Crown the Beast + Terrorpy, Kansas City d. 28.11.2020

Crown the Beast + Terrorpy, Kansas City d. 28.11.2020
Du kan læse dette indlæg på 7 minutter.

Crown the Beast + Terrorpy, Kansas City d. 28.11.2020

 

Terrorpy

Terrorpy forsanger Jonas

Kl. 20:00 træder Terrorpy op på scenen, der som en forlængelse af bandets logo og artwork, er badet i grønt lys. Kvalmegrønt lys, som leder tankerne hen på det, der er den primære årsag til, at Radon er her i aften, nemlig releasekoncerten for Terrorpys debutalbum, “Stuffing Puke Into the Sockets”. Et debutalbum som jeg anmeldte til 9/10. Nu skal den virkelige test udstås: Kan de også fremføre det live?

Corona-koncerter starter præcist på klokkeslættet. Vinduet for afholdelse af koncerter er åbent fra kl. 20 til 22. Tidligere kan det nok ikke skydes i gang, hvis publikum skal nå hjem fra arbejde, spise, friskes op, måske er der nogle børn, der skal puttes inden far og/eller mor skal til koncert, man skal lige trække vejret, osv. Senere, og det ender med, at man ikke rigtigt får noget for pengene. To timer er godt nok ikke ret meget, men når genren er krampagtigt hurtig dødsmetal, så skal vi nok nå at få billettens værdi opvejet til fulde.

I vanlig uprætentiøs odenseansk facon, spiller Terrorpy support på deres egen albumrelease, men sådan er det. Tilbage til det grønne lys på scenen. Uden at sige et ord, kaster Terrorpy sig ud i at spille debutalbummet fra start til slut. Vi får således albumåbneren “Abominable Scene” serveret uden omsvøb. Og lad os bare slå det fast med det samme. Det du forhåbentlig har hørt på albummet, det hører du også live. Bandet spiller med samme intensitet og overbevisende virtuositet foran publikum.

Fem-finger-dødsmetal

Frontmand og bassist Jonas growler og giver los på den 5-strengede bas, indtager klassiske metal-positurer og headbanger. Han indkasserer hujende tilråb fra publikum, da han tapper riffet til “Ignition” i fuldstændig tilbagelænet og overlegen stil.

Guitarist Rune headbanger livligt med skæg og halvlangt hår, mens den V-formede guitar bliver revet igennem riffs, grooves og flænsende soli, uden at sætte en finger forkert.

Trommeslager Christoffer er billetprisen værd i sig selv. Han er en maskine bag trommerne. Det grønne lys leder tankerne hen på Monster Energy, som jeg mistænker ham at være pumpet op med, som en Formel 1-racer ved løbsstart. Christoffer kommer bare ikke i pit den næste halve time. Han holder tempoet ubønhørligt, sætter ikke ét slag forkert, og mens han spiller, kører ansigtet rundt med 1000 grimasser, mens han brøler med på teksterne. Det er altså lidt af en præstation.

Terrorpy trommeslager

Fuld skrald på Terrorpy

Vi kommer hele pladen igennem lige knap 35 minutter. Terrorpy kan deres ting til fingerspidserne. Det skal der ikke herske tvivl om. Hvis jeg skal hælde malurt i bægeret, så vil jeg blot nævne et par småting…

Først og fremmest var lyden ikke ret god. Bassen var udefineret i forhold til den præcision, man hører på albummet. Der skulle spidses ører for at få det hele med. Guitaren lå ret lavt i mixet, så rytmedelene var svære at høre, mens soli, osv., lå utroligt højt i mixet til sammenligning. Trommerne var dog spot on, men man skal også anstrenge sig som lydmand, for at begrave et trommesæt i en livesituation. Mit råd til bandet ville være at få en lydmand tilknyttet, der ved præcis hvordan deres livelyd skal være, hvis de ikke allerede har det i forvejen. Måske en produktionsøver for at få det hele på plads.

