STASS – Songs of Flesh and Decay

STASS – Songs of Flesh and Decay
Du kan læse dette indlæg på 3 minutter.

STASS – Songs of Flesh and Decay

Svenske STASS kommer den 15/1 2021 med deres andet album Songs of Flesh and Decay, og vi har fået tilsendt en tidlig promo af albummet, mange tak for det.

Emanzipation har i 2020 været i fuld gang med at udgive den ene oldschool dødsmetal skive efter den anden, og har også genudgivet en god del også, og det lader ikke til at de i 2021 har tænkt sig at slappe bare det mindste af. Stor cadeau for det høje aktivitetsniveau, det er fedt at se et dansk label gøre så meget på så kort tid.

Hvem er STASS?

Det kan vel bedst beskrives som svenskerdød. Der er fuld smæk på fra starten af, med motorsavsriffs og sange om død på pladens åbningsnummer Dreams of Rotting Flesh. Man er med det samme overhovedet ikke i tvivl om, hvad det er bandet vil. Det er tungt, ondt og ikke interesseret i at være “nyt”. Det er oldschool svenskerdød, elsk det eller dø.

Så. Nu hvor vi har slået fast at STASS bestemt ikke forsøger at være nyskabende, er det jo så at de virkelig skal stå deres test for eksistensberettigelse. For er sangene så gode? Det er i hvert fald overraskende catchy. Omkvædet på Forest of Bony Fingers er i sin egen ret noget af en ørehænger, jeg fanger mig selv i at nynne med på allerede fra anden gennemlytning, og det må ses som værende et godt tegn for pladens varige værdi.

Stass band photo

Lyden af gammel svenskerdød

Lyden på pladen er som man kan vente sig at svenskerdød af den gamle skole. Er man til det, er jeg ikke i tvivl om at man vil elske produktionen. Personligt synes jeg nu godt at de kunne trække produktionen lidt nærmere 2020, uden at det ville ødelægge hverken udtrykket eller oplevelsen af musikken, men jeg er ikke i tvivl om at det er den her lyd de er gået efter.

Der er en masse lækre harmonier på pladen, guitarerne skiller sig generelt ud positivt. Men, og her kommer mit men. Det er meget de samme idéer vi kører på.

Hænge-akkorder henover et tremolo-spillet stykke guitarharmoni er megafedt, men det er lidt ærgerligt når det bliver det gennemgående tema.

Stillestående slutning

Det føles lidt som om at pladen kommer til at køre i tomgang hen imod den sidste tredjedel af pladen. Tempoet ændrer sig ikke særlig meget numrene imellem, og det kommer nogle gange til at føles som et langt nummer, fremfor en masse selvstændige numre. Og det er fandme ærgerligt, for det er faktisk kanonfedt det som STASS leverer. Det ender desværre bare med at føles for ensformigt. Et nummer som Hatchet Lover tror jeg er megafedt live, hvor man ikke kan lade være med at skråle med på omkvædet, og blive revet med i et moshpit af tempoet og det aggressive feel i sangen, men på pladen kommer den til at være en kende flad desværre.

Stass viser trods alt livepotentiale

Alt i alt er Songs of Flesh and Decay en samling fede velskrevne numre, der desværre ender med at lyde lidt for ens. Pladens outro Revenge of the Bog (Sounds of Terror I) kunne meget passende have været inde i midten af pladen for at give lidt mere adspredelse numrene imellem, men desværre ikke. Jeg håber at komme til at se STASS live en dag, da jeg tror det er der deres musik virkelig skinner igennem.

Elsker du gammel svenskerdød, skal du gøre dig selv den tjeneste at lytte til den her plade, for så tror jeg ikke du bliver skuffet.

 

6/10

-Peter Sandvig

Find STASS på Facebook her

STASS - Songs of Flesh and Decay

6

STASS - Songs of Flesh and Decay

6.0/10

Skriv et svar