Organik – albumrelease 29-03-2019

Posted by
Du kan læse dette indlæg på 4 minutter.

Fredag den 29. marts 2019 var Radon Crew mødt op på Anarkist Odense for at overvære udgivelseskoncerten for odenseanske Organiks debutalbum, der for nemheds skyld hedder Organik.

Anarkist Odense er beliggende i dele af det tidligere Albani Bryggeri. Der er både en masse forskellige øl, mad og egentlig en ret hyggelig stemning.

Det er sgu et hyggeligt sted, de har fået bakset op, og man føler, at det er chill, selvom det er ret store lokaler. Maden var ligeledes ganske lækker og der var en masse forskellige øl så mange timer ville sagtens kunne blive brugt her.

Selve “spillestedet” er et sidelokale i en noget mindre størrelse, som virker rigtig fedt. Der er endnu en bar med et stort lysende skilt (som jeg vender tilbage til) og en scene placeret midt i lokalet med en pæn størrelse. Den er ikke voldsomt stor, men det bidrager alt sammen til intimiteten i lokalet.

Medfølgende vinylbiks (mere af det)

Til dagen var Amo Musicam mødt op. En lille distro som stod for salg af både Organiks album (som kan fås på pink vinyl, hvor fedt er det lige?!) samt en masse andre udgivelser. Mere af det tak! – Det burde været en fast ting til alle rock og metal koncerter, at der stod en hyggelig makker og solgte en masse forskellige plader. Her fik både anmelder og fotograf da i hvert fald begge købt den nye Organik plade (naturligvis i føromtalte pink farve) og en hurtig snak om plader.

Klokken præcis lidt over 21.00 gik vi i gang. Og fuck og død, hvor var det sejt. Koncerten starter med en video på den bagvedliggende storskærm af en rumraket, der sendes i kredsløb og herfra bliver det først rigtig spacy. Inden vi går rigtigt i gang, bliver vi også lige forkælet med et stykke på didgeridoo, som giver en vanvittig fed effekt og bare passer perfekt ind i hele det univers, Organik er ved at bygge op.

Jeg er fuldstændig solgt fra starten og er komplet opslugt i oplevelsen. Kaleidoscop effekter, farveskiftende halløj og generelt bare sejhed over hele linjen gør, at det bare bliver kanon fedt det hele.

Organik spiller instrumental stoner-fuzz-psykedelisk-rock-halløj og fra starten går det visuelle og musiske bare op i en langt højere enhed, end jeg har oplevet længe. Det er så sejt og jeg har ondt af alle, der ikke er inde for at se det her.

Lyden var rigtig god. De respektive instrumenter kommer hver til sin ret, og man kan altid høre hvert enkelt instrument. Det er sgu lækkert at stå og lytte til.

Igen må jeg komme tilbage til rammerne for aftenens koncert. Det er et hyggeligt spillested Anarkist har, og jeg elsker, at vi begynder at se flere og flere små spillesteder. Steder til livemusik, som måske ikke lige er en del af de mere kendte spillesteder, som Odenses Kansas City, Posten eller Dexter. Det er fedt, at livemusik bliver vægtet meget mere rundt omkring i Odense – så mere af det tak!

Jeg har ikke brug for hash – jeg har Organik

Den første halvdel af koncerten bliver en nærmest sanselig oplevelse. Der foregår ikke det store blandt musikerne på scenen, men det behøves der heller ikke, for man er bare i en anden verden. Selve genren stoner har netop fået sig navn for mange af dens udøveres forkærlighed for visse brændbare græs-arter, men det er bare ikke nødvendigt for mig i øjeblikket. Om det så udvider oplevelsen skal jeg ikke kunne sige.

Det eneste, der bryder min egen personlige rumrejse, er en eller anden makker bagved mig, der lige mener, han skal fortælle sin kammerat om et eller andet med sine børn og så det åndssvagt store, meget hvidt lysende kæmpestore ølskilt, der hænger over baren. Det er en konstant tilstedeværelse af skinnende lys, der står og prikker mig i siden for at sige “hey, se på mig” og det ødelægger ærlig talt lidt oplevelsen hele tiden at blive påmindet om, at man rent faktisk ikke er ude i rummet. Det er sgu lidt ærgerligt. Jeg siger ikke, man skal slukke for det, for øl skal jo sælges og drikkes, men det ville gøre rigtig meget, hvis man skruede lidt ned for lysstyrken i pærerne under koncerten.

Vi lander – måske lidt brat.

Henimod den sidste halvdel af koncerten kommer jeg lidt ud af min rejse i rummet. Der kommer en lille anekdote om, hvordan bandet fik Einar Enemark (bedre kendt som MC Einar) med på pladen. Historien er sådan set hyggelig nok, og den gør, at trommeslageren kan hoppe hen og få fat i nogle bongotrommer, men den kommer til at rive mig for meget ud af den ud-af-kroppen oplevelse som Organik har arbejdet så hårdt for at få mig i. Det er sgu lidt ærgerligt, for nu var det hele lige så fucking fedt. Nogle vil mene, at det giver til en mere hyggelig stemning, og det kan der være noget sandhed i, men det ødelægger det lidt for mig.

Afslutningsvis får vi lige et cover af Phil Collins – “In the Air Tonight” med gæster fra det lokale band Summit. Coveret er såmænd udført rigtig flot, og det er også en herlig sang, men det kommer ærlig talt til at virke lidt malplaceret. Personligt havde jeg været fuldt ud tilfreds, hvis koncerten var sluttet før coversangen. Så havde min rejse været perfekt. Der havde jo ikke været vokal på noget tidspunkt (ud over Einar Enemarks optagede stemme som røg ud over PA’et mens Organik spillede – noget som fungerede overraskende fedt!) så hvorfor begynde på det nu her på falderebet?

Organik burde spille på Roskilde

Organik er fede, de er rigtig fede. De er ambitiøse helt ud i stratosfæren og det er så befriende at opleve et band, der stiler efter, at det skal være så stort som muligt. Jeg håber at komme til at høre/opleve Organik igen live snart. De skal ud på flere danske spillesteder, for publikummet er bestemt derude. De ville passe rigtig fedt ind på en Roskilde Festival, der førhen har været med til at give bands, lækre rammer for en ambitiøs koncert.

Organik ville være perfekte til en koncert i fx Planetariet, hvor man kunne få helhedsoplevelsen af at lade sig fortrylle af musikken i samspil med det visuelle.

Den første halvdel af koncerten er en vanvittig sej oplevelse, der gav mig et helt sus i maven, hvor den anden halvdel var mere “nede på jorden”. Deres visuelle syncede desværre ikke altid op til udtrykket i musikken, hvilket er lidt ærgerligt, for det kan godt komme til at stjæle fokus, at man står og bliver lidt småforvirret og koncentrerer sig om at få det hele til at passe sammen.

Jeg glæder mig til at opleve Organik igen, og hvis du ikke har set dem så skal du se at få fingeren ud – for de er pengene værd!

7/10

 – Peter Sandvig

Se galleriet her:

Om anmelderen