Solstice - Casting the Die cover

Solstice – Casting the Die

Posted by
Du kan læse dette indlæg på 2 minutter.

Solstice – Casting the Die

Amerikanske legendariske Solstice er tilbage med et nyt fuldlængdealbum, der bliver udgivet den 23. april på danske Emanzipation.

Solstice spiller noget thrashy oldschool dødsmetal, og det er meget tydeligt fra starten af.

Thrash-attack med bord og stol

Nummeret The Altruist er full-on thrash-attack med bord og stol-trommer, kombineret med hurtig riffing på guitaren og en vred vokal.

Pladens andet nummer, Transparent, følger meget samme opskrift som det første og er derfor ret forglemmeligt. Det er først på Who Bleeds Whom at jeg bliver fanget. En lækker intro med noget tappet bas, gør at man pludselig som lytter er noget mere opmærksom.

Der er desværre lidt langt mellem snapsene på Solstice albummet. De er mega dygtige til at lave thrash-riffs, men mit problem er bare at thrash hurtigt bliver umanerligt ensformigt. De har foden solidt plantet på gaspedalen næsten hele tiden, og det gør desværre at man ikke rigtig bider mærke i det individuelle nummer.

Solstice band

Bedre mod slutningen

Vi skal faktisk helt hen til den sidste tredjedel af albummet før jeg virkelig begynder at føle jeg lytter efter. Et nummer som Embellishment Exposed har nogle virkelig interessante riffs, akkorder og en super velspillet solo, omend den er noget kort i det.

Generelt er solo-arbejdet nok det der giver den største glæde ved pladen, og kort bagefter er det bassen der virkelig også arbejder for at gøre dette album interessant at høre på.

Lydmæssigt er vi ude i en mere klassisk death/thrash lyd. Det er meget tydeligt at Solstice er utroligt kompetente musikere og der bliver spillet med lethed over de hurtige thrashede sange. Er du til metal af den mere oldschool stil og i den hurtige ende af skalaen så vil du helt sikkert kunne lide Casting the Die. Det er et album der klart vil glæde mange metalhoveder, men for mig bliver det desværre for ensformigt i længden. 

6/10

Følg Solstice på Spotify her

Om anmelderen