Posted by Velkommen til en aften set gennem en fotografs øjne.
I aften er vi til koncert på Musikhuset Posten, placeret midt i Danmarks røvhul; Odense.
Det er langt tid siden jeg sidst har fotograferet en koncert, så spændingen var helt i top, ja nærmest sommerfugleagtige. Selvom sommerfugle i maven kun er sejt, hvis man hører Manowar og sammenligner sin manke med Thor fra MCU.
Jeg havde afsat børnene til min bedre halvdel og svigermor, så der var en til at køre. For far skulle drikke øl, som det til sig høre, når man er ude og høre dødsmetal.
Radons udsendte blev sat af på den mudderplads der var tættest på Posten og vi gik ind og smed diverse ting i garderoben. Som altid er Posten rigtig dejlige mennesker og gode til at skrive os i døren, når vi spørger pænt.
Straks efter vi kommer ind ad døren, støder vi på nogle fælles venner og naturligvis en bar fuld af dejlige øl. Som de verdensmennesker vi er, går vi naturligvis efter de øl med naturmotiver og helst i lyserød. Fordi hil satan og alt det der.
Snakken går lidt mere, jeg får blottet min nyeste tatovering og alt er godt.
Musikken skal til at gå i gang og vi trækker ind i salen. Her støder vi på flere kendte ansigter (man er vel globetrotter) og jeg fortsætter mit eget togt mod scenen med kameraet i hånden.
For nu skal (0) nemlig til at spille. Og lige så mærkværdigt deres bandnavn er, lige så mange pedaler havde de på scenen. Det er mig et under at Radons pedalnørd Jesper ikke gik i selvsving, da jeg sendte ham billedet. Men han havde naturligvis flere. Fordi sådan er han bare.
Nå, nu til musikken.
(0)
(0) starter deres sæt med en sær og halvlang intro hvor alt virker som om der er gået kaos i linechecket, hvor den ene guitar hænger og alt er sådan lidt underligt. Men så kommer resten af bandet på og alt er godt.
Jeg kendte ikke rigtig noget til musikken fra (0) på forhånd. Det er tilsyneladende en slags, vistnok, dansksproget semi-black. Nu er det her en fotografs anmeldelse, så det musiktekniske skal vi ikke ind på. Men for helvede, hvor gjorde de det godt. Kæmpe indlevelse og de lod sig bestemt ikke begrænse af at være første band på scenen denne aften.
Om det er nok til at få den bedste karakter, må vi vente med at se. Men fucking fedt, gjorde de det i hvert fald. Hil satan.
Lyset haltede
Lysmæssigt haltede det gevaaaaldigt med front-lys. Tilgengæld var der massivt tryk på baglyset (altså det oppe bag trommerne) og røgmaskinen var på overarbejde det meste af aftenen. Jeg er klar over at det er black, det er metal og det er den lille scene (hellbox). Bevægelsesmæssigt manglede jeg også en del, men det er en generel ting ved små bands uden den helt store liveerfaring. Det blev meget stillestående og underligt, rent billedemæssigt. Men jeg fandt små lyspunkter og den stillestående ting gjorde at jeg kunne fokusere på detaljer og closeups.
Konklusion på (0)
Bemærkelsesværdigt bandnavn til trods, så var det fucking fedt.
Det eneste der trækker ned, er den manglende bevægelse på scenen, og den lidt spøjse intro.
4/5
Livløs
Livløs er efterhånden synonym med forsanger Niclas der bevæger sig hurtigere på tværs af scenen, end Mette Frederiksen kan nå at skifte ministerholdet ud på en mandag.
Med et sceneshow der tydeligt bærer præg af både massiv liveerfaring og et bagkatalog der efterhånden er at finde i alle metalfans pladesamling, rammer de konstant nerven og det intense på en scene. Ligeledes er spilleglæden tydelig og særligt bassisten har tydeligt en fucking fest med at være på scenen.
Rutinepræget
Skulle jeg finde en anke på Livløs’ optræden, er det måske lige lovlig meget præget af rutinerne.
Det er ikke mange koncerter siden jeg sidst fotograferede Livløs og jeg var helt klar over hvilke “moves” der ville blive lavet, hvilket naturligvis gjorde at jeg kunne forudsige hvornår jeg bedst kunne udnytte forskellige dele af mit medbragte udstyr.
Konklusion på Livløs
Men når det er sagt, så var det tydeligt at publikum elskede Livløs og Livløs elskede også publikum. Når der blev bedt om en pit, så fik de en pit. Også selvom det er Odense.
