Release: 2. juni 2023 på Prime.
Dethrxner ..hvaforenfisk?
Jeg har absolut ingen idé om, hvordan eller hvorfor de skal hedde noget der er taget ud fra en Star Trek-fantasi på lidt for mange frimærker. Men sådan er det nu engang. Jeg ved heller ikke hvorfor Megadeth ikke kan finde ud af at stave til Megadeath.
Vi anmeldte Dethrxners debutplade for et par år siden. Den kan du læse her.
Fuck cleans
Københavnske Dethrxner er ude med EP’en Taunt, og med sig på den første single fra EP’en der så dagen lys, Get Good, har de ham der Andreas fra dem der Cabal, som. lige som halvdelen af København, er en del af Prime-kollektivet.
Get Good sætter stemningen fra start med et godt brølt “suffering” og så nærmest direkte i et breakdown.
At videoen er noget makværk, er en anden ting.
Desværre kommer der hurtigt noget melodisk nærmest clean-vokal, som ærlig talt tager pusten ud af nummeret og flytter fokus over på at være så mainstream og generisk som mulig. Og hvis man har løst min anmeldelse af Aphyxion, så ved man at jeg virkelig ikke gider cleans i min core. Det er cirka lige så stor en forbrydelse som at hælde sukker og mælk i kaffen.
Core skal være tungt, hårdtslående og uden fløde. Præcis som kaffe.
Copy/paste med chugs
Nå, vi haster videre til de næste numre på EP’en, hvis numre alle er SKREVET MED STORT FORDI DET ER PISSEFUCKINGMEGAMODERNE.
Der er to numre på pladen uden en nævnt feature, Alpha Justice og Real Ones. Så spørgsmålet om Dethrxner kan klare sig uden hjælp, har vi kun ganske kort tid til at vurdere. Men hvis det er brugbart at lave numre der er 95% en kopi af Alpha Wolf og Emmure, så kan Dethrxner sagtens stå på egne ben, på denne EP.
Når copy/paste-delen nu er nævnt, så skal vi også nævne at de er gode til at smide massevis af chugs ind i stedet for fesne cleans på netop de her to numre. Flere chugs, færre cleans. Hvem laver t-shirten?
SMADR DIN NABO
Dethwhatever er markant bedre med features. Alt i nummeret Stay Cold med Aaron Matts er oplagt som soundtrack til at flække din nabo og nabos nabo. Og så er alt jo godt for sådan en pacifist-type som mig.
Men kan de fortsætte det tunge tempo på pladens næste -og sidste nummer Power, tænker jeg straks og frygter for mere clean.
Heldigvis bliver jeg modbevist rimelig hurtigt. Det eneste jeg kan sætte en finger på, er brugen af et trap-beat før breakdownet, men det fungerer nu engang meget godt sammen med Shaolin G, som åbenbart er med i UnityTx, som åbenbart er et slags band(?).
Konklusion
Taunt er en passende titel for EP’en. For de taunter en helt del for hvad der måske kunne være en plade nummer to på vej? Ingen ved det, men jeg er klar til at nikke skaller i pitten.
Det er svært at lave xxxcore uden at lyde som flere øvrige bands, men desværre så ender min samlede opfattelse af Taunt med at være en blanding af Cabal, Emmure og Alpha Wolf. Det er ikke specielt originalt, men bare fordi Slayer lyder periodisk som DRI, så er Slayer stadig fedt.