Konvent – Puritan Masochism

Konvent – Puritan Masochism
Du kan læse dette indlæg på 3 minutter.

Konvent er ikke et nyt bekendtskab for mig. Navnet har længe rumsteret i den danske undergrund og i 2019 spillede de på både CopenHell og Roskilde Festival. Selv havde jeg fornøjelsen af at opleve dem på Roskilde Festival, i en glimrende eftermiddagsbrandert. 

Vi har fået tilsendt deres debutalbum, Puritan Masochism, der udkommer på Napalm Records den 24-01-2020, tak for det.

Fuld smadr fra start

Vi starter lige på og hårdt, med nummeret Puritan Masochism hvor der er tunge riffs og trommer, der er lige så langsomme, som jeg er om morgenen.

Lækker lyd, god tyk guitar med lækker definition. Man kan høre detaljerne, nærmest undtaget, når det går hen og bliver så supertungt og beskidt, som genren dikterer.

Det riff der kører i verset, står for mig klart som det stærkeste i nummeret. Ikke at de andre er dårlige, tværtimod, det er bare så fucking fedt at det er svært at beskrive. Det skulle da lige være forsanger Rikke Lists vokal. Fuck og død nogle onde growls, men også fede high-pitched black metal skrig der kommer ud. Super lækkert at der bare er styr på hvert bandmedlems respektive instrument.

Der er ikke så meget pis med lange introer eller noget. numrene bliver kastet i hovedet på lytteren og man sidder og tænker på om den fysiske plade er lige så tungt som musikken, for i så fald får man brug for en gaffeltruck for at sætte den på.

Teknikken er lige i skabet

Trommeslager Julie Simonsens spil skinner godt igennem på hele pladen og hun gør netop det som en trommeslager skal; drive nummeret frem, nådesløst og med selvsikkerhed. Der er ikke så meget pis der. 

Et nummer som World of Gone er altså bare tungt som ind i helvede og (kan du mærke der lidt er et skisma for Konvents musik?) det kan umiddelbart bedst beskrives som en af de numre hvor man headbanger med hele kroppen. 

Noget af det jeg ofte falder tilbage til i de numre her, er præstationen fra guitarist Sara Nørregaard. Det er en pokkers dejlig blanding af tunge beskidte powerakkorder og lige præcis nok melodi, til at man ikke kommer til at føle man bliver hamret i hovedet af den samme hammer hele tiden. Jeg synes ind imellem at doom, og dets milliarder af undergenrer, fokusere for meget på at det skal være tungt og så glemmer man det melodiske aspekt. Sara Nørregaards præstation på numrene her giver et dejligt afbræk for lytteren og så er man klar til endnu en gang at blive sparket i jorden af tunge akkorder.

Dejligt med temposkift – også i doom

Der kommer lidt tempo på i nummeret Bridge og det er et dejligt afbræk. Det giver nummeret, og pladen et lækkert drive og Konvent viser at de også godt kan spille hurtigt.

Så hurtigt som det nu kan være, når man spiller doom.

Konvent som fanebærere

Konvent presefoto

Konvent bærer fanen for tonstung doom, og det er fedt at høre et band der laver en så gennemtænkt plade. Det lyder ikke som om der er noget som helst overladt til tilfældighederne. Men det kan også godt gå hen og blive en del af pladens svaghed.

Der er ikke taget nogle chancer. Man bliver, som lytter, ikke videre overrasket over elementerne på pladen. 

Som nævnt længere oppe, så elsker jeg guitaren for dens super sprøde blanding af melodi og død. 

Det er lidt som at dø, på den fede måde

Den bedste måde for mig at beskrive pladen på, er at den er som en kiste der bliver sænket i graven; Langsomt og lige så sikkert som døden selv.

Produktionen er lækker. Net er beskidt og rå i udtrykket, men man kan tydeligt skelne alle de forskellige elementer fra hinanden. Endnu en gang vidner det om den stilsikkerhed Konvent disker op med.

Det eneste jeg kunne tænke mig at der blev taget lidt flere chancer. Men er man til tonstung musik uden noget pis, så er det det her en af årets udgivelser. Jeg tror i hvert fald den kommer på manges Top 10 lister, når 2020 nærmer sig sin slutning.

De tager på release-tour for Puritan Masochism lige om lidt, så tag ud til det nærmeste spillested de rammer og bak op om bandet. De har altid været værd at holde øje med og efter denne plade er der endnu mere grund til det.

8.5

-Peter Sandvig

Følg Konvent på Spotify her

Tourdatoer:

24.01.20 DK – Aarhus / Atlas

25.01.20 DK – Copenhagen / Pumpehuset

26.01.20 SE – Gothenburg / The Abyss

27.01.20 NO – Oslo / Vaterland

30.01.20 DK – Odense / PåTaget

31.01.20 DE – Hamburg / Bambi Galore

06.02.20 DE – Berlin / Rock At Sage

07.02.20 DE – Hannover / Subkultur

08.02.20 DK – Aalborg / 1000Fryd

09-11.07.20 SE – Gävle / Gefle Metal Fest

Konvent - Puritan Masochism

0.00
8.5

Konvent - Puritan Masochism

8.5/10

1 Comment

Skriv et svar