Punk Under Kranen 24-05-2019

Punk Under Kranen 24-05-2019
Du kan læse dette indlæg på 5 minutter.

Vores glade anmelder var fredag den 24/5 et smut nede på Odense Havnekulturfestival for at finde nitteklædte, øldrikkende og knapt så velduftende mennesker blandt de mange unge, velklædte technotrampere. I år havde festivalen nemlig arrangeret intet ringere end Punk Under Kranen med tre af Odenses fremmeste punkbands: Pissed, Power Regression og Extended Suicide.

Vores fotograf, og den anden del af Radon Metal Magazine, kunne desværre ikke være med, da andre arbejdsmæssige forpligtelser krævede hans opmærksomhed. Derfor vil billederne være omtrent lige så punk som koncerterne.

Pissed

Uden noget større hurlumhej går Pissed på scenen og kaster sig ud i første nummer “Junkieboy” og folk begynder at samle sig foran scenen. Pissed melder ud, at de skal spille en halv time, så de nok når i omegnen af en 20 numre.

Efter et par numre ankommer lokale helte Dirtbusters og får sat rigtig gang i festen. Dagens første moshpit opstår og folk ser ud til at være glade for, at det endelig blev sat i gang.

En baby og en enhjørning løber ind i et moshpit

Det lyder måske som starten på en meget dårlig joke, men det er altså bare en Pissed koncert.

Der bliver spillet sange, sendt særlige hilsner ud til diverse politikere, og især Odense byråd, der i disse dage er i gang med Der Endlösung med en større nedrivning af en vis bydel med kampråbet “Vi flytter ikke!”. Det er punk og det er pissefedt. Egentlig bliver jeg nogle gange i tvivl, når jeg ser Pissed, om jeg mest kan lide deres sange, eller den snak der er mellem numrene. Det er simpelthen så fedt og befriende, at det ikke bare handler om at det hele er lort. Nok er Pissed’s musik, somewhat seriøst og har som regel et budskab, men det skal være sjovt at være til koncert med dem. Og det gør de sgu deres for, at det er.

Pissed har den lange setliste med, og det er lækkert. For de har sgu mange hits (må man godt sige det, når det er punk?). Personlige favoritter som “Unicorn Unicorn”, “Life on the Dole” og i særdeleshed “Burkavengers” er simpelthen noget af det mest fantastiske, der er lavet i den fynske punkverden nogensinde.

Det er først, når koncerten er færdig, at man forstår at tiden er gået, og man bliver helt trist over, at der ikke er mere.

Som en sidste lille kommentar skal deres merch-bod lige nævnes. Den er lige så DIY, som musikken er og det er fandme sejt. Det er genbrugsmerch og hjemmelavet, og prisen er sat af din egen samvittighed.

Pissed er pissefede – så kort kan det siges. De har en kanon energi og er enormt underholdende at se på en scene. Der er ikke en finger at sætte på deres koncert, og det er en glad anmelder, der donerer penge til deres merch-imperium.

10/10

Følg Pissed! på Facebook her: https://www.facebook.com/pissedband/

Power Regression

Jeg ved at Power Regression har spillet en del koncerter sammen med Pissed førhen, men jeg har aldrig nået at se dem spille før, så det var et førstehåndsindtryk, der skulle gøres her til aften.

Enhjørningen, der kort bliver nævnt under Pissed, viser sig at være guitarist i bandet, hvilket bare virker passende.

De går på scenen med mindst lige så meget energi som bandet, der åbnede ballet, men det tager igen lige et par numre, før folk kommer ind i moshpittet. Men så kommer de så også ind og er der resten af koncerten. Det er sgu lige før publikum udviser mere energi end Power Regression, og især deres forsanger, som smider mere og mere tøj, jo længere vi kommer ind i koncerten. Hænger strip sammen med energiniveau?

Musikken er i samme bane som Pissed, men mangler, efter min mening, lidt pondus. Sangene ender med at smelte sammen i løbet af settet og det er lidt ærgerligt, for de er sgu dygtige musikere.

Dog skiller det sidste nummer sig ud og giver anledning til en større omgang fællessang. Omkvædet er meget simpelt og lyder “Everybody’s gonna get wasted” og det, i forvejen overrislede publikum gør det til deres kampråb de næste mange minutter. Sangen vil ikke rigtig tage nogen slutning, og omkvædet bliver da også bandets ekstranummer.

Power Regression har en fed energi og er charmerende på scenen. De mangler bare det ekstra, der får det helt op at ringe. Men det er også et utaknemligt job at skulle spille så kort efter et band som Pissed.

7/10.

Følg Power Regression på Facebook her: https://www.facebook.com/powerregression/

Extended Suicide

Aftenens sidste navn er Extended Suicide. Et band som jeg så første gang for vel snart et årti siden. De brillerede dengang med at spille en koncert på syv numre der, vistnok, varede otte minutter.

De spiller hardcore af den gamle skole. Bands som Black Flag, Judge, Minor Threat og lignende klassiske HC bands springer hurtigt frem som soniske sammenligningspunkter.

Hvor Pissed og Power Regression er sjove og energiske i deres fremtoning på scenen er Extended Suicide fucking aggressive, mindst lige så energiske og dobbelt så intense. Meget symbolsk introducerer bandet sig selv med ordene: “The party is fucking over!” og kaster sig ud i et sonisk angreb på et oplagt publikum.

Guitarist Nicolei headbanger som gjaldt det sit liv, mens han højrehånd tæsker nådesløst løs på guitaren, bassist og sanger Fali skriger desperat tekster ud i hovedet på folk, mens bassen bliver mishandlet. Og apropos mishandlet og tæske løs, så giver Extended Suicides stand-in trommeslager Ricky (verdenskendt fra De Forbandede) den så absolut gas på trommerne. Enkelte gange rammer han lilletrommen så hårdt, at mange er sikre på, at stikken er røget direkte igennem skindet.

De er tre mand på scenen, men er intense for hele publikummet som desværre er tyndet lidt ud. Men det går på ingen måder drengene på. Det ene nummer efter det andet bliver flænset ubønhørligt, og der er sgu ikke så meget pis.

Der kommer godt gang i pittet igen og det stopper ikke, før musikken er overstået.

Det er ret tydeligt at se, at bandet lidt er ude af sit element på en relativt høj scene. Hardcore fungerer så absolut bedst, når band og publikum er så tæt på øjenhøjde som muligt. Det er der energien og forbindelsen mellem band og publikum er størst og mest intens. Men hvordan løser man så det problem? Fali hiver mikrofonstativet ned på betonen foran scenen og spiller de sidste par numre at koncerten. Det hiver intensiteten i vejret og folk giver lige det sidste energi, de har i sig til de sidste par intense hurtige og meget vrede numre.

Det slutter lige så hurtigt som det startede og lige pludselig er de gået af scenen. Folk råber dog insisterende på et ekstranummer, og selvom stand-in trommeslager Ricky forklarer, at han altså ikke har lært flere numre, så vil publikum have mere. Så de spiller en af de sange, de allerede har spillet, og det er folk ligeglade med. Den sidste energi bliver brændt af og folk er glade.

10/10

Følg Extended Suicide på Facebook her: https://www.facebook.com/Extendedsuicide/

 – Peter Sandvig

Punk Under Kranen 24-05-2019

9

Pissed!

10.0/10

Power Regression

7.0/10

Extended Suicide

10.0/10

Skriv et svar