Posted by Vores første anmeldelse af et band. I dette tilfælde er det odenseanske Dead Witch’s EP der hedder Forest of Bodies.
Denne anmeldelse har til dels været grundlaget for at Radon Metal Magazine er kommet til verden. Historien er at finde i anmeldelsen.
Lokale favoritter fra eventyrernes by
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Dead Witch fra eventyrenes by, Odense, længe har været en af mine lokale favoritter. Jeg så dem første gang til Sonus-arrangementet på Kansas City Odense (med Simone Rolsted og Arsenic Addict, hvis ikke min slørede hukommelse er helt væk) i en kæmpe brandert, hvor de blæste mig fuldstændig bagover. Jeg var dog ret så fuld, så måske var det ikke så svært at vælte mig.
Sidenhen har jeg set dem en del gange, blandt andet som opvarmning for det danske metalband Anubis Gate og de var da også en af to storfavoritter til 2018s Pure Festival (det andet band var Pissed, skulle det have interesse).
Bandet udgav i 2017 deres debut-ep, der på Spotify har den simple titel ”EP” – så skulle der vist heller ikke være nogen tvivl om, hvad det var for noget.
Sidenhen har de været aktive på livescenen, og er altid garant for et energisk og uforudsigeligt liveshow.
De har deres fødder solidt plantet i en groovebaseret suppe, som både bærer tydeligt præg af gode varme Orange forstærkere, nogle klare strejf af hardcore, en masse breakdowns (der som regel er tungere end en walk of shame søndag morgen), kombineret med nogle stemningsfulde passager, der endda bærer præg af en god melodi.
Hele suppedasen bliver holdt sammen af en vokal, der som udgangspunkt er enormt vred – alt sammen passende til musikken.
Den 6. september udgav de så deres anden EP, Forest of Bodies – hvorfor jeg skriver alt dette/denne anmeldelse.
Jeg havde i spøg kommenteret på en instagram-post, at jeg da gerne ville anmelde deres EP, hvis det betød, at jeg kunne få lov at høre den før alle andre. Det store problem var jo så, at de tog mig på ordet og sendte mig et promotion link.
Ved første gennemlytning skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg fucking elsker det!
Selve kvaliteten af produktionen er hoppet et betragteligt hak i den rigtige retning i forhold til 2017s ”EP”, som for mig lyder meget af øvelokale, omend på en fed måde.
Selve kvaliteten af produktionen er hoppet et betragteligt hak i den rigtige retning i forhold til 2017s ”EP”, som for mig lyder meget af øvelokale, omend på en fed måde.
Der er nogle seriøse riffs, der der får lytteren til at headbange med det samme efter den hurtige trommeintro og vokalen ligger rigtig fedt i mixet, hvor den giver plads til at både rytmesektion og guitarer står klart frem.
Sangene hviler hver især i sig selv, og Kenneth Sjølund er altid sikker i sin brutale levering af vokal over både de mere stille og de virkeligt tunge stykker. Bassen ligger sammen med trommerne en solid og meeeeget tung bund, som guitarerne så fortrinligt maler over. Alt sammen giver en kombination, der uden tvivl vil få øllet til at glide hurtigt ned, mens man laver nogle fede cirkelspark i pittet og brøler med.
Hvis man skal være negativ, (og det har jeg lært af Thomas Treo, at man skal), så er der nogle punkter, der trækker ned i oplevelsen for mig som lytter:
Det første er længden.
Jeg ved godt, det er en EP, og det er til fri fortolkning, hvor lang sådan en skal være, men på 18:24 føles det godt nok til den korte side – især fordi man virkelig gerne vil have mere. Det ender desværre lidt med at føles som afbrudt samleje, når det er så hurtigt overstået – for det var jo lige så godt.
Derudover befinder Dead Witch sig rigtig godt i den mere mid-tempo groovede del af spektret – noget de gør fantastisk! Men man (jeg) kunne godt tænke mig nogle lidt hurtigere passager i numrene fra tid til anden, for at give et, til tider, tiltrængt spark i skridtet på lytteren. De har tydeligvis flair for en solid gang hardcore, så det kunne være så fedt at opleve dem springe ud i noget som lænede til den side.
Så fordi pladen er pissefed, får den en høj score. Det eneste der trækker ned er som nævnt varigheden og at man godt kunne tænkte sig lidt mere variation af tempo.
Om anmelderen
