Ghost Iris - M.U.R.K. cover

Ghost Iris – M.U.R.K.

Posted by
Du kan læse dette indlæg på 2 minutter.

Band: Ghost Iris

EP: M.U.R.K.

Udgivet: 9. august 2024

Stream M.U.R.K.

Ghost Iris er aktuelle med deres nyeste EP, M.U.R.K., som trods en titel som jeg ikke helt kan regne ud (jeg fik også kun 5 i matematik), faktisk formår at fastholde mig som lytter igennem en længere periode.

MURK (jeg gider ikke punktummerne, fordi fuck systemet), er metalcore, som da mor var dreng, forstærkerne havde rør man brændte nallerne på og Bill Clinton i hvert fald overhovedet ikke havde sex med hende praktikanten.

Hvis P4 var en metalgenre

Med andre ord, MURK er balsam for sjælen og måske endda ligefrem Easy Listening i bedste P4 og Giro413-stil, men hvor Birthe Kjærs gummibåd er blevet erstattet af breakdowns. Mængden af cleans er iøvrigt nogenlunde det samme i EPens Down Below, som i førnævnte røde gummibåd.

Ghost Iris - band

Men altså.. satan.

Vi skal helst ikke glemme at Ghost Iris er nogle onde mennesker.

Det bliver vi i hvertfald mindet om i MURKs Nineteen84, der som den eneste metalsang nogensinde, har en sample der lyder som om den kommer fra en gammel horror-flick på TMC.

Men spøg til side, så er det faktisk ret fedt. Og for fortsat at drage parraleller med Ghost Iris og Dansk Top, så er mængden af sing-a-longs i netop Nineteen84 omtrændt det samme som i Kandis med Lonnie Fra Berlin. Her er den store forskel nok bare, at jeg fandmefucke ikke skal hilse på Kandis-Keld i en mørk gyde ude i nordvest.

Men dansk toppen stopper ikke her. For EPens sidste nummer, Grim Rat Skin, slutter med at der i bedste Lonnie Devantier-stil bliver ringet op på en telefon for at sige et eller andet der sikkert har lydt meget godt i en producers hoved.

Og således slutter pladen med en reference til et af dansk musiks bedste numre nogensinde.

Men heldigvis kan man jo bare klikke på Repeat, og wupti-pede, så går MURK ingen steder. Nøjagtig som med Giro413 og Jørgen Leth.

Ghost Iris høster 4/5 tykke stjerner for en EP der, trods det trælse EP-format, rent faktisk formår at fastholde min interesse hele vejen igennem.

Om anmelderen