Posted by Velkommen tilbage til Nepotistisk Metal Magasin, hvor vi kun live-anmelder, når folk vi kender eller kan lide spiller. I aften går det ud over Blodrus og Mite. Nå ja, Cabal er her også. Det er fredag, og der er metallisk hattrick på Posten, og findes der en bedre måde at bruge fredag på, end at blive skreget i gulvet? Jeg tvivler! Hil Satan og lad os komme i gang.
Blodrus
Aftenens første band er Blodrus, bestående af Danny, Dennis, (Sebastian) Mader og Ömür. De har eksisteret i omtrent halvandet år. Radons egen Peter Sandvig var i en kort overgang vokalist i bandet. Så overtog Claus, og nu har Danny samlet mikrofonen op. Danny har vist kun været ombord i halvanden måneds tid, men han har en fortid i Panophobia sammen med Mader, og vistnok flere andre bands (det er svært at holde styr på i Odense), og har også for et øjeblik trådt til i mit forrige band. Han kommanderer med lethed scenen som frontmand for Blodrus.
Jeg tror, at Mader og Danny tilsammen har tilstrækkelig lokal star power til, at noget helt utroligt sker: Den berygtede Odense-halvmåne er væk! Der er rent faktisk mennesker oppe foran scenen. Mange af dem. Og de er tændte! Odense elsker døjsmetal, og det kan virkelig mærkes. Danny indtager scenekanten, Mader spiller hidsigt løs på den 7-strengede guitar, mens Ömür giver den gas på 5-strenget, båndløs bas og Dennis tæsker derudaf på trommerne. Alt i alt et energisk opvarmningsband, der har publikum med sig.
Koncerten plages af lidt dårlig lyd. Guitar og bas ligger liiidt tungt og blander sig i de samme frekvensområder. Trommesættets ene hængetam lyder som om den overstyrer mikrofonen og lilletrommen forsvinder periodisk, ofte når Dennis blaster. Måske han ikke får ramt trommen hårdt nok? Jeg er ikke trommeslager, så jeg ved det ikke. Måske der også er lidt dårlig lyd på scenen, for bandet løber lidt fra hinanden en gang imellem, men finder sammen igen. Hvis jeg skal sige én ting om bandets set, så skulle det være at afslutte numrene mere tydeligt, så publikum kan nå at kaste horn, klappe og råbe på “mere Mader!”. Alt i alt får de varmet publikum godt op, og det er jo “job well done”!
3,5/5
Mite
Hvis du synes, at Blodrus havde haft mange forsangere, så vent til du ser Mite. Først var det Sebastian. Han forlod bandet og blev erstattet af Jason. Jason forlod bandet og blev erstattet med Sebastian (den samme!). Nu har Sebastian forladt bandet igen, og Radons egen Peter Sandvig har samlet mikrofonen op. Hvis du har set Mite live før, så tænker du, jamen, hvem spiller så bas? Jo, altså, Peter spillede først guitar i Mite. Så spillede han bas. Og nu er han vokalist. Hvis du er forvirret, så forstår jeg det egentlig godt. Men altså, Jeppe spiller bas nu. Jeppe kender du fra Black Tritonus, hvor han spiller guitar. Jeg gætter på, at Peter om to måneder spiller trommer i Mite, Lasse spiller bas, Ebbe er vokalist og Jeppe spiller guitar. Nå, men fuck det. Mite er stadig fucking fedt og pisse tungt.
Peter er normalt sådan en venlig og munter sjæl, men når han går på scenen med Mite, forvandles han til Mr. Hyde, og i rendyrket beast mode kigger han vredt på publikum, brøler at de skal vågne fucking op, og er generelt bare tårnhøj og truende. Publikum tør ikke andet end at komme tæt på. Peter HADER, HADER, HADER Odense-halvmånen!
Mite har sgu nok ikke lydt bedre live end i dag. Jeg har efterhånden set dem en del gange, og selvom de altid leverer et fedt show, så har lyden til tider været plaget af for meget bund og for lidt mellemtone i guitaren. Helt galt gik det, da bandet for nyligt besluttede sig for at stemme i drop F, hvor de normalt begår sig i drop A. De to hele toner ned gjorde ikke noget godt for lyden, så det er med glæde, at jeg kan konstatere, at bandet er “oppe” i drop A igen. Bandets lyd er tight og aggressiv, og lydmanden får virkelig skilt guitar og bas ad. Min eneste anke er fortsat den der hængetam, der lyder som den overstyrer, og så synes jeg, at lilletrommen er lige lovligt højt stemt i forhold til, at bandet er stemt forholdsvist langt ned.
Peter er som altid en fænomenal indpisker. Hans vokal er dybere og han growler mere end tidligere Mite-vokalister, men det fungerer fint. Han har energien og attituden, som vi er vant til fra Sebastian. Peter fremtvinger moshpits! Publikum har en fest. Op til koncerten havde Peter truet med en masse bass drops i deres set, men enten fejler min hørelse noget eller også løj han, for jeg kan med glæde konstatere, at det tætteste vi kom på et bass drop var, da Jeppe lavede et slide fra 12. bånd ned til 0. Thank Jeebus! Mite holdt festen i gang og varmede publikum godt og grundigt op til aftenens hovednavn.
