Posted by
Lørdag den 12/10 2019 var Radon troppet op på Musikhuset Posten for at anmelde en god gang dødsmetal og grindcore med Black Tritonus, Fordærv og Vomit Angel. En stor tak skal lyde til Metal Mekka for at arrangere akkreditering til Radon. Metal Mekka er en frivilligt arbejdende forening, hvis formål er at fremme metalmiljøet og -kulturen i Odense. De har gennem årene arrangeret en røvfuld fede koncerter, og vi håber, de bliver ved med at lave en masse fede arrangementer.
Black Tritonus
Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med Black Tritonus, og anmeldt dem, så jeg vidste, hvad jeg gik ind til. En ulækker gang dødsmetal med overvejende høj fart over feltet.
De starter med et mid-tempo nummer, inden de får sat tempoet helt i vejret og hold nu kæft, hvor bliver der blastet, som gjaldt det livet. Det er sgu lækkert at se et band, der kompromisløst giver den gas med brutaliteten. Der har ikke været tanker på flotte melodier eller andet, tværtimod. Det er ondt, grimt og voldsomt. Det er sgu fedt at opleve.
Trommeslager Christoffer Leth bliver et naturligt fiksationspunkt for publikum. For det første spiller han tæskefedt, der er både voldsomme mængder fart over feltet, men ikke uden uendelige mængder groove. Man bliver hele tiden forkælet med nogle lækre og interessante fills, som hurtigt bliver erstattet med regulær tøndetæskning.
Han er bare fed på en scene, og de andre kunne nok lære en ting eller to af ham. De andre bandmedlemmer bliver nemlig desværre lidt kedelige at se på. Der er rigtig meget fokus på at spille rigtigt, men ikke så meget fokus på at “performe” sangene og det kommer koncerten lidt til at lide under, desværre. Man bliver ikke så investeret i det hele, som man kunne blive, hvis bandet virkede lige så dedikerede på scene, som de uden tvivl er til musikken.
Der bliver også lige lovlig meget ligegyldig snak mellem enkelte af numrene til min smag. Hvis ikke det taler til fordel for numrene, så mener jeg personligt, at man bare skal lade musikken tale for sig selv. For det kan Black Tritonus musik nemlig sagtens bære. Det behøver ikke nogle videre introduktioner eller lignende, for numrene er fede i sig selv. Fokuser mere på musikken, og mindre på at fortælle historier mellem sangene.
Black Tritonus er ved at indspille en plade, og vi glæder os til at høre den. Det bliver kæmpefedt, uden tvivl, så skynd jer at se dem, før de bliver store (så får du ekstra hipster-point nemlig).
7.8/10
Følg Black Tritonus på Spotify her
Fordærv
Efter nogle øl, et par krammere og nogle dumme samtaler gik Fordærv pludselig på scenen. Ingen intro, de stod bare og larmede i 30 sekunders tid, inden de gik i flæsket på musikken – og publikum.
Fordærv består af en trommeslager, guitarist og en forsanger. Jeg ved ikke, hvad det er, med at bands for tiden ikke har bassister, men jeg kan altså godt savne noget bas efterhånden.
Fordærv er skidefede, de spiller ind-til-benet smaddergrind uden undskyldninger. Det går hurtigt, det er meget vredt og man kan se, de kan lide det. De bevæger sig rundt på scenen og giver alt, hvad de nu har i sig.
Det glipper dog et par gange for trommeslageren, da han en 3-4 gange forsøger at starte en sang, som egentlig først skal spillet et par numre længere inde i sættet.
Fordærv er sjove at se på en scene, også selvom det glippede et par gange for dem i løbet af koncerten. Det bliver taget med et smil og hurtigt rystet af sig og videre er de.
Min personlige favorit fra koncerten må være “Jeg vil så gerne være black metal, men jeg må ikke for min mor”. En passende kommentar til den, ofte, overdrevet seriøse black metal kultur, som jeg personligt godt kan få alt for meget af rimelig hurtigt.
Og bum, pludselig var Fordærvs del af koncerten ovre. Musikken slår dig, hårdt og hurtigt, men så er den også færdig lige pludselig. Sådan er grindcore vel.
7.5/10
Vomit Angel
Aftenens hovednavn var ingen ringere end Vomit Angel. Ikke at jeg har stiftet bekendtskab med deres musik før, men der var stor forventning blandt flere af aftenens fremmødte battle-veste.
Med masker på hovederne og en smukt lydende 80’er intro entrer de scenen og er klar.
Og i gang kommer de. Musikken kan nok mest beskrives som slam med slam på. Det er mellemtempo chug-chug riffs tilsat growl. Ikke nogen store armbevægelser.
Hvis jeg skal være ærlig, siger musikken mig sådan set ikke rigtig noget. Det er ikke en afart af metal, der har interesseret mig særlig meget, og den der gimmick med et masker på hovedet virker ret fjollet for mig. Men objektivt set er der mange positive ting at sige om Vomit Angel. De kan deres kram. De spiller tight, det hele virker godt gennemøvet og de er tro mod deres stil.
Hvis man er til slam/grindcore er Vomit Angel nok rimelig højt oppe på listen i Danmark, kunne jeg forestille mig. Det er bare ikke noget, der siger mig noget, men det skal ikke hindre mig i at se, at de faktisk leverer en god koncert. Publikum er underholdt, de udviser spilleglæde og kan sgu deres ting. De er sgu også sjove mellem numrene, det hele er meget afslappet og nede på jorden. De tager ikke sig selv super seriøst og det kan være befriende at opleve nogle gange.
7/10
Følg Vomit Angel på Facebook her
– Peter Sandvig
Se hele galleriet fra koncerten her:
Om anmelderen
