Posted by Release: 22.11.24
Terrorpy 2: Tilbage på kødkrogen
Så skal vi til det igen. En tur i hjemmeslagteriet med Jonas, Rune og Christoffer. Terrorpy er tilbage med et nyt album. Reelt set har de ikke været væk, for siden udgivelsen af “Stuffing Puke into the Sockets” i 2020, har bandet, der af egen indrømmelse brugte ni år på at skrive, indspille og udgive disse sange, transformeret sig, som en smuk sommerfugl frigør sig af sin puppe, til et hårdtarbejdende liveband, der giver den gas på sociale medier med julekalender, mm. og efterhånden har spillet i det meste af det danske dødsmetal-Danmark.
Ok, i Terrorpys tilfælde dur sommerfugle-analogien måske ikke… Så… Øh… [Trykker på Rewind] *indsæt spolelyd her*: Siden udgivelsen af “Stuffing Puke into the Sockets” i 2020, har bandet snørklet sig vej ind i det danske metal-vækstlag som en cordyceps svampespore, der presser sig vej ud gennem din øjenhule, mens du trækker de sidste desperate mundfulde luft og til sidst udånder, mens svampesporen (Cordyceps Terrorpy) næres af dit hastigt afkølende lig. Sådan. Det var bedre!
MEN! Sommerfugle-analogien kunne faktisk virke, hvis vi laver en bisektion af sommerfuglen, dvs. skærer den midt over og studerer dens indre, og bagefter putter den i et glas fyldt med sprit og tilføjer den til vores samling af bizarre, brutale og obskure objekter i glas, potter og krukker i reolen. Og sådan fik jeg visualiseret albumtitlen for dig, kære læser, samtidig med at jeg trak tråde til debuten. Ta-daa!
Ormebefængt erektion
The Bisection Collection er unægteligt Terrorpy, når de terrorpier bedst. Teksterne omhandler amputation for at opnå udødelighed eller gudestatus, at mæske sig i pus, at smadre et lig til en ukendelig masse af blodigt mos, at skyde fladorm ud af pikken når man ejakulerer. Jeg kunne blive ved. Det her er kun de første fire ud af 11 sange. Haha! Tekstuniverset er ikke for sarte sjæle. Hvis du har maven til det, er det så grotesk, at man ikke kan andet end at grine, men man forstår måske godt, hvorfor Tipper Gore og de andre konservative, kristne rigsmandskoner havde held med at få indført det der klistermærke, der sad på alle CD’er, der var værd at lytte til i 90’erne og 00’erne. “Parental Advisory, Explicit Lyrics”. Jovist!
Musikalsk set slår Terrorpy endnu hårdere til kadaveret, end de gjorde på debuten. Lige fra det første nummer hamrer stortrommen derudad, som en bæltefødt automatriffel hvor aftrækkeren har sat sig fast. Det er næsten overvældende, så hårdt trommerne slår, og man kan mistænke, at trommerne intentionelt indtager pladsen som leadinstrument i Terrorpys aktuelle lydunivers.
Overivrig eksploration
Helt overordnet set lyder bandet til at have ladet deres post-2020 momemtum sive helt dybt ind i vævet af deres sangskrivning. Debuten groover en anelse mere, bandet er et my mere tilbagelænet, og pusset får lov til at flyde lidt langsommere i bandets sangskrivning. På The Bisection Collection læner bandet sig ind i numrene, som en overivrig medicinstuderende, der jager en finger i cikatricen uden handsker på, for at finde ud af hvor maddikerne kommer fra. Det går eddersparkeme stærkt.
Gennemgående for pladen er dog, at Terrorpy lyder som Terrorpy. Både guitar og bas er genkendelige fra debuten, både hvad angår placering i mixet og lyd. Jonas’ tohånds-tapping på bassen og Runes nærmest riff- og lead-signatur på guitaren gennemsyrer pladen. Tilsammen skaber de en mur af distortion, som dog aldrig saturerer mere, end at man kan skelne de to instrumenter fra hinanden og høre hvad der bliver spillet.
Ebbe Grøn har igen stået for produktionen, dvs. mix og master, og den opskrift behøver de ikke ændre på. Man får indtryk af, at han ved præcis hvad Terrorpy vil og hvordan han skal formidle det ud til lytteren.
Der er blevet plads til et par gæstevokaler på pladen i form af Andreas Truelsen fra Plaguemace på Corpsebreaker og Alexander Hall Kristensen fra det nu skrinlagte Hanging the Nihilist på The Somnambulist. To vokalister der udtryksmæssigt falder helt naturligt ind i Terrorpys lydunivers.
Konklusion
Terrorpy har formået at levere den svære toer på under halvdelen af tiden, det tog dem at skrive debuten. De leverer et album, der lyder umiskendeligt som Terrorpy uden at give ikke køb på noget. Tværtimod slår de hårdere på den nye plade, end de gjorde på debuten. Lyd- og tekstunivers er præcis lige så brutalt og kvalmefremkaldende som debuten, det er bare en anelse mere insisterende. Min eneste anke er, at jeg godt kan savne lidt af det groove, der var til stede på Stuffing Puke into the Sockets.
Pladen udkommer d. 22. november og allerede dagen efter holder bandet releasekoncert på Frølageret i Odense. Det sker sammen med Mite (der, som du måske ved, også har udgivet en ny plade) og med support fra Feather Mountain og svenske Born To Die. Så hvis du keder dig derhjemme lørdag aften, så kom på Frølageret. Måske du er den heldige vinder af en rektaleksploration med en rusten kødkrog? Vi ses forhåbentlig.
Nå ja, The Bisection Collection får:
Om anmelderen
