Pussi og Pløk - du står og ligner en lufthavn

Pussi og Pløk – Du står og ligner en lufthavn

Posted by
Du kan læse dette indlæg på 2 minutter.

Vi har på redaktionen fået tilsendt den dugfriske EP fra det danske band Pussi og Pløk, der går under den vældige titel “Du står og ligner en lufthavn”.

Hård start – på den fede måde

EP’en med det hyggelige navn starter hårdt ud med nogle tunge riffs og en vokal der skærer igennem – på den gode måde. Der bliver sunget på dansk, hvilket er noget man må sige er blevet enormt populært her de senere år.

Teksterne er jeg ikke helt så meget nede med, det er noget med at skulle bestøve nogen og ryge cigaretter, men det er måske ikke lige fordi mit humør er til det denne kaffeløse morgen. Men guitarlyden, kombineret med bassen, giver en allerhelvedes tung bund. Og når de så samtidig spiller nogle rigtig fede riffs, så bliver man alligevel lidt glad i låget, mangel på kaffe til trods.

Behårede strenge med fuzz-pedalen

De gode toner fortsætter på EP’ens andet nummer “Det vigtigste vi har”, jeg er ret vild med guitarlyden. God, tung klassisk stoner-fuzz lyd, hvor man næsten kan høre hvor behårede strengene er. 

Vi bliver også introduceret for det instrument der er absolut sværest at udtale når man er stiv på Roskilde Festival, nemlig synthesizer (sindssygsvejser), som lige stikker hovedet frem men uden at være totalt dominerende. Et lækkert lille touch, der bidrager til sangens helhedsfølelse.

Pussi og Pløk

Fuck koklokke

Læsere af Radon vil vide at jeg hader koklokke, og det anvender Pussi og Pløk desværre på nummeret “Sibirisk stål”. Og det er pisseærgerligt, for det er den sejeste sangtitel og trommerytmen, der er samtidig med den infernalske larm der er koklokke, er faktisk mega fed og interessant. Jeg føler mig faktisk fristet til at tilgive dem denne dødssynd, fordi trommerne ellers bare er tæskefede.

Alt i alt er det en fed EP. Der er godt knald på energien, fede riffs og catchy melodier fra vokalen. Det er et skarpt lydbillede man som lytter bliver præsenteret for, og det er sgu rart. Det er rigtig meget på mode at lave EP’er for tiden, men som min kære ven Flemming fra det hedengange Megalomania 999 siger, så er det sgu lidt som EP’er er blevet det der engang var demoer. Det er fedt at se at man er ambitiøse, selv på en EP og behandler mediet som det, det egentlig er tænkt at skulle være. Nemlig nogle sange, i samme kvalitet som på et album.

Ønsket: større temposkift

Jeg kunne godt tænke mig noget større temposkift. Pussi & Pløk befinder sig meget i den samme trygge sfære af en god midtempo sump af fuzz, hvilket er lækkert men skulle man høre på det i markant længere tid ville man blive en kende lang i skægget af det, vil jeg vove at påstå.

Jeg har ingen anelse om hvorvidt de kommer til Odense snart, eller andre byer for den sags skyld, men hvis de kan levere samme energiniveau på en scene som de gør på EP’en, så er Pussi & Pløk uden tvivl et bekendtskab man bør gøre sig live.

Hør musikken her og husk kaffen i morgen tidlig.

 

7.5/10

 

-Peter Sandvig.

Om anmelderen