Posted by Psy:Code – Persona
Første maj udkommer Psy:Code med albummet Persona. Et album de selv udgiver og vi har fået den tilsendt til anmeldelse. Til trods for deres relativt lange eksistens, er dette første gang jeg, bevidst, stifter bekendtskab med dem, så jeg har med vilje ikke sat mig ind i hvad for noget musik de spiller, eller noget som helst andet der vedrører dem, udover hvad deres pressemeddelelse har sagt.
Vi starter i den bløde ende
Vi starter “blidt” ud med nummeret Collide der i starten giver mig lidt bange anelser for hvad der skal til at ske, men det bliver reddet med gode chugs og en vokal der er aggressiv, men også lidt følsom, så mine bange anelser fra introen bliver hurtigt til et stemningsfuldt baggrundsbillede.
Psy:Code bruger meget synth til at skabe noget ambient baggrund, som nogle gange går ind og overtager nogle melodiske stykker i sangene, men det bliver aldrig smagløst. Det virker meget gennemtænkt, og det er bestemt ikke bare noget der smører sangene ind i splat. Ofte er det med til at supplere vokalen i versene, en vokal som viser sig som værende meget alsidig i løbet af pladen. Der er både skrig henad Architects og decideret skønsag. Det er lækkert med en forsanger, der mestrer forskellige former for vokalteknik og tør bruge dem.
Fucking lækre riffs!
Generelt bringer Psy:Code en masse fede riffs på banen, det første riff i nummeret Deranged er fantastisk til at starte et moshpit op, og soloen i Demons guide My Way er intet andet end dødlækker. Samtidig formår guitaren også at lægge sig i baggrunden og supplere nummeret med et par enkelte toner, uden at det skal være “se mig se mig” hele tiden.
En lækker detalje, er at nogle numre på pladen er på dansk, en ting som mange danske metalbands er gået i gang med at anvende. Det er fedt at se, og høre, hvordan mange musikere fattes deres modersmål når det kommer til at skrive musik. Vi er kommet så langt i verden at vi godt kan høre musik på andet end engelsk, og det er sgu befriende.
Dansk metal er god metal
Det kan give en ekstra fyldig dimension til musikken, når det foregår på dansk, og Psy:Code formår netop at skabe den ekstra dimension, når det er på dansk. Sprogvalget gør lige det hele en tand mere drømmende og fritsvævende, i en nærmest flyvende grad. Nummeret Til Evig Tid er et fantastisk eksempel på det. Det bliver fandme næsten helt singer/songwriter, lige indtil det bliver brutalt igen (men samtidig med den gode melodi og feeling fra synth-baggrunden).
Pladen tager lidt et dyk i intensitet med nummeret Simplified og Keep Pretending, som bliver lidt som et mellemspil på pladen. Det kan både være godt og skidt at smide sådan den slags ind. Det er nu meget rart at lytteren ikke bliver mødt med 45 minutters forhammer.
Intense uperfektheder
Jeg elsker intensiteten i nummeret Perfect Imperfections. Første del af sangen er sgu næsten helt henad hardcore. Mums!
Psy:Code nægter at finde sig til rette i en bestemt definition af, hvad deres musik er/skal være og det er forfriskende med et band der tør eksperimentere. Som lytter bliver du præsenteret for alt fra chugs og tunge riffs, til deres udgave af ballader, og henover i mere rockede elementer. Det er fedt at høre!
Det lyriske univers bliver måske lidt kliché, men det er sgu svært at synge om armod på mange forskellige måder sådan at det er lige interessant hver gang, og strukturmæssigt bliver det måske lidt for formularisk at høre på i længden. Det virker som om det sidste nummer Samme Vej er placeret et irriterende og malplaceret sted på pladen. Perfect Imperfection havde været en glimrende lukker, men så skal man lige have de her par minutters klaverhalløj. Det ender med at være en lidt antiklimaktisk slutning for mig.
Hør den – og hør den så lige igen
Persona er en fed plade som fortjener adskillige gennemlytninger. Jeg håber at få lov til at anmelde Psy:Code, når de engang kommer ud på de danske landeveje igen, for hvis de kan levere den samme energi på scenen, som de gør på pladen, bliver det en koncert man sent glemmer!
8/10
-Peter Sandvig
Om anmelderen
