Posted by Interview med Drukner
Vi fortsætter interviewserien med et skriftligt interview med det danske band Drukner.
Læs med her:
Radon: Kan i fortælle historien om Drukner?
Drukner: Kåre (bas) og jeg (Palle, Guitar + Vox) har været nære kammerater siden vi var små knægte og har delt passioner og interesser hele livet. Vi startede med at spille sammen i 2014 hvor samlingspunktet var en genopstået forelskelse i Black Sabbath, der, ligesom for mange andre i den tid, bragte os dybere ned i tungere og langsommere sager.
Vi havde et andet proto doom band i et års tid hvor Kåre også spillede guitar.
Vi valgte at afslutte projektet og gå i en tungere, “simplere” og mere dyster retning og Kåre skiftede guitar ud med bas.
Kort efter fik vi vores gode ven, trommeslager Theodor Reumert med og Drukner var en realitet.
Et år og 4 lange sange senere kom endnu en gammel barndomsven, Mikkel, med på guitar, orgel og hvad man kan kalde forefaldende musikalsk arbejde, da vi fik lyst til at lege mere med dynamik og alternative elementer i lyduniverset. Få måneder efter spillede vi første job med ham , som support for Monolord, på Beta/Amager Bio, og kort efter indspillede vi Drukner’s første album/EP, som udkom i September 2016. Vi brugte et par år på at modnes og opbygge netværk og en smule omtale ved at spille en masse shows i København, nogle få i Jylland og et enkelt i Oslo. Vi blev venner med gutterne fra Gaia, Bethmoora og Dirt Forge og slog os sammen med dem om et par små korte ture i Danmark. Det begyndte så småt at føles som om vi var en del af den lille danske Doom scene og vi blev del bedre og mere selvsikre af de mange shows og den relative opmærksomhed som vi fik. Både på egen hånd og igennem vores venskabelige samarbejde med ovennævnte bands fra miljøet.
I sommer 2019 gik vi og Theo, (den originale trommeslager), som vi har lavet alle udgivelser hidtil sammen med hver til sit, men stadig som gode venner. Et par måneder senere kom Rasmus Lyng Sørensen med på holdet. Tre øvere senere spillede han første show med os på Templet i Lyngby sammen med Katla, Cabal og Genfærd. I Februar 2020 tog vi på en 9 dages tour med shows hver dag i Jylland, Tyskland og Østrig sammen med Foreshadower. Faktisk spillede vi, som nogle af de færreste, flere jobs i 2020 end i året før, på trods af Covid nedturen. Vi spillede 10 jobs inden første lockdown og så et enkelt i mellem lockdowns; Virkelighedsfjern Label Night på Staircase i Vanløse, sammen med vores venner fra labelet.
Udgivelser:
-S/T Debut album/EP, 2016, digital (The Orchard + Relatives Rec v/ Jimmy Høgh Andersen + Eget Label, GFY).
-S/T, kasettebånd, 2018, (Virkelighedsfjern).
-Split 12” LP with GAIA, (Virkelighedsfjern).
-G.H.O.Y.O.S, kasettebånd, blandet fra alle tidligere udg. + B side (split) G.H.O.Y.O.S (Virkelighedsfjern).
Shows sammen med bl.a: Acid King, Dopethrone, Bongzilla, Sons of Otis, Monolord.
Samarbejde med danske bands: GAIA, FORESHADOWER, BETHMOORA, blandt andre.
Radon: Hvordan vil I beskrive jeres musik?
Drukner: Hjerteligt, smerteligt og alt der i mellem. En rejse med alt hvad en sådan kan indebære. Det er målet.
Det gode, det onde, det grusomme, det sjove, det højtidelige, det triste, det nihilistiske og det majestætiske.
Radon: Det har i nogle år været meget populært blandt danske bands at tage danske navne til sig. Var det en bevidst beslutning at tage et dansk navn, eller kom det naturligt?