For en lettere rutinepræget, men voldsomt fed, optræden lander min karakter på 3/5.
Solbrud
Hil satan!
Ovenstående er næsten det eneste positive jeg kan skrive om Solbruds første optræden med den nye forsanger David, efter Ole Luk har valgt at prioritere sit soloprojekt Afsky, som vi her på Radon også er kæmpe fans af.
Solbrud er et af min yndlings blackmetalbands og jeg havde virkelig set frem til deres koncert. Og jo, musikken var pisse fucking sej, men når et band af Solbruds niveau bruger det meste af tiden på at stå med ryggen til publikum, så dør det hele altså lidt. Der var nærmest ingen kontakt med publikum og alt druknede i bandets fraværende opførsel og absurd meget røg og vindmaskine.
Teknisk snilde
Solbrud besidder stor teknisk snide. De ved hvad de laver og de ved hvornår de skal lave det. Et eksempel herpå er deres bassist, som måske ikke så meget lignede en typisk blackmetaller (ja ja, generaliserende, hold nu kæft), men mest af alt en der burde spille i et glam-band. Men til gengæld vidste han lige præcis hvordan han skulle se sej ud, og som resten af bandet, kunne han i høj grad sit shit. Bare en skam Solbrud ikke rigtig var til stede på scenen.
Konklusion på Solbrud
Jeg lander med stor ærgrelse på en ret lav karakter. Om det skyldtes usikkerhed med den nye forsanger David, at de var mere fraværende end Enhedslistens politiske program i København, det skal jeg ikke kloge mig på. Men selvom musikken er fucking sej på de plader jeg har med Solbrud, så lander jeg på 2/5. Det eneste der trækker op, er de tekniske færdigheder de trods alt fremviser.
Konvent
Efter at tourmanager Esse (du ved, ham fra Swindler og Protest) havde tømt Ikea for stearinlys og sat dem overalt på scenen, var det tid til at aftenens hovednavn Konvent indtog scenen med deres yderst kompetente death-doom-smadr.
Sidst vi stødte på Konvent, var da de spillede påTaget (ja, det hedder spillestedet og ja, det ligger næsten på et tag) i Odense, kort før verden gik under første gang.
Siden sidst har de udgivet ny plade, Call Down the Sun, som vi anmeldte med stor begejstring og de er ligeledes blevet signet på Napalm Records, som må siges at være noget af en anderkendelse.
Konvent ved nøjagtig hvad de laver, men i modsætning til forrige kunstner på scenen, så er de både teknisk dygtige og meget nærværende med publikum.
Konvent ligger fra land med en tung omgang instrumental, hvor forsanger Rikke kortefter kommer på scenen og begraver den lille-farvede scene på Posten med sin tonstunge vokal der rammer lige i mellemgulvet. Selv ikke den nye med Meshuggah kan stemmes dybt nok til at hamle op med Rikkes vokal. For satan i helvede, det er sejt. Og jeg elsker det.
Variation og satan
Med en rigtig god variation af “hurtigt” og langsomt tempo, skaber Konvent en koncert der står i alle publikummers minder i de næste mange måneder (minus de to kampstive makkere som havde deres egen fest).
Konvent spillede ikke synligt på nogen rutine og deres optræden bar præg af stor professionalisme og musikalsk snilde. Intet var overladt til tilfældighederne og lyden var bedre end hvad jeg ofte har oplevet på Posten. Stor ros for det.
Værd at bemærke, er at forsanger Rikke gestikulerer meget mens hun synger/brøler. Det fungerer rigtig langt henad vejen, men der er risiko for at det bliver lidt for trivielt, set ude fra.
Konklusion på Konvent
Konvent ved hvad de laver og det er der absolut ingen tvivl om. Det var pisse fedt og både lyd og lys fungerede, samtidig med at vindmaskinen var blevet slukket.
Med en overlegen præstation af Konvent, så lander jeg også på 4/5 med dem, hvor eneste anke er de lidt for ofte gestikulerende hænder.
Alt i alt en fucking sej aften og tak til Posten for igen at skrive os i døren.
Hil satan.
Find bandsne på Facebook:
Se hele galleriet fra aftenen her.
Alle billeder er taget af Fotograf Kasper Fladmose for Radon Metal Magazine. Send os en mail, før du tager et billede her fra.
Konvent
Solbrud
Livløs
(0)
Om anmelderen
