Posted by Hvem takker nej til gratis metal? Ikke os.
Lørdag den 6/4 havde Bhaal Fest været så søde at sikre os billetter til Bersærk + Faanefjell på Kulturmaskinen Odense.
Kulturmaskinen har et hyggeligt spillested placeret super centralt i Odense, og det er nogle rare og venlige mennesker, der tager imod os, både i entréen, garderoben og baren. Det er sgu hyggeligt at komme et sted, hvor folk bare er afslappede og tager tingene stille og roligt.
Faanefjell
Troldene kommer!
Jeg havde ikke stiftet bekendtskab med de norske Faanefjell før, så det var en fuldstændig blank anmelder, der gik ind til koncerten med så åbent et sind som muligt.
Jeg står og halvsumper lidt og kigger ud i en rimelig tom sal, da der lige pludselig vandrer fem styks trolde forbi mig i fuldt ornat. Den ledende trold har et eller andet lammeskind (antager jeg) på med horn i skuldrene og sådan. Og de andre er ligeledes fint iklædt deres bedste blanding af troldetøj og corpsepaint.
En ret storladen intro går i gang, og så bliver der ellers givet den gas med blastbeats og fræser-riffs. Velkommen til Norge!
Fjeldene kalder
Faanefjell er faktisk overraskende fede og jeg lader mig rive med af bassisten og forsangerens insisterende sceneoptræden. De vil ud over scenekanten og det kommer de også ret godt størstedelen af tiden.
Bassisten især tiltrækker rigtig meget af min opmærksomhed, for han er fandme cool at se på. Med udstående øjne og en tung tone giver han det publikum, der, heldigvis, er begyndt at komme ind i salen, en fed oplevelse.
De har flere sange, der skiller sig ud fra mængden med lækre melodier, der giver et godt afbræk fra det lidt “typiske” metal, de godt kan blive lidt forfaldne til. Det er fedt med de sange, som giver en en anden/anderledes oplevelse i settet.
Ned på jorden igen
Vi bliver pillet lidt ned fra de norske fjelde og befinder os lige pludselig i Kulturmaskinen. Der kommer nogle tekniske problemer undervejs, hvor blandt andet en guitar bliver nødt til at blive udskiftet under en sang. Det er lidt ærgerligt, men det er jo sådan nogle ting, der kommer til at ske, når vi har at gøre med livemusik, hvor musikerne rent faktisk spiller på deres instrumenter.
Sceneshowet bliver klart båret af forsangeren og bassisten. Det er uden tvivl dem, man naturligt kommer til at se på, da de bevæger sig og spiller op til publikum med gestikuleren og deslige. De to andre guitarister er ret så stillestående og det er som om rytmeguitaristen først i de sidste par numre opdager, at han rent faktisk står på en scene og ikke i øvelokalet og begynder at headbange.
I det lange løb bliver deres musik lidt for ensformig til min smag. Det er blastbeats og dertilhørende black metal riffs, hvor der bliver smidt melodier hen over. Det er fedt og det fungerer, men man når måske lidt mættethed af det hele på et tidspunkt.
Faanefjell er fede, og jeg tager gerne ind og ser dem igen, hvis muligheden skulle byde sig.
Deres musik er måske bare ikke så meget min kop te (nok nærmere mjød i dette tilfælde), men de giver en fed oplevelse og sceneshowet er gennemført.
Faanefjell: 6.5/10
Bersærk
Mens jeg står og snakker med vores fotograf og får kigget på nogle af de billeder, han får taget (som kan ses nederst i artiklen) bliver vi mødt af en smilende bassist fra Crown the Beast, som åbenbart har taget en hel flok mennesker med sig, for da Bersærk skal til at gå på scenen, skal jeg da love for, at der er kommet folk i salen. Lidt ærgerligt de ikke kom til opvarmningsbandet, for det ville unægtelig have givet en federe koncert med dem, og de havde helt sikkert fået en på opleveren.
Vi er klar til at miste alt
Tøjlerne er smidt fra starten og energiniveauet er skruet op på 200, så snart Bersærks karismatiske forsanger nærmest messer det første “hvem er det, der tramper på min bro”. Det er intenst og folk er med på den!
Der er ikke rigtig nogen tvivl om, at det er Bersærk, folk er kommet for at se. Der bliver sunget godt med fra første strofe og da forsangeren synger: “Er I klar til at miste alt” lader det til at de fleste allerede har smidt skødet til huset væk og givet deres dyrebare ejendele til et velgørende formål. Er vi klar til at miste alt? Tydeligvis.
Bersærk har en kanongod lyd, hold nu kæft, hvor skærer alt bare fedt igennem.
Der er en fantastisk dynamik i koncerten (og i Bersærks musik helt generelt). De er fucking seje og folk er helt solgt – jeg selv med.
Bassisten især har bare en tilstedeværelse, der bare skinner igennem og giver det ekstra til koncerten. Han er til stede i øjeblikket og giver alt, hvad han overhovedet har – og det er pissefedt.
Så skal der spilles trommer
Da vi nærmer os den sidste tredjedel af koncerten er det tid til en trommesolo – åbenbart.
Lad det være sagt med det samme: Jeg synes, sådan nogle “se på mig” segmenter af koncert, hvor diverse bandmedlemmer skal iscenesættes på sådan en måde, er mildest talt irriterende.
Jeg står pludselig og tjekker Facebook, og falder lidt ned på jorden igen. Det er rigtig ærgerligt, synes jeg, for hold nu kæft, hvor var det bare fedt indtil da.
De kommer dog lynhurtigt tilbage med fornyet energi, og er lige så eksplosive som lige før. Det tager dog lidt tid for mig at komme ind i det hele igen. Pludselig kommer der en sang, som vistnok er et forsøg på ikke at tage sig selv for seriøst, hvilket da også er helt fint, men det bliver lidt plat for mig, når omkvædet er “flæskesteg – vækker en kriger i dig” (eller lignende, det kan sagtens være, jeg parafraserer).
Men Bersærk får vundet mig over igen, og jeg er med resten af koncerten, hvor jeg både får headbanget og drukket øl igen. For Bersærk VIL være fede, og det er de fandme!
Afslutning på Langebro
Vi får som afslutning et cover-nummer i form af Gasolin’s udødelige klassiker “Langebro”.
Normalt er jeg ikke så meget til covernumre, da jeg synes, det er for lette point at score. Men Bersærk har gjort det fede ved Langebro. De har nemlig gjort det til deres nummer, og det er altså bare fedt, når man kan opleve sådan noget ske. For der er mange der prøver, men få der virkelig gør det godt.
Skal du nå at fange dem, inden de bliver kendisser?
Alt i alt en fed aften, hvor Bersærk var meget tæt ved at blæse mig fuldstændig omkuld, og hvor jeg fik oplevet norske trolde. Det var en glad anmelder, der gik ombord i Bersærks seriøst velassorterede merch-bod og fik købt både plader og en trøje.
Jeg kan ikke forestille mig, der går lang tid, inden Bersærk er kæmpestore i Danmark, for de har alle ingredienserne til det, så hvis du skal nå at være hipster typen, der “så dem, før de var kendte” har du fandme travlt, for lige om lidt kender alle dem.
Beskærk: 8.5/10
– Peter Sandvig
Se galleriet her:
Om anmelderen
