Posted by Offernat – Offernat EP
Release d. 11.06.21
Offernat er en trio opstået i København i starten af 2020 under Corona-epidemien, med alt hvad der hører til af lockdowns og manglende livekoncerter. Med rødder i hardcore, progressiv-, post- og black-metal, trækker trioen soniske tråde mellem Stockholm, Oakland, København og New York.
Debut-EP’en hedder ligesom bandet, Offernat, og bandet begrunder navnet med en søgen væk fra det menneskelige og imod det rituelle aspekt i at omfavne naturen, det primale, en altomsluttende bevidsthed og udleve disse gennem musikken, både som musiker og som publikum/lytter.
Primal hardcore
Submissive Impulse åbner EP’en, der har en samlet varighed på 24 minutter. Her er trådene til New York hardcore tydeligst. Guitaren riffer insisterende derudaf, trommerne er energisk punkede og især den råbte vokal og de herlige råbekorsvokaler, leder tankerne hen på Agnostic Front, m. fl. Tillige vækker main-riffet mindelser til Matt Pike, en fin mellemting mellem Sleep og High On Fire.
Black Lung starter med en finurlig melodi som vækker mindelser til Opeth og går derefter over i et tungt, fuzzy riff a la Sleep. Hvem skulle have troet, at de to ting ville passe sammen? Men det gør de faktisk. Her er versene sunget modigt atonale og solidt dyppet i rumklang, mens omkvædet fortsætter med pissed-off hardcore screams. Hen mod slutningen bliver der skruet gevaldigt op for Åkerfelt/Åkesson-fornemmelserne, da bandets guitarist serverer clean el-guitar harmoniseret med akustisk spansk guitar og slutter af med harmoniseret vokal over main-riffet. Det er flot og effektfuldt.
High on dissonance
Bandets referencer til progressiv metal hører i den grad i min optik hjemme i Opeth-branded dødsmetal, hvilket bliver tydeligt når EP’en tredje nummer, Nattefrost, strømmer ud af højtalerne. Her møder melankolsk akustisk guitar et sørgmodigt klaver i et virkeligt smuk og sorgfuldt atmosfærisk mellemspil. Det er meditativt og længselsfuldt, og jeg synes virkelig, at bandet skal afsøge dette yderligere på næste udgivelse. Nattefrost er blot en interlude på lidt over 2 minutter, og det kan virke lidt underligt at inkludere på en EP sanmmen med tre andre numre, men det virker sgu egentlig ikke malplaceret overhovedet. Det viser blot Offernats lyst til at blande genrer og demonstrerer hvordan de kompetent lykkes med det.
Shadow of Flame er sidste nummer på EP’en, og er hele 10 minutter langt. Her synes jeg virkelig, at bandet skruer op for ambitionsniveauet. Hvor de måske fejler som hardcoreband ved at skrive et 10 minutter langt nummer med guitarsolo og stemningsmættede, dissonante og mediterende passager, vinder de med stil på tykke vibes af stoner-metal/sludge/doom. Shadow of Flame trækker minder til på High on Fire og Mastodon, når de er mest riff-tunge og så får vi endelig lov at høre bandets black metal-referencer lige inden nummeret ringer ud.
Konklusionen:
Jeg synes, at Offernat formår at blande hardcore og stoner-metal/sludge med elementer af Opeth-klingende progressiv melodiøsitet. Det lyder som en mærkelig blanding, men jeg synes virkelig at Offernat rammer noget, der klinger unikt. Jeg ser frem til et album fra de her gutter, det kan jeg lige så godt indrømme. Og så en landsdækkende support tour for Dirt Forge, ja tak.
EP’en lyder godt. Lydbilledet er skarpt skåret. Der anvendes meget få virkemidler. Knastør distorted guitar med meget få, meget subtile effekter. Bas med lidt fuzz/distortion. Virkeligt vellydende trommer. Lidt klaver, lidt akustisk guitar og en pisse vred vokal. Det lyder knivskarpt og lyder lækkert old school. Man får virkelig fornemmelsen af et band, der har stået i studiet med kogende guitar- og basforstærkere og en storsvedende trommeslager. Det holder sgu.
Offernat – Offernat får 8/10, men så skal I fandme også følge op med et lige så gennemført album!
Om anmelderen
