Vexillum – When Good Men go to War
Italienske Vexillum udgiver den 23, april deres album When Good Men go to War. I pressemeddelelsen bliver de beskrevet som “somewhere far beyond power metal” og det er for fans af Manowar, Blind Guardian og Sabaton. Sådan cirka næsten alt jeg ikke kan holde ud ved metal. Hvorfor så sidde og anmelde noget, du nok ikke kan lide, spørger du måske. Ja, fordi jeg har tiden i dag, og de har sendt os pladen. Og så er det godt at få skubbet til ens grænser ind i mellem, så man ikke sidder og lytter det samme album igen og igen.
Fat din økse og rid mod krig
Anyway, pladen starter ud med maratonnummeret Enlight the Bivouac. Et powermetalmanifest, komplet med falsetvokal, fællessang, folk-instrumenter og en stemning som er Ringenes Herre værdig. Jeg føler med det samme at jeg har fået en fletning i mit skæg, en hjelm på mit hoved og en økse i min hånd og at jeg er på vej i krig for alt hvad der er godt.
Og det er lidt opskriften for Vexillum – det skal være episk. Og episk er det. Ingen smalle steder i denne produktion, og minimalisme er for længst smidt ud af hestevognen. Her synger vi i kæmpekor, og har endnu større soloer.
Powermetal og flødeskum
Og det er lidt her at det hele kommer til kort, for mig. Det er ligesom at spise ren flødeskum. Det er sgu meget fedt i starten, men du bliver hurtigt mættet og det bliver vammelt. Det samme problem opstår her. Det er kolossalt, storladent og vældigt. Men det bliver hurtigt for meget. Man føler at når man har hørt krigsmetalkanonen der er Enlight the Bivouac, at så har man faktisk hørt det meste.
Og det er nok det, der bliver mit største problem med den her plade. Det hele er enormt velskrevet, super poleret og storladent, men der sker som regel det samme i numrene. En form for episk intro, krydret med nogle episke linjer om episk krig, alt imens vi får et episk kor i omkvædet, og så en episk solo. Det hele er meget episk, og det falder altså lidt til jorden i længden.
Hvor mange gange skal vi sadle op?
Teksterne er enormt passende, når det kommer til powermetal, så der er bestemt ikke sparet på fløden og storladenheden når der skal synges om at ride på sin hest i krig, hvordan man side om side kæmper med sine våbenbrødre mod fjenden, og hvordan man i en anden sang rider på sin hest i krig for at dræbe fjenden side om side med sine våbenbrødre.
Fremragende produktion
Produktionen på pladen er fantastisk. Du kan høre alt knivskarpt, og det hele er meget poleret. Jeg er ikke i tvivl om at Vexillum er yderst tilfredse med pladen, for den er powermetallens svar på powermetal. Det er alt for overdrevet til mig, og det bliver for ensformigt til at jeg kan holde ud at høre det i længere tid ad gangen, og det gør man når pladen varer over en time.
Kan du lide powermetal, så vil du højst sandsynligt elske det her. Har du brug for lidt dysterhed i din musik, så er det her ikke pladen for dig. Ligesom det ikke er pladen for mig.
Pladen får 5, men den gode produktion trækker den en karakter op.
6/10