Posted by Anmelder: @jesperbc
Vejrguderne har forsøgt at skylle Odense af landkortet, så det meste af den sene eftermiddag og tidlige aften har stået på noget nær skybrud. Det klarer op en time før showstart, så jeg begiver mig mod centrum og mod Teater Momentum.
Det er fredag d. 13, en uhyggelig dag fuld af uheld og ulykke ifølge de kristne, orgie-aften i swinger-klubben for hedningerne, beretter én fra publikum i aften, mens vi trækker noget luft udenfor. Det er så typisk kristendommen at tage noget, som er rart og samlende, og forsøge at gøre det til noget farligt. *eye roll*
Ilter og Momentum Musik har inviteret til dans med det lokale nedrivningsensemble, Mite, og de aarhusianske kaosmatematikere i Oxx. Med pendulet svingende mellem uheld og orgie, går vi uvidende indendørs i Teater Momentums klejne lokaler, der med lidt sort maling på vinduerne velsagtens kunne omdannes til lokaler for lumre aktiviteter. I aften bliver det dog lidt mere end bare lummert.
Mite
Regnen har formentlig holdt en del folk hjemme (skam jer), så Momentum er ikke så tætpakket nær kl. 21, som det ellers hurtigt kan blive. Bandet snakker om at trække den 10 minutters tid, men virker samtidig lidt rastløse, så jeg er ikke sikker på, at der når at gå 10 hele minutter, inden bandet alligevel står klar. Forsanger Peter Sandvig (Radons egen) er som Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Det ene øjeblik stod han i merchboden og smilte og fortalte røverhistorier, det næste øjeblik vandrer han hvileløst rundt foran scenen med øjne, der kan dræbe, få folk til at flæbe, mens bandets intro buldrende varsler de næste ca. 30 minutters musikalske hærværk ind.
Mite udgav for tre måneder siden deres seneste album, “Relentless”, som så bandet ændre deres lyd ret markant.
Bandets nye lyd har gjort bagkataloget fra tidligere albums og EP’er irrelevant, og bandet spiller udelukkende numre fra “Relentless”. Måske spiller de faktisk pladen fra start til slut? Jeg har ikke lige sammenlignet setlisten med tracklisten. Det er også lige meget, for Mite har taget deres status som liveband seriøst, og med en hel del koncerter under bæltet efterhånden, og de enkelte medlemmers erfaringer fra tidligere bands, er Mite nu et ret professionelt orkester at bevidne. Selv et gig på baggear, som aftenens, lyder godt. Bandets flow er også godt afstemt.
Numrene flyder over i hinanden uden den akavede stilhed, der nogle gange opstår, når strenginstrumenterne skal stemme. Der kører en ond motorsavssatureret drone mellem numrene, kun overdøvet af Peters regelmæssige skældud, der lyder noget i retning af, og jeg parafraserer her: “Bevæg jer, eller jeg skal sende jer på skadestuen, så I kan få noget for jeres skattepenge”, eller “jeg hader andre mennesker, men der skal være plads til os alle sammen uanset forskelligheder”, eller “nogle dage har jeg lyst til at springe ud af vinduet, men hvorfor er vi mænd så hæmmede, at vi ikke fatter at snakke med nogen om vores problemer?!”. Alle velmente og relevante problemstillinger, som vi bør tage alvorligt.
Mite har fat i publikum. Aftenens show må kategoriseres som et floor show. Alle på nær trommeslager, Lasse, står på gulvet i niveau med publikum, og det giver en god nærhed og intensitet til showet. Adskillige blandt publikum mosher, laver vejrmøller, slår kolbøtter, slam dancer, karatesparker, mm. på det mikroskopiske areal foran og rundt om scenen, og energiniveauet er højt. Mite har altid været gode instrumentalister, men med deres nye udtryk har de virkelig omfavnet hardcore-mentaliteten, og der skal svedes med og på publikum, og hvis Peter svinger med armene og du står i vejen, ja, så er det bare en del af showet. Det er enormt fedt at se et band udvikle sig så fuldstændigt, prøve ting af, finde succes med det og finde sig tilpas i det.
