Posted by Band: Henret
Album: Depths Below
Label: Prime
Release date: 26. september 2025
Københavnske Henret er tilbage med deres EP Depths Below, som må ses som den naturlige opfølger på Abandon Hope, som vi anmeldte tilbage i 2023.
Henret gav desuden også en vanvittig sej koncert på sidste års OMF, som jeg var ret glad for.
Man skal generelt ikke lede længe på Radons sociale medier eller anmeldelser, for at finde ud af at vi er cirka lige så begejstret for Henret, som regeringen er for at støtte folkedrab.
Men skal vores begejstring for Henrets musik fortsætte? Naturligvis skal den det, men der er naturligvis et par nedslagspunkter, som vi lige skal henover i bedste akademikerstil. Uden Harvard, dog. Fordi fuck Harvardreferencer.
Henret er efterhånden godt kendt for deres melodiske deathcore. Ikke metalcore, for de har heldigvis ikke nogle cleans. Cleans ødelægger de facto musik. Bare se på Zara Larsson, Sabrina Carpenter og Five Finger Death Punch.
Henret er bleghgyndt
Undskyld. Men når det første der kommer ud af vokalistens mund, er et blegh, så skal det anerkendes.
Nummeret jeg omtaler, er EPens første nummer Bury Me, som overordnet set er en gang 2-step beatdowndeathcore, med tilhørende squeals.
Lidt mere Triviuminspireret bliver det på EPens andet nummer Seep Into the Mud, som jeg selv synes har noget Shogun over sig. Og det er bestemt ikke dårligt.
Generelt har pladen et gennemgående tema af selvhad og ønsket om at blive smidt i graven i en helvedes fart. Et koncept jeg tror vi alle har haft i tankerne, på et eller andet tidspunkt i vores liv.
Dermed ikke sagt at Henret med Depths Below har bedrevet et socialrealistisk essay, men så måske alligevel? Det er i hvert fald sejt og livet er en tabt kamp, for at citerere pladens tredje nummer Lost Cause.
Skal jeg endelig sætte en finger på noget på pladen, så har numrene tendens til at lyde ret ens, både med tekster og lyd. Det er dog ikke nødvendigvis en skidt ting, og det er i høj grad med til at komplementere EPens før-omtalte teksttema og ret seje deathcorebeatdown-ting.
Det absolut eneste jeg kan komme i tanke om, er at produktionen er ret ens som næsten alle andre moderne deathcorebands. Enten er man nede med kasselyd, ellers er man ikke. Jeg ville nok gerne have haft lidt mere kant og rå lyd, men det er alligevel småtterier.
Konklusion
Henret har med Depths Below lavet en plade, som jeg har haft på i bilen mens jeg har kørt jylland tyndt i skolefotoregi. Og kun en enkelt gang blev jeg træt af den, men der havde jeg også været i Sønderborg, og så er man lidt træt af alt alligevel.
Man kan lave argumentet om de har glemt kreativiteten, fordi hvem kan ikke lave musik der handler om at ville dø? Men når pladen samtidig er så voldsomt aggressiv, som Depths Below er der, så er det et argument jeg ikke vil lave.
Om anmelderen
