cover

Thy Kingdom Will Burn – Thy Kingdom Will Burn

Posted by
Du kan læse dette indlæg på 3 minutter.

Thy Kingdom Will Burn – Thy Kingdom Will Burn

Release: 18. juni 2021 på Scarlet Records.

 

Luk dine øjne.

Forestil dig følgende:

Du er på en bakketop. I Finland. Der er skyer. De er mørke.

Du kan fornemme, at der kommer noget imod dig.

Du kan mærke guitaren langsomt skrue op for sin distortion.

Det kommer stadig imod dig. Hvad er det?

Er det Lordi? Er det ham fra Him? Nej, det er noget moderat sejere.

Det er Thy Kingdom Will Burn fra Finland, der har sat den internationale melodød-scene som næste destination med deres debutplade af samme navn.

 

Uhhh…AV

Cirka sådan begynder pladens andet nummer; Alone I Stand.

Stilen skal bedst findes i Children of Bodom møder det kedelige fra InFlames.

Vi har fuld skrald på og vokalen er som skabt til det tunge, men melodiske.

Guitaren får måske lov til at gentage sig selv lige lovlig meget, i en sådan grad at selv Rock You Like A Hurricane med Scorpions begynder at virke som et velkomponeret nummer.

 

Gennemgående på pladen er det melodiske og hårdtslående udtryk. Det bliver desværre hurtigt kedeligt at lytte til, med få undtagelser hvor de formår at komme med nogle habile semi-breakdowns. Et eksempel på et næsten-breakdown er i sangen Rise Against, hvor man bygger op med omkvædet og så erstatter et egentligt breakdown med en Avenged Sevenfold-guitarsolo. Det er sikkert sjovt efter tusind øl, men her på en overskyet sommerdag, er det bare lidt irriterende.

Thy Kingdom Will Burn – Rise Against:

[youtube v=”ePeMvuiiuds”]

 

Men okay, man skal heller ikke forvente at kunne lave cirkelspark og flyveskaller, når et band halvvejs har kopieret Thy Art Is Murder og Kingdom of Sorrow og tilsat lidt dad-rock på steroider.

 

band

Det her kræver lidt mere kaffe

Vokalmæssigt måtte Thy Kingdom Will Burn gerne minimere dobbeltvokalen på enkelte fraser i eksempelvis Follow The Fallen, som er pladens tredje nummer. Det er bare lidt for søgt og lige en tand for Disturbed-ish. Endnu værre bliver vokalen, når forsanger Sami Kujala forsøger sig med cleans. Det skal man bare overlade til Corey Taylor eller ham den nye fra Suicide Silence-jamband.

Pladen lider under, at den lyder som alle andre melodød-bands, der udkom mellem 2000 og 2010. Der er ingen variation i den overordnede lyd og alle numre kommer til at lyde ens.

Jeg er uddannet i markedsføring og kommunikation. Her lærer vi noget om at differentiere sig og finde sine USP’er (det står for Unique Sales Point), altså unikke grunde til at man skal være lige dén vare eller leverandør.

Jeg har umådeligt svært ved at finde en USP på Thy Kingdom Will Burn.

 

Sagt på godt dansk, så kan jeg ikke se det fede i dette firkløver fra Finland. Udover at de altså ikke er Lordi og ikke er ham fra Him. Så måske er det deres egentlige USP?

 

Men Kasper, hvorfor så negativ?

Thy Kingdom Will Burn har også gode ting, bestemt.

De er bedre end Children of Bodom. De er også bedre produceret end mange andre bands fra Finland. Derudover har de en teknisk god trommeslager i Lauri Virén, som er ude i nogle gode temposkift og varierende brug af cymbals.

En anden god ting ved Thy Kingdom Will Burn er, at jeg nu har fået lyst til at lytte til Thy Art Is Murder og Kingdom Of Sorrow. Så tak for det.

 

Efter en halvsløj omgang melodød møder dad-rock møder steroider, ender jeg på en karakter til den selvbetitlede debutplade fra Thy Kingdom Will Burn på 5/10.

 

Find Thy Kingdom Will Burn på Facebook

Om anmelderen