Så for satan!
Så er det satangaleme tid til at finde fadøl, bandana og det lange hår frem. Nu er Swindler her!
Forsanger Esben overlevede, med nød og næppe, mit mislykkede og utilsigtede mordforsøg, sidst HateSphere var på besøg i Odense (jeg blev lidt for entusiastisk i pittet og endte derfor i et forlæns rullefald, der nær havde dræbt den stakkels mand – undskyld!) og kan derfor være med til at udgive det nye album med Swindler, nemlig “The Game is rigged”!
100 kilometer i timen – nøj, det er fedt!
Pladen starter ud med nummeret “Name your price”, og vi går i gang med det samme med en rock og rul fest som ikke er set på dansk grund længe. Der er endda nogle stykker med koklokke, der sparker røv (det skal hertil siges, at jeg normalt mener, at koklokker er i omegnen af den mest enerverende lyd siden nogensinde).
Godt tungt main-riff, lækker lille bro og solid tekst. Fedt rocknummer. Så kort kan det faktisk siges.
Den første del af pladen er svær at sætte en stopper for, da den bare vil frem i verden – med et lille afbræk i “Underwhelmed”, der leverer en lækker lige akustisk guitar-intro. Et frækt lille afbræk, der gør, at lytteren lige kan få vejret, inden det igen er røvsparkertid.
Dynamik og dybere dimensioner.
Henimod midten af pladen kommer vi til, hvad der nok er de to sange, jeg har trykket repeat på flest gange ved mine gennemlytninger: “False sense of security” og “The game is rigged”. Her får Swindler virkelig vist sig fra de mere dynamiske sider, hvor sangene får lov at blomstre og udvikle sig forskellige steder hen. Det klæder Swindler pissegodt og vokalen kommer virkelige til sin ret på den her slags sange! “The game is rigged” bliver måske liiige en tand for lang henimod slutningen, men den får lagt kanon godt op til næste nummer,”Gold Digger”, som bringer lytteren tilbage på motorvejen, hvor der endnu en gang er fuld smæk på.
Swindler leverer pissefed rock, der bare sparker røv. Der er ingen slinger i valsen og de har det hele; hurtige rocknumre, der bare er en fest, og de mere tunge numre, som giver dig tid til at tænke lidt over indholdet i teksterne – ikke ligefrem ballader, men det mangler vi sgu heller ikke.
Albummet slutter af med sangen “Hush Money”, som leverer en slet skjult fuckfinger til bestemte trosretningers alternative seksuelle omgange med mindreårige personer. Men det skal ikke stå i vejen for et nummer, som er fedt i sin egen ret. Soloen er især noget, der trækker i den rigtige retning. Det kan måske virke lidt dystert at slutte pladen med så “tung” en sang, når nu der er så mange up-tempo numre. Men det fungerer og det er fedt.
Kan jeg sige noget negativt om pladen?
Lyden er hamrende god. En flot produktion, hvor du kan høre det hele – især bassen skærer lækkert igennem og giver dig en rigtig dejlig fornemmelse i maven.
Ligeledes er guitarerne godt fremme i mixet, hvilket hører sig til i denne genre, og er tighte og trofaste slag til lytteren.
Swindler befinder sig rigtig godt i det hurtige og fandenivoldske rock-spektrum, og det kan indimellem føles som om enkelte af sangene er skrevet lidt på rygraden af det de er gode til. Jeg står lidt med en følelse af, at et nummer eller to arbejder som “fyld” på pladen, og det er ærgerligt. Men det er fandme også det eneste negative, jeg har at sige om pladen, for jeg har altså i skrivende stund bogstavelig talt lige været inde og bestille et lækkert bundle med vinyl+tshirt+patch – køb det før din søster!
Mere Swindler til folket – fat det!
At Swindler ikke er i konstant rotation på en radiostation som MyRock er mig fuldstændig uforståeligt. Der bliver spillet så meget af det samme lort igen og igen, så hvorfor ikke prøve at spille noget fedt for en gangs skyld?
Ligeledes burde de spille på landets store festivaller, for er der nogen, der kan være med til at bringe rocken tilbage i Danmark, så er det sgu Swindler. Så hermed en opfordring til at se Swindler spille næste gang, de rammer din by, køb en plade og en tshirt, skål med dem og sig, at Radon Metal Magazine sendte jer!
9/10
– Peter Sandvig