Jeg nåede først ind til Henret på grund af voksne forpligtelser som børn og andet arbejde.
Henret
Henret fra København var et af mine absolut must-see navne på årets plakat, og jeg vil forfatte mig i korthed; de skuffede ikke. Fra første anslag til sidste ansigtsslag, var der flyvende albuer, slåskampe og en enkelt stagedive blev det også til.
Stakkels det band der følger efter Henret.
Crown the Beast
Odense Darlings, Terkel&Jason, kært barn har mange navne.
Faktisk næsten lige så mange navne, som gange vi har anmeldt dem inden for de sidste par år.
Appropos mange gange, så mangler Crown the Beast endnu engang en trommeslager. I dag har de har lånt Danni Lyse, som blandt andet har en fortid i Illnath og nuværende i Vansind. Så det er altså ikke bare en fra gaden, de har hævet ind.
Crown the Beast spillede endnu en koncert der lignede den sidste. Men det er altså også svært at opfinde den dybe tallerken hver eneste gang, når man nu har spillet cirka lige så mange gange på Posten i år, som OB har vundet i 1. division. Gæsterne virkede alle sammen glade og skud ud til den gruppe unge mennesker der fik lidt at prale med på Arto, da Jason lige rørte ved deres fremstrakte hænder.
Og nu vi snakker om at kaste dubs, så et kæmpe skud ud til den røgmaskinemekaniker, der uden varsel smadrede halvvarm røg i madkassen på de fem nærmeste publikummer.
Peace of Mind
Et hardcoreband jeg ikke har hørt før, men helt sikkert et jeg gerne vil høre mange gange igen.
Efter et show med Crown the Beast, som ikke afveg synderligt meget fra de sidste par gange jeg har set dem, var det enormt forfriskende med noget mere surt hardcore på en lille scene.
Peace of Mind kom med en spilleglæde du ikke finder andre steder, og det strålede ud af særligt forsanger og guitarist, der smilede om kap og havde en lige så stor fest som alle os foran scenen.
Tyske Peace of Mind må gerne snart komme tilbage til Odense.
Katla
Katla kom ind som erstatning for Carnosus i sidste øjeblik og det må siges at være en velkommen erstatning og perfekt til lige at falde ned på, efter Peace of Mind rykkede hele Posten rundt.
Der ikke mangel på hverken stage dives, fællesskab eller fællesskål.
Alle elsker Katla og Katla elsker alle.
Skal jeg endelige finde noget at pege på, så var der ret lang ventetid mellem Peace of Mind og Katla.
Risk It
Mere tysk hardcore. Absurd sej booking.
En eller anden burde sætte en skridttæller på forsangeren i Risk It. Af de utallige koncerter jeg har fotograferet gennem årene, har jeg aldrig set en forsanger give den så meget fuld høvl på en så stor scene. Manden hoppede konstant rundt, slog huller i luften og cirkelsparkede hver eneste luftpartikel i miles omkreds. Energien var helt sindsyg og sammen med Mite leverede Risk It et af de shows jeg sent glemmer.
Kæmpe skud ud til de publikummer der straks hæv en falden kammerat op fra pitten igen.
Risk It havde fuld plade på energi og indlevelse fra start til slut og det var klart en af årets sejeste koncerter.
Blazing Eternity
Nu hvor alle os unge (jeg er 36) har fået vores hardcore, så skal alle dem der mistede deres møgdom til debutpladen med Earth Wind and Fire have lidt godt. Og det har bookerne bestemt skule være Blazing Eternity, som jeg vistnok så engang for længe længe siden på Metal Magic. Tror jeg.
Nå, nok om det. Blazing Eternity spiller en slags svenskerinspireret doom, og det gør de egentlig ganske udmærket.
Skulle man alligevel sætte en finger på noget her, så er det at bandet vælger at indhylle sig i så tyk røg, at det er mere end vanskeligt at få brugbare billeder af trommeslager og synthesizergutten.
Og så må de gerne bevæge sig bare 2% mere.
Men selvom jeg gik væk fra showet halvvejs inde for at hvile min ret slidte ryg, så virker dem der er foran scenen fint tilfredse med hvad de ser og hører.
Jeg bider dog mærke i, at flere og flere trækker gabende hen for at sætte sig på gulvet for at vente på Livløs. Kunne man argumentere for at Blazing Eternity måske skulle have spillet tidligere på dagen? Det tror jeg godt man kan.
Livløs
Aarhusianske Livløs er aktuel med en ny plade, som vi endnu ikke har fået anmeldt. Men så kan vi jo passende anmelde Livløs her i stedet.
Efter en, synes jeg, ret doomygloomy optræden fra Blazing Eternity, så var det nu op til Livløs at få lukket og slukket for dette års Odense Metalfest.
Livløs starter koncerten med et hurtigt line check, som køres ind med aarhusiansk charme og flot hår.
Optræden fra Livløs fejler absolut intet og der tæskes løs nede i pitten og setlisten består af både nyt og gammelt.
Med et ønske om at der næste år bliver skruet mere op for frontlyset og mere ned for stroboskopet, takker jeg af for i år.
Tak til både Posten og Odense Metalfest for to dage hvor den fynske karse virkelig har været knæhøj.
Galleri fra lørdag på Odense Metalfest 2024
Alle billeder er taget af Fotograf Kasper Fladmose og må ikke bruges uden skriftlig tilladelse herfra.
