Posted by Selvudgivet den 20. oktober 2022.
Odenseanske Crown the Beast har spillet adskillige shows, inklusive Tinderbox, og så har de medvirket på 3. udgave af vores alle sammens yndlingsplade, Hell Comes Around.
Men de har ikke haft udgivet en plade. Før nu. Og den hedder Spawn of Tomorrow, og er mikset og masteret af ingen ringere end Odenses helt egen Will Putney, nemlig Ebbe Grøn, som også spiller guitar i gorillabandet Mite.
Med andre ord, det er en ret kompetent mand bag knapperne.
I Odense kender alle hinanden. Jeg kender også Crown the Beast. Det er nemlig mig der har taget deres promobilleder de seneste par år. Hvorfor jeg naturligvis ikke er helt upartisk i denne anmeldelse.
Disclaimer
Groove for alle pengene
Crown the Beast består af Jason (As We Fight, Destroyer Boy) på vokal, Søren og Lars på guitar, Jens (Annominus) på bas og Christoffer (Terrorpy, Black Tritonus, Lara Luna) på trommer. Og særligt trommerne er værd at fremhæve her. Der bliver holdt et imponerende tempo hele vejen igennem, og ingen dele af trommesættet er urørt. Med andre ord, der er smadder på fra hele bandet og det er fucking fedt.
Vokalen er ikke helt i skabet
Jason er en imponerende vokalist, og jeg var kæmpefan af As We Fight, som i høj grad var en del af min introduktion til core-delen af metalmusikken. Black Nails and Bloody Wrists står stadig som en metalcoreklassiker i mit virtuelle pladekatalog.
Derfor havde jeg kæmpeforventninger til særligt vokalpræstationen på pladen her, men de bliver ikke rigtig indfriet. Vokalen er lige lovlig monoton og den bliver meget mudret sammen med de to guitarer. Man får lidt indtrykket af at vokalen er indspillet cirka fem kilometer fra nærmeste Shure-mikrofon.
Fortjent hype
Men lad nu det negative om vokalen ligge. Crown the Beast har som bekendt ikke udgivet en plade før nu, men alligevel er der en del hype omkring bandet. Og med den præstation på pladen her, er det fuldt fortjent. Som tilføjelse, præsterede de også en fucking sej koncert til Odense Metal Fest, hvor Radon naturligvis også var repræsenteret.
Rent had
Pladen slutter på numrene Hate og Counting Bodies. Begge numre har mere fart over feltet end Fifas korruptionsmaskine i Qatar. Særligt på Hate formår Crown the Beast at sætte gang i både blastbeat-død og groove-smadder på éen og samme tid, hvorimod Counting Bodies vil være fucking sej live. Det er ligeledes her jeg oplever den største variation i vokalen. En variation som jeg byder meget velkommen. Her skal fremhæves Jasons intro-growl, der nærmest fungerer som en sample men i stedet bare er fucking ond. Mere af det.
Crown the Beast – Spawn of Tomorrow
Konklusion
Pladen er for kort. 8 numre og 41 minutter er simpelthen ikke nok, når man har haft så mange år til at skrive pladen. Særligt når de 8 numre lyder så meget ens, som de gør.
Til gengæld er lyden og brutaliteten fucking sej, lige med undtagelse af førnævnte vokal der efterlader lidt for meget til fantasien.
Jeg kan dog godt anbefale pladen, hvis man er til hurtig groove-død.
Jeg skal fremhæve Christoffers præstation på trommerne, for hold nu kæft hvor har han gjort noget godt for musikken.
For Spawn of Tomorrow får Crown the Beast 3.5/5, hvor trommerne og introen til Counting Bodies lige får den hævet op.
Om anmelderen