4/5
Cabal
Og SÅ skal jeg ellers love for, at Postens subwoofere blev udsat for overgreb.
Cabal benytter bass drops massivt. Stadig ikke den værste brug af bass drops jeg har oplevet til dato (jeg kigger på jer, Ghost Iris!), men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg hader bass drops. Hvor effektfulde de end er, så hader jeg, at de bliver overbrugt så vanvittigt meget af nogle (læs: mange) moderne metalbands.
Aaanyways, det må være nok rant for nu. Cabal indtager scenen sådan lidt hyggeligt. Andreas er i godt humør, joker med publikum og stemningen er rar. Indtil musikken går i gang, for så bliver der ellers serveret deathcore med den helt store ske. Andreas annoncerer, at de spiller hele Magno Interitus. Det kan han sagtens bilde mig ind. Jeg har ikke hørt pladen. Vi fik den ikke til anmeldelse på Radon… *hint hint*. Næste gang, ok?
Jeg har set Cabal et par gange før, og selvom rigtigt mange bands “klikker” for mig live, så har Cabal endnu ikke formået det. Sidst jeg så dem på Posten, var på store scene, hvor scenen var indhyllet i røg, og guitarer, bas og stortromme sloges om de laveste frekvenser i lydanlægget. Det var overordnet set ikke en god oplevelse. I aften er til gengæld helt anderledes. Bandet lyder godt. Guitarerne og bassen er bedre separerede end tidligere, den “skingre” lilletromme er udskiftet med en, der er stemt lidt dybere (hængetammen huserer stadig), og bandets backing track har også fundet plads i frekvens-suppen. Det spiller sgu. Det lyder godt. Og oveni det hele brøler Andreas sine lunger ud.
Man kan mærke på Cabal, at de har spillet rigtigt mange koncerter de sidste par år, for de har fået styr på lyden, og de leverer et stramt styret show, der er både energisk og ikke alt for over-koreograferet (jeg kigger igen på dig, Ghost Iris!). Der synkron-headbanges, bassisten laver badutspring de helt rigtige steder, og Andreas er helt ude på scenekanten hele tiden. Vi får endda besøg af Nicolai og Nikolai fra Lifesick, begge guitarister, men i aften agerer de gæstevokalister på hvert deres nummer.
I løbet af koncerten overraskes jeg faktisk af den relativt begrænsede brug af bass drops. De er der og de ryster nyrerne godt og grundigt, men alt i alt er de smagfuldt og effektfuld anvendt i lang de fleste numre. På et tidspunkt får vi dog en lang intro til et nummer, hvor tung, tung, TUNG synth presser Postens lille scenes lydsystem til bristepunktet. Det er lige før man kan se glassene rasle i baren. De mange øl man har indtaget, bliver rystet i mavesækken, så man er lige ved at skumme ovenover. For satan, det er voldsomt. Voldsomt fedt. Jeg elsker tung synth.
Da bandet har spillet det nye album igennem, serverer de nogle ældre numre, men jeg skal være ærlig og sige, at jeg sgu ikke kan høre forskel på de nye og de gamle. Deathcore er, indrømmet, ikke min favorit-genre, og jeg er ikke bekendt med dens virkemidler. Det er dog pisse tungt og aggressivt, så what’s not to like?!
Et kort øjeblik stopper Andreas showet for at tjekke om et stagedivende medlem af publikum er ok, fordi han kunne se, at landingen ikke gik helt godt. Cadeau for at have øje på publikum, mens du skriger igennem.
Cabal har sindssygt godt fat i publikum, og der moshes i et omfang, som kun få af de bands jeg har set i det sidste års tid, har kunnet lokke publikum til. Odense-halvmånen har ikke fået lov at vise sit grimme ansigt i aften. Det er fucking fedt.
Til allersidst skal bandet lige spille ét sidste nummer, og så driller elektronikken. Det er åbenlyst, at Cabals show er styret af en computer, da backing tracks og bass drops skal triggeres helt rigtigt, men når lortet ikke virker, så peger det et spotlight på, hvor sårbart det er. Det trækker minder til fadæsen tidligere på året, hvor Falling In Reverse aflyste en stort festival-koncert, fordi deres laptops var blevet væk. Men så igen, alt kan gå i stykker, også guitar, trommer, bas, forstærkere, etc. Computeren kommer hurtigt op at køre igen, og bandet slutter af med samme energi, upåvirkede af tekniske vanskeligheder. Som publikum føles det dog lidt som en kold klud i ansigtet.
Jeg er muligvis endnu ikke Cabal-fan, og måske bliver jeg det aldrig, men Cabal fyrede den fandme af på Posten foran et brandvarmt publikum, der var blevet varmet godt op af de lokale bands, så jeg kan ikke udelukke, at jeg måske nok skal se Cabal næste gang de kommer til Odense.
4,5/5
Galleri:
Alle billeder er taget af Fotograf Kasper Fladmose for Radon Metal Magazine.
Om anmelderen
