Posted by Fredag den 28/2 var Radon troppet velforberedt op på Musikhuset Posten, eller, vi havde i hvert fald fået et par øl, for at se ingen ringere end nylige vindere af en Gaffapris, og nok Danmarks mest fremadstormende metalband Baest. Med sig havde de ingen ringere end vinderne af Wacken Metal Battle 2018, nemlig Xenoblight som opvarmning.
Der var den tvivl lagt op til fest på den store scene, og der var allerede fra dørene åbnede et ganske flot fremmøde.
Xenoblight
Da Xenoblight entrer scenen begynder folk så småt at stimle op foran scenen og gøre sig klar til at headbange. Det er også en meget veloplagt forsanger Marika Hyldmar der kommer ind på scenen da første nummer er i gang, og virker klar til at give folk en oplevelse.
Desværre virker det lidt som om hun har glemt at varme stemmen op, for de to første numre lyder hende vokal godt nok en kende rusten i det. Det bliver betragteligt bedre efter de første 10 minutter, men var bestemt noget jeg bed mærke i.
Så skal der danses
Publikum får hurtigt igangsat moshpits, circlepits og aftenens første crowdsurfer melder da også sin ankomst, hvilket giver forsanger Marika mere energi og får hende til at styrte mere rundt på scenen.
Publikum virker generelt oplagte på at det her nok skal blive en fed aften og man virker meget tilfredse med at Xenoblight bliver soundtracket til første kapitel af den.
Men det kommer hurtigt til at virke som “The Marika Show”. Forstå mig ret, jeg synes Marika er fænomenal i front for Xenoblight og hun tiltrækker sig automatisk, og med stor myndighed, den primære del af fokus fra publikum. Men udover en bassist der bevæger sig lidt frem og tilbage, så er der ikke nævneværdig bevægelse fra resten af bandet.
Xenoblight viser at de kan deres kram, og at deres musik er pissefed. Men der mangler, for mig, noget mere indlevelse for at koncerten når helt i top. De gør det fantastisk som opvarmningsband, og har bestemt sørget for at salen er i god temperatur til Baest.
Xenoblight: 7/10
Følg Xenoblight på Spotify her
Baest
Der er så absolut ingen tvivl om hvem det er folk er kommet for at se i aften. Mængden af merchandise taler sit tydelige sprog, og Baest har tydeligvis startet en mindre bevægelse i det danske land.
Jeg må indrømme at jeg har sovet en del på Baest, da jeg ikke har været blæst væk af de par sange med dem jeg har hørt førhen. Det har været godt, men ikke noget der fik mig op af stolen, så jeg glædede mig til at se hvad aftenen ville bringe mig.
Det første man bliver mødt med når koncerten skal til at gå i gang er at scenen er bygget totalt efter Baests behov, der er små plateauer som man kan stille sig op på og posere for publikum på og det hele virker generelt meget gennemtænkt.
Baest er en forhammer i ansigtet
Efter en rimelig kort intro går Baest i gang og samtlige blandt publikum får en fucking forhammer direkte mellem øjnene. Hold nu kæft, der er knald på!
Der går ikke engang et minut før moshpittet er i fuldt sving og halvdelen af min øl er spredt ud over min trøje. Jeg fucking elsker det!
Baest giver den absolut alt hvad de har, og jeg er fuldstændig tryllebundet. Da jeg tror settet er ved at nærme sig sin sidste tredjedel, kigger jeg på mit ur og bemærker at der altså kun er gået 20 minutter, og jeg bliver lidt bange for udkommet af resten af koncerten. Kan Baest holde det her latterligt høje energiniveau oppe så længe?
Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har set- og deltaget i et circlepit i Odense, men denne aften er der flere end jeg gider tælle til. Folk er klar på hvad som helst, og virker lige så villige som en desperat mand på morgenværtshus. Crowdsurfere, stagedivere og hvad der hører til er der i gang under hele koncerten. Selv forsanger Simon er ude at svømme på havet af tilbedende hænder et par gange. Det er fucking godt!
Men nu skal det jo ikke være godt det hele
For lidt over halvvejs i koncerten, begynder de på en af de ting jeg altid har hadet, nemlig en trommesolo. Jeg har altid ment at de her øjeblikke, hvor et givent bandmedlem skal stå og onanere over hvor sej han er alene på scenen, er helt og aldeles unødvendige. Jeg vil altid hellere have en ekstra sang i settet, end at skulle stå og høre på sådan noget.
Og nu tilbage til det fede
Wall of death! Ja! Hvor er det bare fantastisk! Jeg får overtalt en utroligt sød kvinde til at holde min øl og trøje, mens jeg lige skal føle mig 15 år igen. Så hvis du læser det her: Tusind tak for det!
Resten af koncerten er mere af det samme gode jeg har skrevet om: headbanging, pits, stagediving, øl, fællesskab og sammenhold.
Hele aftenen har virker som en magtdemonstration af Baest. Deres første headlinertour, og hvis folk har været bare halvt så klar som i Odense har det været intet ringere end en invasion på de danske spillesteder.
Baest: 9.5/10
Tusind fucking tak!
Tusind tak til Musikhuset Posten for at lade os komme ind og se koncerten, tak til bartenderne og tak til vagterne for at være søde.
Faktisk skal vagterne fremhæves her, for de var helt fantastiske denne aften. De var tydelige, men på ingen måde andmasende. De lod folk gøre deres ting med stagedives og alt andet der hører til en fed metalkoncert mens de holdt opsyn med at ingen kom noget til. Stor ros for det!
Og stort shout-out fra både anmelder og fotograf til Postens egen hoffotograf Line Svindt, der trodsede flyvende mennesker og stadigvæk var helt oppe foran scenen for at skyde fede billeder også!
Der er tydeligvis ved at ske en masse ting i den fynske undergrund, der er begyndt at komme flere mennesker til koncerterne og folk virker til at være endnu mere klar for hver koncert der går. Jeg håber at denne fantastiske udvikling fortsætter, det er bestemt koncerter som denne aften der skal til for at udvikle scenen i Odense. Mere af det! Og mere af jer der kom!
-Peter Sandvig
Se galleriet af Radons egen fotograf og wise-guy Kasper “Bigmoose” Fladmose:
Om anmelderen
