Efter en varm og veloverstået første dag på årets Mekkaval, er det blevet tid til dag nummer to, hvor jeg særligt ser frem mod Terrorpy og Swartzheim.
Totem
Har nogen en skruetrækker? Min rem er faldet af!
Peter, bassist Totem
Første gang jeg oplevede Totem, var på en halvskummel scene i en baggård inde bag Slotsgade i Odense. Men det er faktisk ikke deres koncert jeg husker, men nærmere den ekstremt tykke hashtåge der var i den berømte Kansas-campingvogn, som udgjorde backstageområdet denne aften. Hvis min kamerarygsæk kunne blive skæv, så var den ren Snoop Dogg.
Nå, tilbage til den aktuelle koncert.
Allerede før showet startede, kom det første komiske indslag fra Totem-forsanger Peter.
Hans rem på bassen var nemlig faldet af, så den kære lydmand måtte på jagt efter en skruetrækker for at sætte remmen på plads igen.
Det lykkedes heldigvis, og skruetrækkeren fik plads ved siden af pedalboarded, hvis nu den skulle i brug igen.
Totem beviste hvorfor de altid er et af de mest vellidte bands i Odense. De kan deres ting, og selvom musikken måske fremstår simpel, så formår de at fremføre den med kæmpe overskud og intensitet. Særligt guitarist Ian efterlader absolut alt på scenen.
Chokeholder
Chokeholder fortsætter samme tempo som Totem. Eller, det instrumentale er i samme tempo. Forsanger Kenneth er efterhånden kendt som en gut der ikke er til at forudsige på en scene. Og det gør sig også gældende i aften, hvor han er absolut alle steder, ja selv oppe og gynge i højtalertånet og i fuld krabbe på bardisken. Jeg har heldigvis fotograferet Chokeholder nogle gange før mens de hed Dead Witch og lavede musik jeg fucking elskede. Så jeg var udemærket godt klar over at Kenneth ville flyve rundt som en bananflue efter 50 gram sne. Men okay, når alle andre nærmest ikke bevæger sig på scenen, så er man jo også nødt til at kompensere.
Personligt er jeg ikke stor fan af lyden på Chokeholders aktuelle EP. Den er simpelthen for spinkel og skraldet. Men jeg hedder ikke Thomas Treo, så jeg stopper nu.
Stoppe måtte forsanger Kenneth også gerne med at svinge de mikrofoner rundt og kaste dem ad helvedes til. Hver gang Chokeholder spiller, opjusterer Shure deres forventede årsregnskab.
Ikke at det er en konkurrence, men hvis man afholdte en konkurrence i Mekkavals mest elendige lysshow, så tillykke til Chokeholder. Det har ikke noget med musikken at gøre, men hvad fanden har frontlys på bare 2 lumen nogensinde gjort nogen?
Udover mig, var det ellers ikke nogen der lod til at være utilfredse. Martin fra Selvtægt (hej Martin!), var tilsyneladende stor fan af Chokeholders show. Og ved det 2. sidste nummer opstod der endda en af de der slags moshpitte, hvor folk hopper ind i hinanden og skubber mere til hinanden, end UfoYepha skubber til taget. Jeg er mere til karatespark og høje albuer, men mindre kan også gøre det.
Swartzheim
Swartzheim er for mig festivalens absolut bedste indslag.
De spiller kaotisk hardcore-crossover med en lyder der minder om Knocked Loose og Slayer.
Det er ikke lang tid siden vi så dem i Fredericia sammen med Terror.
Her leverede de en optræden af absolut topklasse, og i aften er målet sat på at toppe den optræden. Et mål de hurtigt opnår med en kæmpe iver efter at være helt oppe på klingen og helst direkte i publikums ansigt med cirkelspark og en konstant aktiv forsanger.
Apropos publikum, så skal Swartzheim ikke have skylden for den manglende indlevelse fra et ekstremt stillestående publikum, hvor det kun var et par stykker oppe foran der matchede bandets energi. Det håndterede Swartzheim dog til UG og de fortsatte bare med at trykke foden ned.
Terrorpy
Terrorpy er nok omtrent det sødeste band i hele verden. Og så spiller de brutal og teknisk dødsmetal, hvor forsangerbassist-Jonas brøler ud død og helvede om at skære mennesker op og proppe bræk ind i stikkontakter. Eller led i lemmerne. Det er vist lidt op til hvordan man oversætter det hele. Men dejligt er det i hvert fald. Terrorpy er lokale legender.
Alle kan lide Terrorpy, og hvis de spillede begge dage på Mekkaval, ville verden være et godt sted.
På scenen dukkede der pludselig endnu en lokal legende op, nemlig Peter Sandvig fra power violence-drengene i Mite. I fik duodynamik fik Peter og forsangerbassist-Jonas offentliggjort at Terrorpy og Mite holder en fælles releasefest for deres kommende plader den 23. november 2024 på Frølageret i Odense.
Persecutor
Hvis Freddie Mercury og Anthony Kiedis fik et kærlighedsbarn, havde det heddet Forsangeren i Persecutor.
Jeg er ikke megafan af thrash. Jeg kan godt lige Slayer, og så er Escobars Son of Steel verdens sejeste enmands-coverband. Men ellers er det ret begrænset hvor meget thrash får mig op at ringe. Særligt live, hvor jeg ofte synes musikerne virkelig overdriver deres ting med ansigter der mest af alt ligner at man er ved at lægge verdens største træstamme midt på scenen. Men det er nok bare mig. Nu skal vi snakke om Persecutor og jeg er overhovedet ikke forudindtaget.
Persecutor er, som du nok har gættet, thrash. Men selvom jeg måske, måske ikke, gider thrash, så formår de faktisk at holde på mig hele showet. Det lykkedes dem at levere en indlevende og høj-energisk optræden, hvor dem blandt publikum der stadig havde energi tilbage efter midnat, gav den fuld firkløver foran scenen.
Selv kæmpede jeg med at holde mig vågen, hvilket ikke er Persecutors skyld, men nok nærmere at jeg har to børn der synes det er fedt at vække mig klokken 06, uanset hvornår jeg var hjemme fra gårsdagens koncert og uanset hvor mange øl jeg fik serveret.
Det hele blev dog lidt bedre, da de sluttede koncerten med riffet fra Panteras Domination. Så tak for det.
Tak for denne gang, Mekkaval og MetalMekka!
Galleri fra dag 2
Alle billeder er fotograferet af Fotograf Kasper Fladmose for RadonMetal.dk
Billederne må ikke viderebringes uden skriftlig tilladelse herfra.
