Puteraeon cover

Puteraeon – The Cthulhian Pulse: Call from the dead city

Posted by
Du kan læse dette indlæg på 2 minutter.

Puteraeon leverer på alle forventningerne på deres nye plade

Emanzipation Productions giver den fuld skrue fremad efter at være blevet genoplivet tidligere på året. Men er det hele så kvalitet, eller spytter de bare plader ud, fordi de kan?

Vi har i hvert fald fået den nye plade fra Puteraeon til anmeldelse, og lad mig sige med det samme: mine forventninger til det her album er høje. Jeg er stor Lovecraftian og har en forkærlighed for svensk død. Så opskriften burde jo være klar til en succes? Lad os se!

Produktionen sidder lige i skabet

Pladen starter mega stemningsfuldt med introen Horror in Clay som går fedt over i The Sleeping Dread. Det er stemningsfuldt, det er fedt og jeg kan lide det!

Guitarlyden er fuldstændig spot-on i forhold til det musikalske billede de portrætterer. 

Og når man så kombinere det med den ene kranieknuser af et riff efter den anden, så kan man kun sidde og klappe i sine små tykke metalhænder.

Jeg er rigtig stor fan af deres brug af ambience i numrene, jeg sidder løbende og skruer op for mine hovedtelefoner for bedre at kunne få hele oplevelsen med. De lader nogle skrig panorere rundt omkring i baggrunden af lydbilledet, og det giver altså bare en fuldstændig vanvittig fed effekt, hold nu mine mandepatter, hvor er det sejt!

Puteraeon band photo

Detaljerne er på plads til straight-up død

Pladen er mixet af Dan Swanö, og manden kan fandme sit kram. Hvert instrument står knivskarpt i lydbilledet og kommer hver især til sin ret når det er tid til det. Bassen, som jeg ofte synes bliver lidt glemt i dødsmetal, får lov til at ryste jordens overflade for enhver der lytter til den og det er fandme lækkert at der sådan er kælet for detaljerne.

Og når vi nu snakker om detaljer, så er mellemspillet Legrasse’s Puzzle altså bare mega fedt. Super meget fuld af stemning, og gør sit arbejde med at bære lytteren fra den ene del af pladen til den anden helt perfekt. Det er et lille afbræk som man er glad for er der.

Egentlig er hele pladen smækfyldt med lækre numre, fed stemning og god lyd. Dog skal det siges at det ikke er fordi at Puteraeon bringer noget vildt nyt og forfriskende til bordet. Det er dødsmetal, på godt og ondt. Nogle gange er det bare forfriskende at lytte til et band der ved hvad de vil, nemlig at skrive pissefed metal. 

Pladen udkommer på CD og en grøn vinyl i begrænset udgave den 13. november i år, så skynd jer for helvede at få den forudbestilt, eller købt på udgivelsesdatoen – bare I køber den!

8,5

-Peter Sandvig.

Følg Puteraeon på Spotify her

Om anmelderen