Drukner: Det skete egentlig af sig selv. Kåre kom med navnet og vi overvejede at synge på dansk, hvilket aldrig havde faldet mig ind i en yngre alder. Vi havde en ide om, at det kunne give os en større vægt, både herhjemme, men også meget for os selv – at det var tættere på og dermed kunne ramme hårdere.
På det her tidspunkt var der ikke helt så mange danske navne i miljøet, men de kom frem i hobetal i samme periode, så måske har mange tænkt i samme baner. Vi var lidt irriterende over det i starten, at der nu var iøjnefaldende mange der gjorde det, men man må sørge for, at musikken først og fremmest bærer bandet. Man gør et navn til hvad det er…
Radon: Hvordan bliver musikken i Drukner til?
Drukner: Langsomt! Hahaha. Der er mange måder.
Sommetider opstår en ide i hovedet og jeg/vi har en klar forestilling, som så skal gøres til virkelighed med nøgternt arbejde. Andre gange spiller en af os lidt for sig selv uden videre omtanke og en anden får lys i øjnene og skynder sig at starte diktafonen og lægge noget til.
I starten var det meget mit (Palle’s) materiale, meget af det var flere år gammelt og blev skrevet om til doom eller whatever. Siden hen er det heldigvis blevet sådan, at alle kommer med ting og vi prøver os frem ift færdige kompositioner. Strømlinet er godt, men endnu bedre er, når alle har investeret i det og har egne ambitioner indenfor rammerne. En af mine (P’s) favorit numre at spille er Discordia II, som er bygget op af, først, et riff Mikkel har lavet og slutter med et riff Kåre har lavet. Dynamik er altid et omdrejningspunkt i snakken om musikken og det sker nok mere naturligt, når alle kommer med ting og vi sætter det sammen som en helhed i den anden ende.
Radon: Hvad er det lyriske omdrejningspunkt i jeres musik?
Weltschmerz, ganske enkelt, men pakket lidt ind. Vi forsøger at styre uden om de mest åbenlyse floskler, som godt kan være lidt af en uheldig tendens i mainstream doom.
Temaerne har ofte været voldsomme naturkræfter og katastrofer.
Den uafladelige kamp. Det omsonste. Mennesket kæmper og kæmper for sin sjæl, men det når aldrig nærmere frelsen.
Det er en kliché, men en ærlig en.
Der kan sagtens komme nye emner på banen med det næste vi laver, hvor vi, helt bevidst, gør lidt op med gamle vaner og gængse doomtendenser. Først står det, at det skal være og virke ægte og oprigtigt.
Radon: Hvordan ser 2021 ud for Drukner?
Drukner: Vi støber ny musik og det er det eneste primære mål for øjeblikket. Det tager tid for os, for vi er svære at gøre tilfredse, og vi laver også allesammen forskellige andre ting, både inde- og udenfor musikken.
Det er det første vi skriver med Rasmus på trommerne og vi følger den nye ånd vi har fået sammen i fællesskab. Der kommer nye væsner ind i vores univers og blander sig med de gamle. Vi er på et godt sted sammen og det rider vi på.
Vi er et band der tager sig sin tid om tingene. Vi er ambitiøse, men vi har ikke travlt med at nå noget. Vi kommer med nyt når det er der, og når det er modent nok til at komme ud.
Vi kan dog ikke lade være med at spille koncerter ret ofte, det er det vi, eller i hvert fald jeg (P) elsker højest, så mon ikke vi får nogle shows sat op, når verden igen tillader det. Forhåbenligt snart!
Radon: Lidt til nørderne, kan I fortælle lidt om det gear I bruger?
Drukner: Nørdet sidenote: Vi har netop ændret tuning fra drop B til B standard, som alt det nye skrives i. Det medfører at de gamle numre nu spilles i drop A.
De to ting alene påvirker vores lyd betydeligt.
Mikkel: RedBear MKE120 + 2 marshall 412 cabs, muffs, ds1, trem, delay, phaser, vers Fender Custom Telecaster + Korg Minilogue.
Kåre: Orange Terror Bass 500, Ampeg 810, Dobsky Fuzz, Fuzzrocious Grey Stache, DS1. P bass, Tele P bass.
