Posted by Top 5 2020 – Peter Sandvig
2020 har på mange måder været et underligt år. Mængden af koncerter har været minimal, og det river i en koncertjunkies hjerte, at mulighederne har været så få, i forhold til hvordan udvalget plejer at være. Alle har aflyst koncerter på rad og række, store som små, og det har mildest talt været pisseirriterende, at være vidne til.
Men som et stort plaster på såret har vi til gengæld fået en helvedes masse fantastisk fed musik. Der har været tonsvis af fede udgivelser, så vi har heldigvis haft muligheden for at høre en masse lækker ny musik. Igen er det både de store og små, der her har leveret varen. Vi har set undergrundsbands gøre sig stærkt bemærkede, og vi har set comebacks fra fordums mastodonter.
Herunder følger min personlige top 5 over mest lyttede, og elskede albums fra 2020.
#5
Terrorpy – Stuffing Puke into the Sockets.
En fuldstændig vanvittig dødsmetalplade,der på 10 sekunder genvakte min ellers tabte kærlighed til dødsmetal. Takket være dette album er jeg begyndt igen at dyrke den brutale del af metallen igen. Den har været min faste følgesvend i træningscentrene, indtil de blev lukket igen, og har altid sørget for at få mig fyldt med energi, når jeg har haft behov for det. Et teknisk svendestykke, der stort set kun har hits på sig.
Og så er det værd at nævne, at albumcoveret giver én en lidt dårlig smag i munden, hver gang man kigger på det, hvilket kun kan være en succes for et dødsmetalband.
#4
Cabal – Drag Me Down
En af de første plader jeg anmeldte, efter at lockdown var en realitet, så den er næsten et lille stykke nostalgi for mig. Det føles allerede som lang tid siden, at marts vendte op og ned på vores hverdag. Heldigvis sørgede Cabal for at være et glimrende lydtæppe til denne verdens undergang. Tung, brutal og hamrende ondskabsfuld brillerer de danske deathcore-gutter med tonstunge numre, der med fede features og nogle tiltrængte stykker melodi hamrer sig ind i kraniet på lytteren. Jeg udnævnte allerede dengang pladen som en stor contender i årets danske metaludgivelse 2020, og havde det ikke været for et par enkelte andre plader, så havde de bestemt også sneget sig op på førstepladsen.
Hold nu kæft et fedt album, og det har kørt i heftig rotation på pladespilleren herhjemme siden udgivelsen.
#3
Pede B – Gudskelov
På Radon tror vi ikke på guilty pleasures, men vi er fast overbeviste om at skilte med det musik, vi godt kan lide, så for dem, der kender mig, vil det ikke komme som nogen overraskelse, at netop dette album er på min top 5 for i år.
Danmarks i særklasse mest produktive rapper, måske endda musiker, udgav i slutningen af i år sit tredje projekt. Ja, du læste rigtigt. I 2020 har Pede B udgivet intet mindre end 1 EP og 2 fuldlængde vinyler. Det mest imponerende er så også, at det hele holder over hele linjen. Gøgeungen vinder på alt det ekstra man kunne få med, personlige intronumre, puslespil, kopper etc., men for mig rammer Gudskelov en nerve i mig, som bare betyder, at det er den plade, jeg har sat på flest gange. Også selvom Gøgeungen har et par måneder på Gudskelov. Det er ikke altid, det hele drejer sig om metal, og når det ikke gør det så, er det fedt at have en som Pede B til at vise vejen for danske musikere.
#2
Alkymist – Sanctuary
Endnu en gang er vi tilbage til de tidlige lockdown anmeldelser. Alkymist er et band jeg har været imponeret af, fra første gang jeg så dem live. Det er tungt, ondskabsfuldt og hamrende stemningsfuldt. At lytte til Alkymists seneste udspil er vitterligt som at forlade krop og sjæl i en rejse udi mørkets sorteste afkroge. En interdimensionel dysterhed, som kun få kan komme i nærheden af. Jeg elsker Sanctuary, og det vil jeg gøre mange år frem.
#1
Afsky – Ofte jeg drømmer mig død
Ingen overraskelser her, hvis man har snakket med mig de sidste 6 måneder. En af de absolut bedste danske black metal-udgivelser nogensinde, og at konceptet så ovenikøbet er noget, enhver nørd vil synes er fantastisk, gør det hele kun bedre.
Jeg var så heldig at få en udgivelse fra første oplag, og har mange gange nydt at sidde med hæftet i hånden og læse med, mens pladen har kørt på afspilleren. At coveret så derudover er en af mine absolutte favoritmalerier, gør kun det hele bedre.
Det er ikke et album for alle. Det lyder, som black metal i sin reneste form skal lyde, og vil derfor afskrække rigtig mange lyttere. Men for dem der er inde i den sorte cirkel, dem som har afsværget deres sjæl for tid og evighed, dem hvis sorte hjerte banker for ondskaben vil denne plade være at betragte som et mesterværk. Det er uden tvivl et album, som jeg kommer til at høre MANGE gange de næste mange år.
Boblere:
Terror – Keepers of the Faith 10 year anniversary
Ja ja, det er 10 år siden den kom. Men jeg elsker stadigvæk det album, og endelig har jeg kunne købe det på vinyl. Fucking god hardcore.
Konvent – Puritan Masochism
De danske dødsdoomere brillerer her på deres debutalbum. Jeg gav både pladen og den efterfølgende koncert gode karakterer, og jeg glæder mig afsindigt til at følge dem i deres videre færd. Fantastisk album, og det var meget tæt at komme på Top 5 også.
Sodom – Genesis XIX
De teutoniske thrashere har gjort det igen. Det er sjældent, at jeg gider høre thrash, men lige præcis Sodom har ramt mig hårdt gennem årene. Og at de her 200 år efter deres begyndelse, stadig udvikler på deres lyd bliver jeg sgu glad. Thrash metal med blast beats? Jeg er solgt!
Og så er Onkel Tom jo bare fantastisk og en inspiration for os alle, at man stadigvæk kan være så vred i hans fremskredne alder.
The Ocean – PhanerozoicII – Mesozoic | Cenozoic
Endnu et tysk band på mine boblere. The Ocean er vanvittigt fantastiske, og et band der ikke lyder som nogen andre end dem selv. De har imponeret mig i en længere årrække efterhånden, og det bliver de ved med her. Jeg har pladen mistænkt for, at når jeg i midten af 2021 forstår den bedre, at så vil den stå som mit favoritalbum fra 2020.
Om anmelderen
