Wokeh – Where Ancients Tread

Wokeh – Where Ancients Tread
Du kan læse dette indlæg på 2 minutter.

Wokeh – Where Ancients Tread

Den 27/11 udgav Wokeh albummet Where Ancients Tread.

Vi har før anmeldt både koncert, og debut med Wokeh, så det var med gensynets glæde at Matthew (guitarist, bassist, backing vokalist og klarinettist i Wokeh, samt ejer af et styks pragtfuldt skæg) dukkede op i Radons bugnende indbakke.

Vil man læse vores tidligere anmeldelser af Wokeh kan det gøres her

Wokeh er mere end et stoppet afløb

Billede af Wokeh
Wokeh fotograferet på Anarkist i Odense

Efter en lille atmosfærisk intro på pladeåbneren Tyrant, bliver vi ellers introduceret for tonstunge riffs og et stoppet afløb af en vokal. Vokalen viser sig fra flere sider, jo længere man kommer på pladen, så det er ikke kun dybe growls det går ud på for bandet, hvilket bestemt klæder dem. Det ville blive umådelig kedeligt, hvis det kun var en bestemt slags vokal til at dække hele lydbilledet. Så tak for det.

Hvis ikke man kender Wokeh, vil jeg bedst kunne beskrive det som allerhelvedes tungt, med enkelte afstikkere til det mere melodiske. Fokus er klart på riffet. Riff er kongen, og det kan vi godt lide, når man sidder og anmelder for Radon, og guitarist/altmuligmand Matthew Pither formår at være meget alsidig på guitaren, sådan at det ikke bare er en mur af fuzz der tæsker lytterens ører fra start til slut.

Hvornår er Wokeh bedst?

Det er de klart når de bare giver los og brager igennem. Så er musikken magtfuld, og hundrede procent kompromisløs. Men er det så også der, at Wokeh er bedst? Jeg synes, personligt, selv at Wokeh skinner klarest, når de bliver lidt mere tilbagelænede og rumsterer rundt med nogle melodier. De små melodistykker i sangene, gør at numrene bliver markant mere interessante. Introen i Tomes of Desolation, eksempelvis, starter med noget hamrende interessant guitarakkord-klimpren og det er bare så mega spændende at høre på! Det ville være fedt at se dem udvikle det mere i den retning. For de har kraftedderfuckme styr på de tunge stykker, men de bliver måske lige en kende for meget i det lange løb. Det kan resultere i en lidt farlig fornemmelse af ensformighed, der lige sætter nogle grimme pletter på et ellers flot brutalt billede.

Er Wokeh woke?

Så mine afsluttende bemærkninger er at du for helvede skal høre den nye plade med Wokeh. Du burde også tage ud og se dem live, når de kommer til din by. Selv har jeg imens pladen spillet, været inde på deres bandcamp for at købe mig en tshirt med dem.

 

7.9/10

-Peter Sandvig

Find Wokeh – Where Ancients Tread på Bandcamp her

Wokeh - Where Ancients Tread

7.9

Wokeh - Where Ancients Tread

7.9/10

Skriv et svar