Én anden ting jeg ville opfordre til at justere på, skulle være snakken mellem numrene. Salen i går var selvfølgelig tætpakket med venner, bekendte og lokale musikerkolleger, så stemning var lun og tryg, men dødsmetal er fucking ondt og vredt, så hyggestemningen vil nok kun fungere til bandets fordel på hjemmebanen. Ude i resten af landet skal attituden pudses lidt af, og den vrede dødsmaske skal holdes, så showet kan leveres med fuld overbevisning.

Ultimativt er Terrorpy uden sammenligning live. Lyden var ikke helt i skabet og der var lidt for meget hygge mellem numrene, men alt i alt får Terrorpy:

8.5/10.

Følg Terrorpy på Facebook her

 

Crown the Beast

Crown the Beast forsanger Jason

Crown the Beast er ét af Odenses store metalhåb. Efter at have vundet Tinderbox Band Battle og som gevinst spillet på Tinderbox-festivalen i 2019, og været en del af Kansas City og Musikhuset Postens talentudviklingsprogram, MudMusic, i 2018, virker bandet udadtil til at være klædt eminent på til at indtage verden.

Siden 2019 har bandet dog skiftet trommeslager, hvilket formentlig har været et mærkbart benspænd. Bandet har i hvert fald ikke gjort det store væsen af sig, og corona-pandemien har bestemt heller ikke hjulpet.

Men bandet har nu fået ny trommeslager, og hov, er det ikke…? Jo, det er det! Det er nemlig Christoffer fra Terrorpy, Black Tritonus, Lara Luna, og nu grydesmasker i Crown the Beast, der for anden gang på aftenen indtager trommerne. Det er debutkoncerten med Crown the Beast, hvis jeg har fanget det rigtigt. Så dobbelt op på debuter for Christoffer i aften.

Landevejsrøvere i rødt lys

Crown the Beast indtager en scene badet i rødt lys, alle mand klædt i sort fra top til tå, og med sorte masker på. Ikke så meget corona-masker, men mere det klassiske landevejsrøver-look a la Dick Turpin, dog uden hatten og flintlås-pistolen. Det ser professionelt og gennemtænkt ud, og med sig har de tillige nogle roll-ups med bandets navn og artwork på. Man kan godt se, at de har spillet på en større scene, hvor sort tøj og truende attitude ikke var nok i sig selv.

Crown the Beast spiller et par gamle numre til at starte med. Jeg er ikke inde i Crown the Beasts bagkatalog, og da de ikke har udgivet noget album, som jeg kan trække på, aner jeg ikke hvad sangene hedder. De bliver heller ikke annonceret. Forsanger Jason fortæller, at de har taget sig sammen “for en gangs skyld”, og har skrevet noget nyt materiale, som vi så får præsenteret efterfølgende. Jeg vil ikke påstå, at jeg kan høre forskel fra det gamle til det nye, men numrene er gode, så hvad gør det?

Jason holder en klassisk truende metal-positur forrest, midt på scenen under det meste af koncerten, men trækker sig enkelte gange over i et hjørne på scenen og vender enkelte gange ryggen til publikum, for at growle i retning af den utrættelige Christoffer på trommerne. Og Christoffer lader til at være stopfordret med Duracell-batterier og energidrinks, for han kører bare på. Crown the Beast involverer flere grooves, breakdowns og halv tempo-sektioner end Terrorpy, så overordnet set er musikken en anelse mere dynamisk og interessant at lytte til, især når bandet spiller en hel time. Lyden er overordnet bedre, guitarerne står skarpere, men desværre denne gang på bekostning af bassen, der ikke indtager sin plads i lydbilledet.

Stillestående bæster i Crown the Beast

Crown the Beast Lars

Til gengæld er de altså ikke ret interessante at se på. Jason er den eneste, der rigtigt bevæger sig på scenen, men bassist Jens og guitarist Lars står urokkelige på scenens højre side (dronningesiden, hvis man er i Det Kongelige Teater), men headbanger jævnligt. I venstre side (kongesiden) står guitarist Søren ligeledes overvejende naglet til scenegulvet, men fødderne slipper dog en gang imellem gulvet, hvorefter han bevæger sig tværs over scenen og tilbage igen.

