Baest – Necro Sapiens
Release 05.03.21
Folkekært dødsmetalband vs. pandemi
Hvad gør man, når man som Danmarks mest folkekære dødsmetalband har turneret Europa tyndt med dødsmetal-legender som Abbath, Decapitated, Aborted og Entombed AD, er blevet portrætteret i en to timer lang mini-dokumentar på nationalt TV, har spillet en af de mest positivt omtalte koncerter i nyere tid på Copenhells næststørste scene, der fik langt mere erfarne bands på hovedscenen til at ligne open mic-aften på det lokale studenterhus, alt sammen på baggrund af første album, for så at udgive album nr. 2 og bevidne en pandemi suge ALT momentum ud af planlagte albumtours og festivaljobs?
Tjo, hvis man er Danmarks mest folkekære dødsmetalband med navnet Baest, så går man i studiet igen, indspiller album nr. 3 og begynder at planlægge at overtage verdensherredømmet på ny, når det igen er sikkert at trække vejret i forsamlinger på mere end fem mennesker.
Således udkommer Baests tredje album, “Necro Sapiens”, og bandet har allerede igen været nødsaget til at udskyde albumtouren/verdensherredømmet til efteråret, eftersom COVID-fucking-19 nægter at slippe sit tag i verden. Men nok om den elendige pandemi!
Sparker porten ind til helvede
“Necro Sapiens” åbner til lyden af metal, der møder metal på introen “The Forge”, og går derefter over i “Genesis”, med et tungt, dystert og let proggy riff, der panorerer subtilt mellem venstre og højre side i højtalerne, inden forsanger Simon Olsen og bandet kollektivt sparker porten til Helvede ind.
På bandets forrige album, “Venenum”, udforskede bandet de ni cirkler i Dødsriget, hvor sjælene af døde mennesker straffes for deres synder, løst baseret på Dante Alighieris episke digt, “Den guddommelige komedie”, fra det 14. århundrede. På “Necro Sapiens” guides lytteren igennem “Slagteriet” (The Abattoir), hjem for det døde menneske (Necro Sapiens), der lever en slave-eksistens underlagt et parlament af “nattens yngel”, som planlægger misantropisk og totalitær dominans. Ja, det er jo for helvede dødsmetal, og ikke en eller anden hjerte-smerte-tekst om hvor meget du savner hende/ham den søde fra 2.C.
[youtube v=”deL4E-Sxxhg”]
Bandet har denne gang indspillet albummet live i studiet, hvilket kan ses ovenfor i videoen til “Meathook Massacre”, der er optaget under indspilningerne. Albummet har et eminent groove, som man kan forvente at et så live-erfarent band som Baest. Det er imponerende hvordan bandet har formået at skrive en hel plade med nye sange, der formår at lyde hjemmevante uden at gentage sig selv. Lyt blot til singlerne “Genesis”, “Abattoir” og “Meathook Massacre”. Tre numre der hver især lyder præcist som man forventer et Baest-nummer lyder, men som samtidig lyder unikke, både i forhold til hinanden, til resten af pladen, og til bandets bagkatalog. Det er de færreste bands, der kan rive så stor en variation af riffs op af hatten igen og igen.
Husqvarna 550 XP® G Mark II profesionell motorsåg
Alle de velkendte elementer er der stadig. Guitaristerne Lasse Revsbech og Svend Karlsson kører den stadig hjem med skarpsleben svensk motorsav i form af den genredefinerende Boss HM-2 Heavy Metal-pedal foran en frådende forstærker, oprindeligt gjort berømt og berygtet af bands som Entombed og At The Gates. Det er i bund og grund lyden af en distortion-pedal, der brækker sig fuldstændigt, fordi alle kontroller er skruet op på 11. Resultatet er et massivt boost i bassen omkring 88 Hz og i mellemtonen omkring 1 kHz, som har omtrent samme effekt på helvedes dæmoner, som en hundefløjte har på familiens pelsede samboer.
Lasse og Svend er det tætteste vi kommer på moderne guitarhelte herhjemme, hvis man nu ikke lige bliver super tændt af Mika Vandborg og Søren Andersens “Electric Guitars” vintage oldekolle-show.
Rytmesektionen udgøres af Mattias “Muddi” Melchiorsen på bas, der med sin hvide Rickenbacker-bas er en essentiel komponent i bandets lyd, og trommeslager Sebastian Abildsten, der sammen med forsanger Simon Olsen er den primære kilde til bandets vildskab. Sebastian er et bæst (pun intended) bag trommerne. Det kan næsten ikke udtrykkes anderledes. Den energiudladning han præsterer bag trommerne, især live, er ubetinget beundringsværdig. Simons guttural growl er vist kun overgået i ren og skær ondskab på disse breddegrader af Rikke Emilie List fra Konvent.
Svulstigt og råt
“Necro Sapiens” lyder fænomenalt. Hvor “Danse Macabre” og “Venenum” havde motorsavs-guitarerne i front og pladerne lød en anelse “tørt”, lyder “Necro Sapiens” ondt, svulstigt og organisk. Stortrommen og bassen fylder mere og guitarerne er flyttet en anelse ned i lydbilledet. Der er kommet mere krop i bandets lyd og pladen lyder som resultat mere rå og beskidt end tidligere albums uden at miste definition.
“Necro Sapiens” er på én og samme tid “klassisk” Baest og lyden af noget nyt. Hvis du kunne lide “Danse Macabre” og “Venenum”, vil du med det samme føle dig hjemme i det nye album. Selvom albummet lyder hjemmevant, så er det samtidig et album, hvor Baest træder mere i karakter som sangskrivere. Hvor onde tunger førhen har haft travlt med at pinpointe, hvilket legendarisk dødsmetalband Baest kopierede på hvilket nummer, og måske har der delvist været noget om snakken, så står bandet denne gang mere på egne ben, og lyder langt mere som Baest end Death, Obituary eller Bolt Thrower.
Konklusion
Som metalfan gør det ondt at se et band være så tæt på det store gennembrud, og så få tæppet revet væk under sig pga. force majeure. Det er uheldigt og urimeligt, men jeg synes, at Baest udviser fantastisk sportsmanship ved at tage treforken i den anden hånd og klø på. Det viser virkelig, at bandet har motivation og viljestyrke, der ikke kan knuses af selv de værste omstændigheder.
“Necro Sapiens” er Baests stærkeste album til dato, og hvis COVID-fucking-19 ellers gider at pakke sit lort og skride, så fortjener bandet i særdeleshed at komme ud og slå deres navn fast foran et stort internationalt publikum, der har sidder med battlevesten i skødet alt for længe. For den kraftpræstation tildeler jeg:
9/10