Posted by Among Phantoms – Memories/Catastrophes
Release 01.10.2020
Among Phantoms er en kvintet fra Aarhus, der prøver at løbe fra, at de er et metalcoreband ved at forklæde sig som metallic hardcore. Den går ikke, venner, men når man leverer et så skarpt skåret album som Memories/Catastrophes, så slipper I for yderligere tiltale! Med en albumlængde på knap 26 minutter kaster bandet syv numre i hovedet på lytteren, der leverer varen kort og kontant.
Among Phantoms leverer fuld smadr og dejlige breakdowns
Tempo og intensitet er i top på de syv numre, der består af lige dele groovy riffs, palm mutede, dissonante breakdowns og masser af melodi til at give hvert enkelt nummer sit eget udtryk. Trommerne leverer energien, der holder dampen oppe under hele albummet. Bassen får det til at ryste alle de rigtige steder, og de to guitarer spiller godt sammen med lige dele aggressive riffs, fængende leads, og stemningsskabende, til tider næsten, blackgaze-agtig ambience. Vokalen er knastør og hæst skreget. Måske ikke den mest varierede vokal, men den sætter en stor fed streg under hvor pisse aggressivt hele albummet er.
Gated aggresivitet med ekstra fuzz
Jeg vil fremhæve den tunge “Oblivion” som albummets kronjuvel. Nummeret smider en super beskidt, gated fuzz i fjæset på lytteren efter 30 sekunder, og nummeret er bare tungt og pisse aggressivt og lækkert krydret med dissonans. Der er stemningsmættet clean kor i baggrunden, og sidst i nummeret bliver der også disket op med en tremolo-picked solo svøbt i delay og rumklang i førnævnte blackgaze-agtige stil. Det er lækkert, og er med til at sætte streg under, at Among Phantoms ikke lyder præcist som alle andre metalcore-bands. Among Phantoms tør tage chancer med deres musik, og er i stand til at træffe beslutninger, der virkelig klæder udtrykket.
Moderne produktion i verdensklasse
Produktionen er virkelig god! Guitarerne er stemt genremæssigt korrekt i drop C og har den moderne lyd, hvor man skruer ned for distortionen for at fremhæve instrumentets tone og klang, hvilket resulterer i en lyd med mere krop og tyngde. Og produktionen på Memories/Catastrophes er super tung. Man kunne frygte, at en bastung guitarlyd kunne skabe en masse mudder i de lavere frekvenser, når bas og stortrommer også skal have plads, men lydbilledet er skarpt skåret, og guitar og bas komplimenterer hinanden godt, samtidig med at stortrommen får plads. Vokalen sidder klart og tydeligt lige nær toppen af mixet. Det er virkelig lækkert produceret og aggressionen driver ud af højtalerne.
Kort skive uden sidespring
Et album på 26 minutter lyder måske ikke af meget, men Among Phantoms har truffet den rigtige beslutning og skåret ind til benet med Memories/Catastrophes. 45-60 minutter havde været i overkanten, medmindre albummet var mere varieret. Syv numre på fuld drøn passer perfekt morgenløbeturen, hvor du lige kan blive jagtet rundt om din nærmeste sø før solopgang med forsanger Lars Raun Petersen skrigende i nakken, eller en tur med bussen til arbejde, mens du stirrer morgengnaven og kaffehungrende ud af vinduet, og prøver at ignorere de andre passagerer (pas på mundbindet ikke bliver blæst af). Næste album kunne til nøds snige sig op på 30 minutter, men så heller ikke mere, medmindre bandet går på kompromis med intensiteten og smider en ballade ind i mixet.
Kom gerne forbi
Jeg håber, at Among Phantoms lægger vejen forbi Odense, når det er sikkert at moshe igen, for jeg ville hade at skulle sidde på en stol og nikke med hovedet, mens bandet fyrer den af på scenen. Når man leverer en så velspillet plade, så forventer jeg også, at man kan levere den samme intensitet live. Jeg krydser fingre! I mellemtiden vil jeg godt kvittere med en bedømmelse af Memories/Catastrophes på 8/10.
– Jesper Bøggild-Christensen
Lyt til Among Phantoms på Spotify her
Om anmelderen
