Posted by Release 30.09.22
Metafysisk black metal
Bornholmske ORM er tilbage med deres tredje album med titlen “Intet • Altet”, et dobbeltalbum endda. Bandet debuterede med det selvbetitlede album, “Orm”, i 2017, der indeholdt fem sange med en spilletid på knap 43 minutter. De fulgte op med “Ir” i 2019, der indeholdt to (!) sange med en samlet spilletid på 47 (!) minutter. I 2020 kom EP’en “Mit Blod”, også med to sange og en spilletid på 24 minutter. Nu sprænger de rammerne med “Intet • Altet”, der indeholder fire numre med en samlet spilletid på 92 minutter. Ét eller andet sted er jeg glad for, at de ikke gjorde som Offernat, og lavede numrene dobbelt så lange, for en gennemsnitlig spilletid på 23 minutter per nummer er i forvejen en ordentlig mundfuld.
Bandet beskriver selv deres kendetegn som langstrakte kompositioner med både personlige og metafysiske fortællinger om den menneskelige eksistens. Jeg skriver gerne under på det med de langstrakte kompositioner, men den personlige og metafysiske fortælling må du selv analysere dig frem til, når du lytter til albummet. Selvom bandet har været venlige at inkludere teksterne i pressepakken, så har jeg ikke tænkt mig at gå ind i en længere tekstanalyse. Du må bare stole på, hvad bandet skriver i pressematerialet:
“‘Intet • Altet’ bearbejder livets fire faser, inspireret af bandets egen udvikling, både personligt og musikalsk. Hver af de fire kompositioner omhandler fire livsfaser – den brusende ungdom, den bebyrdede voksne, den asketiske eneboer og til sidst rejsen ind i den næste verden. Teksterne er inspireret af salmerne og legenderne, der markerer passagen mellem faserne, og i sidste ende den uundgåelige rejse fra livet mod døden.”
Floden som metafor for livet
“Ok…” siger jeg til mig selv, “Hvordan helvede anmelder man halvanden times black metal fordelt over fire numre, uden at skrive ‘så går det op i intensitet og ned i intensitet’ og gentagende gange skrive ‘blast beats’ og ‘tremolo-picking’ og ‘storladne klangflader’?”. Det virkede næsten uoverskueligt! Så jeg satte pladen på og begyndte at lytte, mens jeg har skrevet introduktionen og nu disse ord.
Pladen åbner smukt med spansk guitar henover synths, inden nummeret eksploderer i blastbe… Nej! Vent… Black metallen og dens meget specifikke virkemidler. Vi prøver igen:
“Fra dyden” er som en flod, når vinterens is og sne smelter og løber bort. Strømmen er stærk og medrivende, og musikken er på samme måde. Bandet væver musikalsk ind og ud som et snoet flodløb. De stiger i intensitet, som vand der presses fremad, når flodens bredder snævres ind, og falder når bredderne igen skilles, og vandet får mere plads til at passere fredeligt.
Fra piblende smeltevand til vinterkoldt skybrud
Åbningsnummeret demonstrerer flere fællestræk for “Intet • Altet”. Bandet bevæger sig også på “Floden, som kan skabe” flydende rundt i de langstrakte, episke kompositioner. Musikken kan være lige så sagte og piblende som det første smeltevand, der begynder at dryppe, når forårssolen prøvende stikker hovedet frem, og den kan forcere sig vinterkoldt og brusende frem, som efter et skybrud i det mørke efteråret, inden vinterens første frost rammer. ORM giver passagerne tid til at udfolde sig, uden at man på noget tidspunkt føler, at et riff eller en melodi bliver hængende for længe. Stemninger og klangflader bygges mesterligt op og dyrkes til fulde. Det er skiftevis smukt og episk, altomsluttende og sjæleknusende.
Den instrumentale “Trance/Floden, som kan lede”, er et mesterstykke i skabe et stykke musik, der griber lytteren med sin stemning og fører denne næsten umærkeligt fremad med strømmen. Guitar, bas og trommer suppleres smukt, først af Mads Peter Steenstrups sjælfulde, klagende trompet, dernæst af legesyge synth- og guitar-effekter, et lang stykke, hvor guitaren alene bærer nummeret fremad, for til sidst at blive ført ud af Nils Gröndahls ligeledes sjælfulde og smukke violin. Til sidst skal vi lige have lidt distortion på guitar og bas igen.
Vi har bevæget os fra dyden, fulgt strømmen i livets flod og bevæget os “Mod døden”. Pladen afsluttes på passende bombastisk vis af med et hårdt, staccato riff, dybe growls og hæsblæsende trommer. Et helt livs handlinger indhenter lytteren, mens ånden forlader kroppen og denne lægges til rette på bålet.
ORM – Intet • Altet
Konklusion
“Intet • Altet” er en sublim lytteoplevelse. En rejse ind i en anden dimension, hvor livet formes af naturen; kulden, solen, bølgerne og blæsten, hvor livet leves i en stræben efter visdom, og efter samhørighed både mellem sjæle og med landet, og samtidig med en vished om, at floden er der, hvor livet begynder og slutter.
Ok, måske har jeg skævet lidt til teksterne alligevel.
Albummet er gribende fra start til slut, hvis man blot er villig til at lade sig rive med. Simon Sonne Andersen, guitar og vokal, har produceret albummet, der er indspillet i både Black Tornado Studios og Full Moon Studios. Vokalerne er indspillet i Tores hytte (!), placering ikke angivet, men jeg forestiller mig, at den ligger i en skov, måske i Norge, hvor der er mørkt og snefyldt. Frederik Brandt Jakobsen (Angstskrig, Rebecca Lou, m.fl.) har stået for mastering.
Der er langt imellem så helstøbte musikalske udgivelser som denne, og selvom black metal aldrig bliver, eller ønsker at blive, mainstream, så fortjener ORM alligevel at få fuld opmærksomhed fra både ind- og udland, for det her er black metal af øverste skuffe. Produktion, komposition og fremførelse er i top. På en skala fra Intet til Altet, får denne udgivelse Altet: 5/5
Om anmelderen
