Hajn EP

Hajn EP
Du kan læse dette indlæg på 3 minutter.

Hajn EP

Ude nu på Spotify og Bandcamp.

Danske metalbands er efterhånden mest af alt en flok gamle røvhuller. Så det er virkelig kærkomment med unge talenter, og dem ser vi heldigvis flere og flere af.

Dog er det yderst sjældent at man bryder igennem med eget en-mands-band allerede som 13-årig. Det gjorde Anton Bregendorf fra Silkeborg, og da Hajn i 2019 så dagens lys med udgivelsen af singlen Nut med Niklas fra Livløs på vokal, var det halve metal-Danmark godt oppe at ringe. Det samme var vi her på Radon, og personligt har jeg da hørt den et par gange siden 2019.

Hvis du ikke kender Hajn, så er her en kort introduktion:

Anton Bregendorf er en knægt på, hvad jeg vil skyde på, 14 år og fra Silkeborg. Han er et såkaldt multitalent, forstået på den måde at han selv spiller alle instrumenter på musikken, med undtagelse af vokalen. Her hiver han i stedet nogle af dansk metals stærkeste vokaler ind, jf. første single Nut.

Det er ikke kun sejt, det er pisse fucking sejt.

Stilhed før stormen

Lidt stilhed skulle der være, før Anton igen fik booket studietid nede på Lydpotten i Silkeborg og fik kontakt til de rigtige vokalister. Men jeg skal love for at den stilhed er overstået, for hold nu kæft hvor er det sejt, det her.

Anton/Hajn har udgivet EP’en med det meget kreative navn EP. 10 points for kreativiteten her.

Med på denne EP har han hhv. Marika Hyldmar fra Xenoblight, Martin Arne Borre fra Polars Collide, Simon Olsen fra Baest og Mikkel Lau fra Bloodgutter og Fordærv.

EP’en starter hastigt ud med nummeret Same Level, hvor Marika leverer en vanlig mega sej vokal. Nu er jeg ikke nogen vokal-excentriker, faktisk har jeg ikke en tone i livet når det kommer til sang af den ene eller den anden slags, men hvis himlen og helvede findes (hil satan!), så tror jeg man møder Marika Hyldmar ved perleporten, hvor hun har pavens lig hængende over nakken som en rævepels. Sådan cirka lyder Marikas vokal og Same Level er ingen undtagelse. Jeg fucking elsker det.

Musikken leveret af Anton er moderne død med massevis af gode temposkift og en helt klar inspiration af både dansk og Florida dødsmetal med groovy breaks og guitar-squeals.

Anton Hajn

Forudsigelighed er helt ok

Lidt mere melodisk og tungt er næste nummer I Will Stand Against, hvor Martin Arne Borre fra Polars Collide leverer en tung og brutal vokal, som har små hints af Randy Blythe fra dem-du-ved-nok inde over. Egentlig skjuler nummeret her ikke de store overraskelser, tværtimod er det meget det samme udgangspunkt som første nummer; hurtigt, tungt og melodisk når det skal være der. Kunne man nøjes med en enkelt vokalist på alle numrene? Måske. Behøves man? Nej.

 

Sværvægter af en grund

Mens jeg sidder og funderer over hvor forudsigelige de to første numre er, kommer Simon Olsen fra Baest og losser mig direkte i klokkeværket med sin dyyyyybe og ubehageligt seje vokal.

Men det er bestemt ikke det eneste ved nummeret Reach the Top, jeg får ståpels af. Det instrumentale er fuld af overraskelser og høj-oktane temposkifts man ikke lige ser komme. Man kan næsten argumentere for, at det her kunne være et bonusnummer på en fremtidig Baest-skive. Mere af det, tak.

 

Tuuuungt og farligt

Når vi lander på EP’ens sidste nummer, Pain Train, starter Mikkel Lau fra Fordærv med at råbe mig lige ind i hovedet at jeg skal “feel the pain”. Ja tak! Mere smerte!

Nummeret tonser derudaf som et lokomotiv påspændt en damptromle nedad den kommende Odenseanske letbane. Specielt omkring 1:40 til 1:56 og igen fra 2:54 og frem til sangens slutning, er det virkelig svært at sidde stille her på Radons globale hovedkvarter. Og sangen slutter, naturligvis, med et blaegh/bræklyd-fra-helvede. Jeg fucking elsker det.

 

Mere vil have mere

Jeg længes efter mere, meget mere. Men det slutter desværre ret bræt efter Pain Train, som er det fjerde og sidste nummer på Hajns EP.

Hvor de to første numre, Same Level og I Will Stand Against, lyder en smule ens, så står de to sidste, Reach The Top og Pain Train, tilpas forskellige fra hinanden og de to første.

Men selvom de to første numre på EP’en lyder ens, så er det bestemt ikke noget jeg synes trækker voldsomt ned, eftersom både Marika Hyldmar og Martin Arne Borre er to absurd seje vokalister, og de har helt klar begge deres forcer, som naturligvis kræver, at de har et nummer hver.

Med et kæmpe ønske om en kommende plade og mulighed for at opleve Anton og Hajn på en scene, får Hajns EP 8/10.

Følg Anton og Hajn på Facebook her

Hajn - EP

8

Hajn - EP

8.0/10

Skriv et svar