Posted by Bhaal Fest Magis Diaboli – Eciton, Arsenic Addict, Kurgan + Xenoblight
Torsdag den 12/11 var det tid til koncert på Musikhuset Posten. Bhaal Fests nye tiltag Magis Diaboli skulle forkæle os med 4 gange smadder, og vi havde glædet os som små børn til at komme ud og se koncert igen.
2020 har jo været et ufatteligt magert år, hvad koncerter angår, så vi er overmåde lykkelige over at der nu er begyndt at komme lidt gang i scenerne igen.
Der er naturligvis fordele og ulemper, når det kommer til sidde-koncerter, men hvis alternativet er ingen koncerter overhovedet, så placerer jeg med glæde min velpolstrede i et sæde.
Eciton
Desværre giver det glorværdige liv som anmelder ikke millioner på kontoen, endnu, så grundet arbejde, ankom vi først på Posten til de to sidste numre fra Eciton.
Det mest bemærkelsesværdige ved dem, var at lyden var helt og aldeles forfærdelig. Trommer, bas og guitar buldrede bravt afsted i en kakofoni af brumlen mens forsangerens insisteren på at cuppe mikrofonen lagde et solidt lag af støj oveni støjen.
Jeg spurgte et panel bestående af rene dødsmetal aficionadoer, som enigt over et par øl, blev enige om karakteren 6 til Eciton.
Eciton: 6/10
Arsenic Addict
Så var det tid til Arsenic Addict. Lokale dødsmetalhelte. Kendte ud over alle landegrænser, og snart deltagere i diverse topmodel programmer.
Vi har anmeldt dem nogle gange efterhånden, og gennemgående for deres koncerter er, at man sjældent bliver skuffet.
Og sådan var det endnu en gang, denne torsdag. De kommer stormende ind til nummeret Mark My Victim (efter deres intro), og så er festen sådan set i gang.
De er alle aktive på scenen, og det er tydeligt at mærke at de alle har glædet sig til at komme ud og lufte deres sange foran et ægte publikum.
Lyden bærer, desværre, tydeligt præg af at de pt. mangler en guitarist, efter exit fra guitarist Ryan. Man kan godt høre hvordan mange af deres riffs er skrevet ud fra at der skal være en supplerende guitarharmoni, og at det så er tydeligt når den mangler.
Det lader Arsenic dog ikke til at tænke særlig meget over. Der bliver stadig headbanget til den store guldmedalje, og forsanger Sonja giver den fuld slæde med mordforsøg på publikum.
Fedt at se et så aktivt band på scenen, men det kommer aldrig rigtig helt op at ringe, hverken for publikum eller band. Lyden er noget bedre til dette band, og deres performance sidder langt mere i skabet.
Arsenic Addict: 7/10
Følg Arsenic Addict på Facebook her
Kurgan
Aftenens tredje band var Kurgan fra ODSHERRED (forsangeren brølede det, så det ville jeg lige give jer oplevelsen af også).
Et, for mig, ubeskrevet blad. De havde fået gode anbefalinger fra Arsenic Addicts bassist Brian B, så det var med store forventninger jeg fandt min stol oppe foran.
Uden noget palaver går de på scenen, stemmer vist lige lidt, og så går de i gang med settet. Ikke nogen glorværdig entré, men det er der heller ikke altid behov for.
Efter et par numre, må jeg sande at musikken de spiller nok aldrig rigtig bliver min kop te. Jeg har aldrig været særlig stor på det her folkemetal, hvor man growler om Odin og sådan. Men jeg vil dog sige, at jeg tror det havde været megafedt, hvis jeg var kampstiv oppe foran, hvor den uden tvivl havde fået fuld viking fra min side af.
Og det er måske det koncerten lider lidt under, det manglende indtag af mjød. Det virker på Kurgan mest af alt som en åben øver. Der sker ikke meget på scenen, forsangeren lader til at gå de samme 4 skridt frem og tilbage, og derudover er det kun bassisten der tøffer lidt frem og tilbage.
Men alt i alt bliver det en semi-kedelig koncert, med et super velspillende band. Det er meget tydeligt at de kan deres kram, de er dygtige musikere og meget sammenspillede. Når man er så tighte som Kurgan, kan man godt give den lidt ekstra gas på scenen.
Kurgan: 6.5/10
Xenoblight
Aftenens hovednavn var, til at starte med, polske Warbell. Men på grund af corona, som det er med alt andet her i 2020, kunne det ikke lade sig gøre. Heldigvis var Xenoblight hurtige til at træde til, og det virkede til at publikum var fint tilfredse med den beslutning.
De skulle lige lave et hurtigt line-check inden de gik på hvilket aldrig er særlig interessant at være vidne til, men nødvendigt hvis man skal være sikker på at kunne høre sig selv og alt det.
Men i gang kommer de, og der er fuld smæk på fra starten af. Som den naturligste selvfølge er det forsanger Marika der tager størstedelen af opmærksomheden. Hun er en ‘force of nature’ når det kommer til karisma på scenen, og det er fedt at se en der virkelig nyder at stå på en scene.
Men det er også lidt det, jeg synes der kommer til at trække lidt ned i oplevelsen. For når man sidder ned, begynder man virkelig at analysere på koncerterne. Marika, der konstant tonser rundt på tværs af scenen, mens hun lyder så brutal man næsten bliver bange for hende, bliver derfor den store magnet når det kommer til folks øjne og ører. Undervejs bliver lyden desværre lidt mudret igen, men hvis man kigger på de andre medlemmer i Xenoblight sker der ærlig talt heller ikke det helt store. Bassisten går lidt frem og tilbage, mens de to guitarister lader til at have groet et par cementsko. Det er i hvert fald ikke mange skridt, deres skridttæller må registrere i løbet af deres set.
Det er lidt ærgerligt, for det bliver lidt en mærkelig oplevelse at se en som Marika der virkelig giver den gas, mens de andre medlemmer er i baggrunden stort set hele koncerten.
Det er skønt at se koncerter igen, og med Xenoblight er du altså godt underholdt hele koncerten igennem. I aften kommer de bare ikke lige så meget op at ringe, som man kunne have håbet på.
Xenoblight: 7.5/10
Følg Xenoblight på Facebook her
-Peter Sandvig
Tak til Bhaal Fest for et dejligt arrangement og tak til Posten for at ligge hus til.
Radons fotograf Kasper Fladmose var med foran scenen. Se hvad han fangede her:
Om anmelderen