Palle: Matamp GT120MV (tidligere: Carlsbro 100 Top, Orange Rockerverb 100, RedBear MKE60), Orange 212 cab, Marshall 412, B.A.T Pharaoh Fuzz, Two Stroke, Acapulco Gold, Boss EQ, TC Spark, DS1, Mr Black Bloodmoon. Burny Les Paul Custom, Gibson LP. DI og reverb til vokal.
Rasmus: Sonor Phonic med 8-lags bøgekedler i størrelserne 14″, 18″, 24″. Fra mellem 1977 og 1980. En Druk Gear 14×8″ snare og noget gammelt Zildjian messing.
Radon: Hvor tror I dansk metal er på vej hen?
Drukner: Ingen anelse? Vi følger ikke rigtig med i det, udover hvad der fanges af radaren igennem bekendte og hvad vi nu selv søger efter.
Ikke af manglende interesse som sådan, men vi prøver på ikke at lade os påvirke så meget af andre. Både musikalsk, men også for at holde hovedet koldt ift. hvad vi skal og hvad vi stiler efter.
Der er masser af interessante bands, især i undergrunden, som vi har optur over og følger med i. Vi håber altid på mere af det der virkeligt bider og skiller sig ud fra mængden og vi elsker også at se det musikalske og lydmæssige, kvalitetsniveau vokse og smitte af.
Radon: Hvad er jeres største inspirationskilde, som man måske ville blive overrasket over?
Drukner: Hmmm. M, K & P har dyrket en helvedes masse tung og dyster hip hop i vores unge dage. Ja, slagt os bare for det, haha. Det er ikke 1:1 noget vi står og propper i, men sporene er der helt klart. En måde at svinge tungt og langsomt på. Og en “skub til taget” energi i et banger riff her og der. Bill Ward spiller ret meget på den måde og hvad er doom uden ham?
Alt dystert og storladent fra enhver genre og enhver tidsalder… Alt der rør ved noget i os og har noget følelsesmæssig vægt.
Indenfor Doom og undergenrerne bliver vi oftest optaget af 50/50 de, som skiller sig ud fra de gængse floskler eller dem som dyrker deres egen ting helt konsekvent og bliver ved deres dogmer med stor beslutsomhed.
Indenfor disse rammer og der omtrent dyrker vi bands som: Pilgrim, Reverend Bizarre, Cult of Luna, Omega Massif, Nightslug, Oranssi Pazuzu, Gaia, Bethmoora, tidlig Salem’s Pot, Toner Low og mange andre, uden at nævne de mere åbenlyse.
Vi dyrker blues, country, folk, surf, darkwave, punk, goth, sahara guitaristerne, tyrkisk og iransk psych, etiopisk jazz, klassiske pianister, black, død, powerviolence, hardcore, thrash, nwobhm, avantgarde, indierock, pop og bluegrass osv osv.
Radon: Hvis I kunne stjæle 1 riff fra et andet band, hvad skulle det så være for et?
K: Pilgrim – Astaroth.
P: Shrinebuilder – Pyramid of the Moon riff ved 3:23 og dansk: Gaia – Wound Gratuity 2:30
M: Salem’s Pot – Creep Purple
R: Black Sabbath – Into the Void eller hele Foreshadower’s plade (gælder for os alle).
Radon: Hvilket nummer er den bedste introduktion til Drukner, hvis ikke man har hørt jer før?
Drukner: En af: Discordia II, Gnarnia, Drukner? Det er svært at være objektiv med det. Det allerbedste scenarie er, at du hører os til et show. Vores musik virker – som hos de fleste i de her genrer – langt bedst live.
Radon: Hvor kan man finde Drukner henne?
På the world wide web. Og Forhåbentligt på Roadburn indenfor de næste 5-10 år.
Radon: Tanken med denne interviewserie er at det band vi snakker med, bestemmer hvem det næste band skal være – så hvem skal vi interviewe næste gang?
Drukner: FORESHADOWER
Om anmelderen
