Earn Your Scars - Fotograf Kasper Fladmose

Sløvsind, Hard Lessons, Earn Your Scars

Posted by
Du kan læse dette indlæg på 11 minutter.

Dato: 28. september 2024

Spillested: Studenterhuset Odense

Den glemte koncert

Når man har et band på besøg, som med al ret burde være et af danmarks mest populære hardcorebands, så skylder man sig selv at reklamere omtrendt 95% mere, end hvad der var blevet gjort for koncerten her.

Selv havde jeg glemt alt om den, lige indtil aftenen forinden hvor den tilfældigvis dukkede op i mit feed. Jeg fik skrevet til Studenterhuset og så tænkte jeg egentlig ikke mere over det. For jeg skrev en fredag aften, og koncerten var lørdag aften.

Men midt i mit redigeringsarbejde på computeren, cirka tyve minutter før første band gik på, dukkede et svar op om at jeg bare “skulle komme”.

Kæmpe løft

Så jeg gjorde naturligvis det eneste rigtige; jeg strøg ud til konen og erklærede at nu har hun altså ansvaret for børnene for far skal til koncert.

Jeg kommer derind lidt efter Sløvsind var gået på scenen og med det samme jeg træder ind ad døren, kan jeg mærke hvordan al stress og irritation på verden forsvinder. Omend blot for en stund, så er det nok til at jeg allerede der har et kæmpe smil på læben. Det er fandme det en hardcorekoncert kan.

Sløvsind
Sløvsind – Fotograf Kasper Fladmose

Sløvsind

Sløvsind er et af de nyere bands på den danske hc-scene, men bestemt ikke et band man skal afskrive af den grund.

Faktisk er Sløvsind slet ikke noget man så meget som skal overveje at afskrive.

De er både aktuelle med en split med Throwe og så er de vandvittig seje på scenen, ligefra deres Kublai Khaninspirerede bassist til Zeppelin-jam på guitaren, samt både Tormund-jam på trommer og Mikkel Kessler-lookalike på vokal.

Selvom der var samme antal gæster denne aften, som Søren Windell har taget kloge beslutninger i sin karriere, så lod Sløvsind sig ikke påvirke. De få der var kommet, kastede også alt i ringen og gav fuld skrald. Kæmpe respekt herfra til både unge og gamle der kastede albuekærlighed foran scenen.

Nu så jeg ikke hele Sløvsinds koncert, men ud fra hvad jeg så, rammer den en klar 5/5. Den måtte meget gerne være længere (nej Jesper, det sagde hun ikke i går) dog.
Hard Lessons - Fotograf Kasper Fladmose
Hard Lessons – Fotograf Kasper Fladmose

Hard Lessons

Når Hard Lessons er på landevejen, har de normalt deres band-daddy/HC-mastermind Carsten med, men han skulle giftes, og herfra skal der lyde et kæmpe fucking tillykke til de to smukke mennesker. Der skal også lyde et par anderkendende ord, for Carsten har opdraget Hard Lessons til perfektion. Der var tryk på kedlerne og two-step fra starten med Tore på vokalen der aldrig stod stille i mere end 5 sekunder.

Med sig på scenen, havde de både Søren fra Earn Your Scars, samt Sløvsindforsanger Patrick.

Og netop det at tage flere med på scenen, er noget af det aller bedste ved hardcorescenen. Det måtte man gerne gøre meget mere af.

Der er ikke pisse meget mere at skrive, end at Hard Lessons er et af de bands vi virkelig håber at se meget mere til.

Hard Lessons spiller som havde de gjort det i 30 år. De er så vandvittigt rutinerede på en scene og det er et en kæmpe fornøjelse at se.
5/5
Earn Your Scars - Fotograf Kasper Fladmose
Earn Your Scars – Fotograf Kasper Fladmose

Earn Your Scars

Vent, har du ikke lige anmeldt Earn Your Scars? Jo, det har jeg. Og ligesom på pladen, så leverer de også en absolut toppræstation på scenen.

Earn Your Scars burde være, som skrevet øverst, et af de mest anerkendte navne på den danske hardcorescene, og jeg tror vitterligt ikke de er i stand til at levere end dårlig koncert. Medmindre de spiller et dårligt cover af Roots.

Nå, men hvor alting er, så gik jeg fra koncerten med et kæmpe stort smil på læben, som varede helt indtil min yngste datter vækkede mig klokken 6 og ville æde pålægschokolade.

Earn Your Scars et ligedele karismatisk og hårdslående på samme tid, så det er kun rigtigt at de også lander på 5/5.

Tak til alle tre bands for at skide på et mangelfuldt fremmøde, og tak til Studenterhuset for at svare på en presseforespørgsel med så kort varsel.

Galleri

Alle billeder er taget af Fotograf Kasper Fladmose for Radon Metal Magazine og må ikke viderebringes uden skriftlig tilladelse.

Om anmelderen