Hadron – Evil Lady

Hadron – Evil Lady
Du kan læse dette indlæg på 2 minutter.

Hadron – Evil Lady

Danske Hadron har udgivet deres nyeste album Evil Lady, og de har været nogle fantastiske gentlemen at komme forbi min ydmyge lejlighed med et eksemplar på vinyl til anmeldelse, så det er med glæde at jeg anmelder albummet nu.

Det fede ved fysiske udgivelser, er jo at man også har en masse at kigge på, så jeg har allerede dannet mig et indtryk af lyden bare ved at se på coveret. Det skinner ret tydeligt igennem at jeg skal ud på en mindre tidsrejse, tilbage til halvfjerdserne. Dengang hvor det var fedt at gå med bar mave indenunder en denimjakke, hvor alle mænd konkurrerede om hvem der kunne gro det længste skæg, og hvor mange mener at de bedste plader blev udgivet. Personligt synes jeg at der stadig bliver udgivet fænomenal musik den dag i dag, og det er jo så spændende om Hadron ryger på den liste.

Velkommen til 70’erne

Vi starter ud med pladens titelnummer, et uptempo nummer om en dame der er ond. Det er jo opskriften på succes. Mit indtryk om halvfjerdserne er bekræftet fra første anslag af introriffet, og det kører bare derudaf med bred karse og knæhøj solsikke (eller hvad man nu sagde dengang). 

Jeg kommer til at tænke på et band som Pentagram, dengang de blev genopdaget. Det giver mig lidt samme vibe af dyster kælderrock med plakater af Sabbath på væggene.

Selve lyden på pladen synes jeg ikke man kan sætte en finger på. De er gået efter en organisk lyd, som trækker tråde tilbage til fordums store plader, og det har de opnået. Stortrommen er lige præcis så stor og rungende som man forventer, og vokalen svæver ovenover lydbilledet, som en ørn med et bandana på.

Mere dansk, tak

Mine to yndlingsnumre på pladen er begge dansksprogede; Under Afdeling D og Endeløs Ensomhed. Tung rock på dansk kan altså bare noget, og det noget kan Hadron sgu også når de gør det. Omkvædet i Endeløs Ensomhed, med kor og hele molevitten, er megafucking fedt og det gør mig glad at høre på!

Der hvor pladen godt kan gå hen og blive lidt træls for mig, er at jeg ikke rigtig bliver overrasket. Det er enormt velkomponeret rock, de er pissedygtige musikere, og det hele er gennemtænkt. Men det kommer også og bider Hadron lidt i røven, for desværre bliver de aldrig rigtig farlige på pladen. Jeg sidder ikke med den der ild i maven og bare tænker “fuck ja” imens den kører på pladespilleren. 

Ikke at de skal til at smide blastbeats ind over et vers, men som lytter har jeg lidt en følelse af at jeg godt ved hvad der skal ske på numrene – og det er ærgerligt.

Det bliver aldrig helt farligt

Er du til fed rock, skal du tjekke Hadron ud, og Evil Lady er et godt sted at starte. Der er smæk på, og det er lækkert på pladespiller. Det er helt klart en plade jeg kommer til at høre mange gange igen. Jeg sidder og rocker med på nummeret Black Sheep, hver gang jeg hører det og det er et album der vil glæde mange rockfans. Som skrevet tidligere, bliver det bare ikke rigtig farligt for mig at lytte til – men det skal ikke stå i vejen for en god rockplade!

6.7/10 

-Peter Sandvig

Find Hadron på Facebook her

Hadron - Evil Lady

6.7

Hadron - Evil Lady

6.7/10

Skriv et svar