Crown the Beast spiller melodisk, groovende dødsmetal, og de gør det godt. Som skrevet ovenfor er lydbilledet mere dynamisk, og selvom Jason truer med, at de nok spiller forkert, fordi numrene er nye, opstår der kun forvirring på scenen en enkelt gang, hvor Lars ser ud til at være i tvivl om et enkelt nummers start. Det kan man ikke holde imod dem. Det er live, for pokker.

Mindre hyggeracisme og færre medleys, tak

Crown the Beast

Der hvor kæden til gengæld hopper helt af, er mellem numrene. Ligesom Terrorpy, nyder Crown the Beast godt af en sal fuld af venner, bekendte og musikerkolleger. Stemningen er løssluppen og nede på jorden, men den seriøse dødsmetal-stemning går fuldstændigt fløjten, når der fra publikums side kommes med tilråb som “FØD MINE BØRN, JENS!”, og guitarist Sørens kæreste kommer med kærlige tilråb og komiske indslag om hans spontant opståede single-status, e.lign. Helt galt går det dog, da én fra publikum råber “MERE JENS” (Jens er ret lækker – det synes hele redaktionen på Radon!), hvortil forsanger Jason griber den og svarer “Råber I ‘mere Jens’ eller ‘Neger-Jens’?!”. Det går måske i de trygge rammer på Kansas City, hvor øvelokalet er 15 meter nede af gangen, og salen er fuld af vennerne, men den holder ingen andre steder. Slet ikke i 2020.

Crown the Beast presser alt hvad de kan ned i den time de har til rådighed. Dog vælger de at forlade scenen efter 20 minutter for at give plads til en intro til et nummer, hvorefter de alle sammen spadserer ind på scenen igen. Lidt underligt. Tillige får vi til slut annonceret et ekstranummer inden bandet har nået at forlade scenen. Og så slutter de af med et medley. På 5 minutter, og et par minutter over officiel lukketid, klemmer bandet lige Sepulturas “Roots”, Rammsteins “Du Hast”, Metallicas “Creeping Death” og Panteras “Domination” ud mellem sidebenene.

[rant] Ærligt talt, så har jeg det anstrengt med upcoming/usignede bands, der bruger deres dyrebare, sjældne scenetid på at spille covers. Det er JERES tid! Brug den på at præsentere JERES musik! Jeg har set Crown the Beast fyre medley’et af til en pre corona-koncert, hvor det virkelig tog kegler. Publikum var fulde, de stormede scenen, mikrofonen gik på omgang, så alle, der kunne teksten, kunne få lov til at brøle lungerne ud i 15 sekunder. Det var lidt plat dengang, men publikum (fraset undertegnede sure, gamle mand) elskede det. I går aftes gik mikrofonen også kortvarigt på omgang, i langt mindre corona-sikker facon, og jeg synes, at det faldt endnu mere til jorden foran et siddende publikum. [/rant]

Alt i alt var Crown the Beast fedest, når de fokuserede på at levere deres egen musik. De har fed energi, eminent groove, og en intimiderende frontmand flankeret af et yderst velspillende band. Sceneshowet er lidt for statisk. Hvis de skruer ned for komikken mellem numrene, skruer HELT ned for hyggeracismen, og op for at levere et fucking fedt metal-show, så kan de let genvinde det moment, som de havde i 2019, hvis de lige får indspillet en plade med det nye materiale og er klar til at indtage Danmark, når vækstlaget igen får lov til at indtage de større danske spillesteder igen. For en lidt ujævn præstation får Crown the Beast alligevel: 

7/10.

Følg Crown the Beast på Facebook her

-Jesper Bøggild-Christensen

 

Se hele galleriet fanget af fotograf Kasper Fladmose her:

Bemærk at billeder kun må bruges efter samtykke.

Crown the Beast + Terrorpy 28.11.2020

7.8

Terrorpy

8.5/10

Crown the Beast

7.0/10

Skriv et svar