Posted by Tøjhuset i Fredericia inviterede i fredags til dans og hygge. Hvis dans var moshpit og hygge var slamdance med albuer i hovedhøjde. Ja, det var den slags aften. Øverst på plakaten var amerikanske Terror, der med mere end 20 års erfaring i bagagen, må siges at være veteraner i genren. Med sig havde de belgiske Nasty, der ligeledes har 20 års erfaring med at opildne publikum til at danne livslange venskaber. Hvordan hænger albuer i hovedhøjde og livslange venskaber sammen? Det vender vi tilbage til… Den “lokale” support denne aften, var de aarhusianske stjerneskud i Swartzheim, der fik den rimeligt fede tjans at varme et tætpakket venue op.
Swartzheim
Fem unge knejte går på scenen kl. 20 til lyden af feedback. Det hyler og skriger, som det hør sig og bør til en hardcore-koncert. Fordi “fuck your ears”… De kaster sig lige ud i det. Bandet spiller thrash, som deres fædre spillede den. Lynhurtigt med tonsvis af riffs, dobbeltpedal og Dime-squeals. Musikalsk befinder vi os tidsmæssigt et sted mellem “det gode Pantera” (som i; den tid af Panteras karriere, som folk åbenbart stadig mener, at det er værd at snakke om) og tidlig Lamb of God. De kommer virkelig godt fra start og har fat i publikum. Der er moshpit allerede i 2. nummer og momentet holdes kørende. Bandmedlemmerne udnytter hele scenen – de er så langt fra stillestående, som man kan være, der headbanges ivrigt og frontmanden har publikum i sin hule hånd.
Den store energiudladning gør måske også, at settets 5. nummer, som angiveligt er nyt, ikke leveres helt så overbevisende, som man kunne ønske. I hvert fald lyder det kaotisk og slutter også mindre kønt end resten af numrene i settet. Lyden er heller ikke lige i skabet. Bassen mudrer den nederste tredjedel af lydspektret til, så det meste man kan høre er “BBBRBRRRRFFFMFMFMMFMFRRRBBBRRR” med dobbeltkicks blandet ind. Det betyder at de fleste guitarriffs drukner på nær, når guitaristerne skifter til et lead preset og guitaren pludselig står helt present i front, som en leadguitar bør. Frontmandens vokallevering virker en anelse begrænset til kun to variationer af growl, lys og mørk, men det kan undskyldes, når han faktisk er en rigtig god publikumsindpisker.
Lidt ærgerligt er det dog, at publikum i et vist omfang forlader salen i løbet af bandets set, så man hen imod slutningen kan se gulvet foran scenen, selv når man som jeg, står lidt længere tilbage i salen. Bandets udfordring var måske, at de ikke helt fangede den store del af publikum, der var kommet for at se old school hardcore, men deres energiudladninger formåede alligevel at fastholde og pumpe en god del af publikum op til kamp.
3,75/5
Nasty
Efter et kort changeover, hvor der lige var tid til at kyle en øl i hovedet, går Nasty på scenen. Bandets frontmand kommanderer prompte publikum til at komme tættere på – en stående ordre, der bliver gentaget mellem hvert nummer igennem resten af settet. Jeg har ikke tal på, hvor mange numre der bliver spillet, men Nasty leverer aftenens længste sæt, lige på den anden side af 35 minutter, vil jeg tro.
Der bliver serveret super tight, low-tuned, modernelydende hardcore med syvstrenget guitar og tonstunge breakdowns fra start til slut. Lyden er knivskarp og den musikalske energiudladning er enorm. Der er så meget punch og aggression i bandets musik. Guitaristen og bassisten er relativt stillestående og begrænser sig til at gå let frem og tilbage på scenen, men frontmanden er helt ude på scenekanten hele tiden og kommanderer publikum til at bevæge sig. De stakkels mennesker i pitten bliver tvunget til circlepit og uophørlige stagedives, ja selv påskeharen bliver sat i sving, da et publikum iført kaninkostume kaster sig ind i pitten.
Der er generelt ikke så meget at sige ellers. Nasty serverede et super godt set med eminent lyd og masser af energi. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg ser Nasty spille live.
4,25/5
Terror
Motherfucking Terror! Ja, undskyld. Det føles som appropriation at skrive, da mit tilhørsforhold til Terror er nærmest ikke-eksisterende op til denne fredag aften. Jeg har, ligesom med Nasty, ikke rigtig hørt noget af bandets musik, og jeg har heller ikke set dem live tidligere. Til min umådeligt store fortrydelse. For er du gal, hvor var det fedt!
Terror går på scenen til en hiphop-klassisker, og fra første anslag af instrumenterne er der pit. Den forreste ende af salen eksploderer i moshpit og stagedives, og bandets frontmand, Scott Vogel, som kunne have haft en strålende karriere som fitness coach i et andet liv, behøver knapt nok at fortælle publikum, hvad de skal gøre. Det sker nærmest helt af sig selv. Det er helt åbenlyst, at Terror er kongerne af hardcore – “Keepers of the Faith”, om man vil. “EVERYBODY STAGEDIVE!”
I mine noter til koncerten har jeg skrevet ting som “Insta-pit”, “simultanstagedives” og “Pits galore!”, og det burde give dig et indtryk af showet. I lidt over 30 minutter bliver der moshet og svedt i et omfang, som jeg personligt ikke har set siden Korn i KB Hallen i 2002, hvor publikum fra pitten vred deres t-shirts, så det plaskede! Det her show bliver kun vildere og vildere. Og apropos “Keepers of the Faith” – hvem andre bliver hevet op på scenen af Scott Vogel til at råbe et par linjer i netop dén sang end Radons egen Peter Sandvig, frontmand i Mite.
Bandet stopper op én enkelte gang i det minuts tid, som Scott Vogel dedikerer til at udtrykke sin kærlighed til hardcore-scenen og den kærlighed til musikken og miljøet, som aftenen er et godt udtryk for. “The guy who elbows you in the face tonight, is your best friend for life!” siger han, og det er så tæt på et ethos for hardcore-scenen, som man kan komme, tror jeg. “Always the hard way!”, “Always against the odds!”. I pitten går det hårdt for sig, men man passer på hinanden. Får du en albue i hovedet, tager du imod den med et smil. Falder du, så er der fem mennesker, der hjælper dig op!
Terror leverer en tornado af et show, hvor band og publikum går i symbiose. Der headbanges hele vejen ned til de bagerste publikummer i lokalet. Lyden er on point, bandet er i absolut topform, publikum er tændte og Tøjhuset er tæt på at koge over.
5/5
Galleri
Se billederne fra en legendarisk koncert med tre bands i topform.
Ophavsretten tilhører Fotograf Kasper Fladmose, og billederne må ikke bruges andre steder uden skriftlig tilladelse herfra.
Enjoy!
Om anmelderen