Jeg ved, at Mite arbejder på nyt materiale (duh! Mite er indbegrebet af hustle culture i Odense! På en god måde, mind you!), så selvfølgelig arbejder de på nyt, men jeg ser frem til at høre mere punket, motorsavshardcore fra fyrene i Mite!
Jeg gav Mite 5/5 for deres release party i juli på Frølageret, og det var måske en fejl, for så er der ikke plads til at afmåle forbedring, og forbedringen skal afmåles. Vi nedjusterer Frølageret til 4/5, og så har bandet gjort sig fortjent til et halvt point mere efter i aften.
Oxx
Det er lidt af en energiudladning at skulle følge efter, når Oxx går på gulvet. Heldigvis besidder Oxx en anden slags energi end Mite, som kan tryllebinde publikum. Oxx disker nemlig op med en kaotisk ekvilibrisme, som man bestemt ikke finder hos mange bands. Aarhusianerne spiller nemlig hurtigt, teknisk og med tonsvis af overskud. De har taget opstilling på gulvet i sådan en slags trekant med front mod hinanden, og publikum står ligesom rundt om bandet i periferien og gør sig klar.
Alle deres numre er hæsblæsende riff-tornadoer, der suser forbi dig, inden du når at opfange, hvad der sker. Bas og guitar flyver af sted, så deres højrehænder til tider næsten forsvinder i en utydelig tåge, mens deres venstrehænder løber op og ned af halsen på deres respektive instrumenter. Guitaristen formår endda at growle samtidig. Og headbange. Og moshe. Ja, han mosher sågar et par publikummer omkuld, men har overskud til at hjælpe dem op og sikre sig, at de er ok, uden at man egentlig opdager, om han stadig spiller guitar. Det er ret sejt.
Oxx’ musik er dissonant, har tonsvis af skæv rytmik, og kan nok bedst betegnes som kaotisk mathcore. Det passer meget godt sammen med, at bandet skriver på deres Facebook-side, at de “skamløst gør hvad der passer dem”. Der er satme ikke nogen, der har ridset reglerne for sangskrivning, kvintcirklen eller pentaton-skalaen op for de her gutter. Jeg er usikker på, om 4/4 findes i deres musikalske vokabularium.
Bandet hiver publikum igennem en setliste, der indeholder nyligt omdøbte numre med titlerne:
- “Alle der ikke kaster med brosten er krigsforbrydere”
- “Anthony Blinken lugter af våde cornflakes”
- “Lars Løkke er en hund”
- “Skruetrækker i Dan Jørgensens højre næsebor”
- “The fishing village et-eller-andet, et-eller-andet med reference til den nyligt udbrudte krig mellem Israel og Palæstina”
- “Det eneste jeg ønsker mig til jul er at spænde ben for Mette Frederiksen”
…og nogle enkelte numre, som vi ikke fik de nye titler på. Det var noget med, at forsangeren Alex var nødt til at omdøbe numrene, for at minde sig selv om, at det var nødvendigt at kunne tale om sine følelser. Eller noget. Jeg var ret blæst bagover.
Jeg har egentlig hørt Oxx før, da mit gamle band spillede support for dem for fire år siden på PåTaget til Bhaal Fest, men jeg kan INTET huske fra den koncert, så Oxx føltes som en helt ny, frisk oplevelse. Og det var fandme en intens omgang. Jeg må hellere få lyttet til deres seneste plade, så brikkerne kan falde på plads!
Ok, så aftenen endte ikke med et orgie. Trommejesus fra Mite blev tydeligt utilpas, da jeg stillede mig tæt op ad ham, så vi lod pendulet svinge videre mellem uheld og orgie, og der findes faktisk også et ganske fint område derimellem, der indeholder sveddryppende metalkoncerter og en slags fælles bevidsthed om, at det man ser og hører er unikt og drevet af kærlighed til udtrykket, og ikke blot med fokus på indtjening og metervare, hitskabeloner og airplay.
Galleri
Alle billeder er taget af Fotograf Kasper Fladmose.
Smid os en mail hvis du vil bringe billederne andetsteds.
Om anmelderen
