ved hvad okker er, så forestil dig farven på pizzaslicet, når det kommer op igen dagen efter. Det var så lidt.
The boyz are back!
Billy Boy in Poison, eller som vi internt på Radons gruppechat kalder dem, Billy Bob in Dylan, er i allerhøjeste grad tilbage med deres tredje plade, og hvilken tilbagevenden de har præsteret!
Med Umbra har Billy Boy in Poison formået at flytte sig markant ifht. forgængeren Invoker fra 2017, som ellers også var en opgradering fra den iøvrigt vandvittig fede debutplade Watchers fra 2013. Og således har Billy Boy in Poison formået at være et af de få danske bands, hvis lyd og udtryk kun er blevet federe og federe igennem årene.
The Copenhagen Sound
På Umbra, har Billy Boy in Poison valgt Chris Kreutzfeldt (MØL, Cabal, Ghost Iris) til at sidde bag knapperne. Chris er efterhånden garant for lyden af moderne dansk metal med produktioner i adskillige lag og den klassiske Kemper-lyd man kender fra eksempelvis Cabal og Møl. Her dog uden tydelige bass drops og istedet mere melodi og gode hooks. Selv trommerne lyder som et menneske, hvilket er et kæmpe plus i min bog. Programmerede trommer er godt nok kommet langt siden As Blood Runs Black hærgede som baggrundsmusik på min MySpace-profil, men man får bare ikke samme organiske “feel”, som med en menneskelig trommeslager (medmindre man er Christoffer Leth fra Terrorpy. Christoffer er en motherfucking maskine). Nå. Nok om det. Nu handler det om musik og melodisk deathcore.
Vent, hvad? Melodisk deathcore?
Ja, du læste rigtigt.
Billy Boy in Poison har siden 2013 haft gradvist flere metalcoreelementer med i musikken, men på Umbra tager vi lige skridtet videre og hiver inspiration fra label-makkerne i Cabal og mastodonterne Thy Art is Murder med en væsentlig tungere lyd og skift i vokalen i bedste CJ-stil. Skulle der endelig være lidt metalcore ind over, er det de harmoniske guitarer, der af og til kører i baggrunden af eksempelvis Supremacy. Ellers er der fuld skrald på den seje del af core-genren.
Starten på Umbra er med det eksplosive nummer Lost it All, som giver mig lyst til at sende en flyveskalle til nærmeste person. Men jeg sidder i rum med et sygt barn, så det må jeg hellere lade være med.
Forudsigelig feature
Billy Boy in Poison har som sagt valgt Chris Kreutzfeldt som producer. Chris er også guitarist i Cabal, og så er det jo oplagt at hive Cabal-forsanger Andreas med på et nummer. Det nummer hedder White Hills og er faktisk et helt udemærket Cabal-nummer. Det stikker ret meget i Cabals djent-retning, fremfor den melodiske retning hvor Billy Boy in Poison er så fucking fede. Fedt nummer none the less, men jeg ville overveje hvor meget man skal gå på kompromis med sin lyd, bare for at få en fed feature på. Men jeg hedder heller ikke Treo til efternavn, så hvad ved jeg?
En væsentligt federe feature er Scott Kennedy fra de skotske metalcore-drenge i Bleed from Within på nummeret Blinded. Udover at Scott Kennedy leverer en kraftpræstation, så er jeg specielt stor fan af trommespillet fra Niclas Mortensen på både Blinded og resten af pladen. Der er enormt stor dymanik og temposkift, som understreger hvor meget kompetence der er at finde hos manden bag tønderne.
Konklusion
Generelt er det musikalske niveau på Umbra latterligt højt og produktionen rammes klokkerent. Den eneste afstikker er White Hills, som mest af alt burde være et bonusnummer på en bootleg Cabal-plade.
Jeg har nu hørt Umbra omkring 1000 gange på en uge, og jeg kan i hvert fald holde til 1000 gange mere. For den indsats, kvitterer jeg med karakteren 8.5/10. Skulle den ramme de 9/10, skulle der være en anelse mere variation i lyden.
Tak til Prime for at sende pladen vores vej!
Find Billy Boy in Poison på Bandcamp her
Om anmelderen
