Morning Bell – Slide Back Into Misery

Morning Bell – Slide Back Into Misery
Du kan læse dette indlæg på 2 minutter.

Vi har på redaktionen fået tilsendt EP’en Slide Back Into Misery fra Københavnske Morning Bell. I pressemeddelelsen beskriver de sig selv som dystopisk rock og ifølge Morning Bell har EP’en fokus på problemer med samfundet og noget med materiel værdi. Det virker ærlig talt ikke vildt originalt, men jeg er frisk på at blive overrasket.

Yderst positivt overrasket

Og overrasket er jeg faktisk med det samme. Jeg havde nok mest af alt forventet noget introvert navlepilleri, men skivens første nummer Wide Awake viser sig, til min store lettelse, at være et pissefedt rocknummer. Lækre trommer der driver værket frem, guitar der sørger for gaspedalen får et ekstra hak og pisse lækre vokalharmonier. Der er næsten lidt Ghost over vokalarrangementet. Ja for fanden, ja!

Tyk dreng i et chokoladebadekar

Pladens andet nummer byder på noget frækt orgel, som bidrager rigtig meget til stemningen, og som bærer nummeret rigtig godt. Jeg må endnu en gang påpege at vokalen altså bare er lækker. Jeg elsker growl, screams, gutturals, fry-screams og hvad fanden man ellers kalder det, men NØØØJ hvor er jeg en tyk dreng i et chokoladebadekar, når folk kan finde ud af at lave en god vokalharmoni – og det kan Morning Bell kraftpetervæltme!

Main-riffet i titelnummeret Slide Back Into Misery er megafucking godt. Jeg har altså stadig mange associationer til Ghost når jeg hører Morning Bell, men ikke sådan at det virker som plagiat for de gør det så absolut på deres egen måde. Et glimrende eksempel på Morning Bells helt særegne lyd er nummeret Reaper, hvor du bliver smurt ind i orgel og vokalharmonier, samtidig med guitaren driver derudaf og sørger for nummeret bliver styret i den rigtige retning.

Umoderne og charmerende produktion

Produktionen på pladen er bestemt ikke moderne, og det klæder sangene helt enormt godt. Man kan mærke at musikken ånder, og man kan virkelig leve sig ind i sangene. Det er sådan en plade man gerne vil have på vinyl og skrue meget højt op for anlægget når man hører den. 

Lav et album, tak.

Men ak, det er kun en EP så vi kommer hurtigt til vejs ende. Vi når kun lige at snige os over de 20 minutter i det hele, og det er simpelthen så ærgerligt. Musikken er ambitiøs, vanvittigt velkomponeret og jeg kan simpelthen snart ikke finde på flere floskler til at forklare hvor meget jeg kan lide det. Men jeg savner bare at musikken virkelig får lov at brede sig ud, og til det musik som Morning Bell spiller så er 20 minutter altså bare ikke nok – desværre.

Jeg håber deres næste projekt er en fuldlængde hvor de virkelig giver den gas med ambitionerne og med endnu flere megafuckingfede sange, for det er simpelthen bare så fedt.

Slide Back Into Misery udkommer den 15. maj, og der er meget at glæde sig til!

 

7.5/10

-Peter Sandvig

Slide Back Into Misery udkommer 15. maj 2020 på bandets eget label Obsolete Machine Records. EP’en er produceret af Ole Grarup, mixet og masteret af Jeppe Anderson og artworket er udarbejdet af Morten Grønnegaard fra danske Rising.

Følg Morning Bell på Spotify

Lyt til den første single Wide Awake her:

Morning Bell - Slide Back Into Misery

0.00
7.5

Morning Bell - Slide Back Into Misery

7.5/10

Skriv et svar