Posted by Release 17.03.23
Knitre, knitre, feedback, skramlet dissonans
Sådan starter Telos’ nye album, “Delude”. Hvorfor “knitre, knitre”? Jo, det er en mærkelig historie/lettere underlig marketingstrategi. Radon havde egentlig prikket til Telos på sociale medier i håbet om at få lov at anmelde det nye album, da vi godt kan lide at have øret til jorden. Der kom ikke rigtig noget svar tilbage. Så en dag for nyligt, da jeg doomscrollede på Instagram, så jeg, at Vinyltroll, som angiveligt er den danske distributør, udloddede ét eksemplar af den nye plade på vinyl til en heldig vinder, hvis man ville kvittere med en anmeldelse. Jeg tænkte “hvo intet vover, intet vinder” og skrev, at den ville jeg da gerne anmelde på Radon, hvis jeg vandt. Der var ikke andre, der meldte sig til, så jeg vandt by default. Haha! Så her sidder jeg med ét styks grå-marmoreret vinyl til anmeldelse. Ok, så “knitre, knitre” fordi vi lytter på vinyl. Aaah, vinyl! Det forældede fysiske medium, der om noget har fået en renæssance pga. dets “varme lyd”, “alternative lytteoplevelse” og “taktile, visuelle fornemmelse” som et modsvar til streamingtjenesternes sterile datastrømsbegrænsede lydkvalitet. Fuck yeah! Jeg er også fan, forresten!
Virvarisk persongalleri
Telos er et blackened hardcore-band fra København. Bandet består af musikere fra Demersal og Regarding Ambiguity og vokalist Victor Kaas fra Eyes og LLNN. De debuterede i 2016 med det selvbetitlede album, “Telos”, og fulgte op i 2018 med EP’en “Helios/Selênê”. Hvis du fornemmer, at Telos måske har stået lidt stille de sidste fem år, så skyldes det måske, at Demersal i mellemtiden har udgivet tre EP’er og et album, Regarding Ambiguity har udgivet to EP’er og Viktor Kaas har udgivet to fuldlængde albums med Eyes, overtaget jobbet som frontmand i LLNN efter Christian Bonnesen, og optrådt med John Cxnnor, som består af brødrene Ketil og Rasmus, der udgør 2/4 af LLNN. Og så har jeg sgu lidt opgivet at finde ud af, hvad de har lavet før Telos, men lur mig, og enkelte af dem ikke også har været med i Hexis i et øjeblik.
Kreativt virvar
“Delude” er lige på den anden side af 30 minutter lang, fordelt over otte numre, der deler sig med fire numre på hver side af pladen. Sætter du side A på først, bliver du mødt med “Within Reach” der starter med skramlede dissonante guitarriffs og kun stiger i intensitet med blast-beats og lynhurtige riffs. Der er samtidig en enormt stram bund i lydbilledet. Telos lyder som et elskovsbarn undfanget af Eyes og Hexis, men har alligevel sin egen veldefinerede lyd. På “Bastion” chugges der knogleknusende tungt og trommerne pumper bombastisk. “Never Me” introducerer post-hardcore/mathcore vibes til mixet med et virvar af kantede, stikkende riffs og længselsfulde fjerne skrig. “I Accept/I Receive” kommer tungt huggende fra start, hvor guitar og bas er stemt så langt ned, at det er liiige før tonen går ud af pitch, hvis der ikke holdes lidt igen med anslagene. Det giver et tungt vuggende feel til nummeret. Halvvejs igennem kommer det næsten til fuldt stop, hvor det hele klinger ud, og der er kun et taktfast anslag fra en guitar tilbage. Da jeg hørte pladen første gang, undrede jeg mig over det, og tænkte så “fedt mand, de har lagt lyd i pladens run-out rille!”. Men nej, pludselig vender trommerne tilbage og dissonansen bygges op på ny. Vi er ikke færdige endnu. Hvis du lytter rigtig godt efter, så kan du også lige ane Rikke Emilie List fra Konvent growle så dybt, at hun næsten slås med bassen om de dybeste frekvenser, mens nummeret gungrer til ende.
Ingen B-sider her
Tid til at vende pladen, og jeg håber, at du når at hvile ørerne, mens du vender pladen, for side B åbner med den hektiske “I’ve Been Gone For So Long”, som smadrer løs med et pulserende beat, masser af groove og staccato riffs. “Lapse” følger op med sine nærmest tumultariske tidssignaturer. “Lapse” er måske pladens mest kaotiske og pissed off banger! “As Atlas Stumbled” skruer kortvarigt intensiteten tilbage til post-harcore vibes a la Omsorg, inden der går fuldblods smadder i den igen. “Throne” lukker og slukker og gynger tungt med afsted sit “bendede” riff, sine næsten blackgazede tremolo-pickede klangflader og *gisp* melodiske elementer. Nummeret gæstes af Christian Bonnesen, tidl. The Psyke Project og LLNN, på vokal, og hans vokal klæder virkelig Telos’ lydunivers. Hvis Kaas og Bonnesen havde byttet bands, så Kaas overtog vokalen i LLNN, og Bonnesen overtog ditto i Telos, så tror jeg sgu ikke, at der ville nogen, der kunne tillade sig at stille sig utilfredse. Jeg er stadig spændt på at høre Victor Kaas i LLNN-regi, men det er en anden anmeldelse ude i fremtiden.
Konklusion
“Delude” er indspillet i Angry Music Studios i København med Tobias Munk Tønder (Foreshadower) som producer, mixet af Jacob Bredahl i Dead Rat Studios og mastered af Brad Boatright hos Audiosiege. Tobias Munk Tønder og Angry Music Studios er en hidtil ukendt spiller for Radon, men vi håber at høre mere til hans produktioner, for “Delude” lyder sindssygt fedt. En god produktion der ryger i hænder på Bredahl/Boatright-kombinationen er opskriften på en lytteoplevelse, der efterlader ar på trommehinderne på den fede måde!
“Delude” er 32 minutters intens og velproduceret hardcore. Telos har ikke tabt pusten efter ca. fem års fravær, og er vendt tilbage med et album, der er mindst lige så stærkt som debuten. For det får pladen:
Om anmelderen
