Posted by Mandag den 7/10 2019 var Radon troppet op i Hi-Fi Klubben i Odense til, hvad der lod til at være en noget anderledes pladeanmeldelse.
Vi var nemlig af Amo Musicam blevet inviteret til lyttesession på det danske band Syreregns nyeste album: Cogito Ergo Sum.
Hi-Fi Klubben stod for at lægge lokaler til, og en af butikkens ansatte, hvis navn jeg desværre aldrig fik fat i, havde brugt 14 dage på at finde lige netop det anlæg, han mente, tjente albummet bedst – hvor sejt er det lige?!
Vi endte med at skulle høre pladen på en sag til små 50.000 kroner, og vi satte os derfor godt til rette i de ellers ret fesne stole. Eller. Stolene var som sådan fine nok, klapstole er bare et problem, når man som undertegnede er på den gode side af de 100 kilo.
Det var pisse hyggeligt
Men nok om min overvægt; bandets frontmand Thor Boding var dukket op for at fortælle de fremmødte lidt om albummets tilblivelse og processen, bandet havde været igennem fra det blev stiftet og indtil nu. En rigtig fed idé, som man burde gøre sig mere i. Efter pladelytningen var der tid til nogle spørgsmål fra lytterne og Thor var mere end villig til at svare på spørgsmål. Der var hurtigt en voldsomt hyggelig atmosfære, og hvis ikke, det var fordi blikket indimellem vandrede ud på gaden og op på det store skrummel af guld, der er banegården/borgernes hus, så kunne man nemt blive lokket til at tro, at man sad hjemme hos en god ven og lyttede til et album.
Og nu til albummet. Det starter ud med nogle citater fra den evigt aktuelle film The Matrix, og slår over i, hvad der mest af alt er noget solid, fed rock. Gode riffs, trommer, der driver musikken frem og en vokal, der ligger pænt oven på det hele. Der er ikke så meget navlepilleri her.
Efter den intro havde jeg forventet noget langt mere spacy, men det er dejligt at blive overrasket.
Harmoniske drømme på syre
Pladens anden skæring tager lytteren over i noget langt mere stemningsfuldt. Introen får en til at drømme, og jeg kan ikke lade være med at forestille mig, at hvis Pink Floyd havde sex med Black Sabbaths “Planet Caravan”, så ville det her nummer være afkommet. Et super lækkert nummer, hvor det er meget oplagt at lukke øjnene og lade musikken føre dig afsted på drømmerejser.
Og nu vi er ved drømmerejser. Der er nogle vokalharmonier på pladens tredje skæring, som simpelthen bare er fantastiske. Det er så smukt omkvæd, lytteren får serveret, at man får lyst til at gå hen og løfte nålen op fra pladen og finde det igen (ikke at man tør, mine klodsede fingre skal ikke i nærheden af et anlæg til 50.000).
Og så er der altså på den første side en lille overraskelse til lytteren. Mere vil jeg ikke sige, andet end at det er MEGET rum-agtigt. Men det må I købe vinylen for at finde ud af, hvad er (det kommer nemlig ikke med på den digitale udgave).
Pladen blev vendt til og Syreregnen rammer
Så blev det tid til at vende pladen, og straks er musikken ovre i mere af det, jeg godt kan lide. Der er kor, synth og nærmest soundscape-agtige lyde. Det giver simpelthen så vanvittigt meget til stemningen, og jeg er meget interesseret i, hvordan de vil få det til at fungere live. Der sker mange ting, så der vil være rigeligt for bandet at holde styr på, når de står på scenen.
De to sidste numre på pladen glider lidt sammen for mig, det er faktisk først, da pladen er slut, at jeg indser, at jeg ikke fangede skiftet mellem de to numre. Vi bliver præsenteret for nogle lækre guitarlicks, hvor spaden bestemt ikke får for lidt syre. Det bliver meget intenst og klimaktisk henimod slutningen og jeg føler virkelig, at NU sker der virkelig noget. Forstå mig ret – jeg kan rigtig godt lide resten af pladen, men for mig mangler det lidt noget intensitet og nerve. Syreregn er vanvittigt dygtige, men for at få mig helt op at ringe, mangler der lige det ekstra pondus for at få det helt ud i stratosfæren.
Køb den
Fordelen ved at anmelde plader normalt er, at man har mulighed for at spole tilbage og genhøre passager, og aftenens rammer taget i betragtning var dette desværre ikke muligt. Så det kan sagtens være at jeg simpelthen er gået glip af nogle af de passager, jeg netop eftersøger. Det vil jeg finde ud af, når jeg engang får fingrene i vinylen.
Man skal gøre sig den tjeneste at lytte til Cogito Ergo Sum. Der er uden tvivl noget, der vil ramme de fleste mennesker. Det er drømmende, flot og storladent. Det bliver, som skrevet tidligere, ikke helt eminent for mig, da jeg savner en smule kant og modet til at være mere grim. Til gengæld tror jeg, at der er mange, der vil værdsætte at det ikke er så grimt – længe leve den personlige smag.
8/10
Tusind tak til Jakob fra Amo Musicam for at invitere os ind til en lytter – idéen med at have den slags aftener, hvor kunstneren/kunstnerne selv kommer ind og fortæller lidt om det i hyggelige rammer er simpelthen så fed og jeg håber, det ikke er sidste gang et sådant arrangement bliver afholdt.
En tak skal også lyde til Thor Boding fra Syreregn for at komme ind og dele historien med os, og sidst, men ikke mindst, Hi-Fi Klubben for at være vært for aftenen – og for at vi måtte høre musik på et anlæg, de færreste af os nogensinde får råd til at købe.
Syreregn kommer til Odense den 15/11 og spiller på Anarkist, så tag ind for at opleve dem – det gør vi!
– Peter Sandvig
Se galleriet fra lyttesessionen her:
Om anmelderen
